Europa-Kommissionen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Presse: opdateret talsperson |
Tag: 2017-kilderedigering |
||
Linje 178:
Der findes et større pressekorps i Bruxelles end i Washington D.C.; i 2007 havde medier i alle Unionens medlemsstater [[korrespondent]]er i Bruxelles.<ref>{{cite journal|last=Parker|first=John|title=A tale of two cities|journal=E!Sharp magazine|pages=42–44|date=January–February 2007|publisher=Encompass Publications }}</ref> Siden [[Den store recession]] i 2010 er pressekorpset i Bruxelles dog blevet reduceret med en tredjedel i størrelse. Selvom der på verdensplan er blevet skåret ned i journalistbestanden, har lanceringen af de mange pressemeddelelser samt entiteter såsom [[Europe by Satellite]] og [[EuroparlTV]] ført mange nyhedsorganisationer til at mene at de kan dække EU ud fra en kombination af disse officielle kilder og [[nyhedsbureau]]er.<ref>{{cite news|last =Castle|first=Stephen|title=As the E.U. Does More, Fewer Tell About It|work=International Herald Tribune|date=21 March 2010|url=http://www.nytimes.com/2010/03/23/business/global/23press.html|accessdate=3 April 2010}}</ref> På trods af massiv kritik<ref>{{Cite news |author= Martin Schulz |authorlink= Martin Schulz |date= 10 December 2013 |title= Presseurop's role is essential |url= http://www.presseurop.eu/en/content/blog/4390871-martin-schulz-presseurop-s-role-essential |accessdate= 14 December 2013 |work= Presseurop }}</ref> lukkede Kommissionen i 2013 nyhedsportalen [[Presseurop]].<ref>{{Cite news |author= Editorial |date= 2 December 2013 |title= Without Presseurop? |url= http://www.presseurop.eu/en/content/editorial/4369791-without-presseurop |work= Presseurop |accessdate= 9 December 2013 }}</ref>
==Legitimitet==
Selvom Kommissionen er den udøvende gren af EU, vælges kandidaterne til den individuelt af de <!-- TODO hold opdateret --> 28 nationale regeringer, hvilket betyder at det ikke er muligt at fjerne en kommissær eller kommissionsformanden ved et [[direkte valg]]. I stedet stammer Kommissionens legitimitet hovedsageligt fra den godkendelsesafstemning, der kræves fra EU-Parlamentet, såvel som Parlamentets magt til at afskedige Kommissionen. Dette medfører dog samtidig bekymring omkring den relativt lave stemmeprocent i EU-Parlamentsvalg (ofte mindre end 50% af befolkningerne) siden [[Europa-Parlamentsvalget 1999|valget i 1999]]. Det faktum at der ikke afholdes valg om positionen som kommissionsformand har fået nogle til at stille spørgsmålstegn ved positionens legitimitet.<ref>{{cite news|last=Mulvey|first=Stephen|title=The EU's democratic challenge|publisher=BBC News|date=21 November 2003|url=http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/europe/3224666.stm|accessdate=17 June 2007}}</ref> Herudover har det faktum at Kommissionen direkte (omend med tilsyn fra specielt dannede [[komitologi|'komitologikomitéer']]) kan træffe beslutninger om lovgivnings størrelse og karakter ført til bekymring omkring organets demokratiske legitimitet.<ref>[http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/1468-0491.00185/abstract Rhinard, Mark (2002) 'The Democratic Legitimacy of the European Union Committee System' Governance 15(2): 185–210].</ref>
Selvom der udvikles demokratiske strukturer og metoder, findes der ikke et sådanne spejl i oprettelsen af et europæisk [[civilsamfund]].<ref>{{cite web|last=Lamming|first=Richard|title=The democratic credentials of the new European Union: does the Constitution increase the EU's democratic legitimacy?|publisher=[[Federal Union]]|date=10 September 2004|url=http://www.federalunion.org.uk/europe/democraticcredentials.shtml|accessdate=17 June 2007 |archiveurl=https://web.archive.org/web/20070515052243/http://www.federalunion.org.uk/europe/democraticcredentials.shtml|archivedate=15 May 2007}}</ref> [[Lissabontraktaten]] forsøgte at imødekomme nogle problemer med 'demokratisk underskud' ved at udsætte Kommissionen for større demokratisk kontrol, heriblandt at den koblede valget af kommissionsformand sammen med EU-Parlamentsvalgene. Et alternativt synspunkt er at presset fra valgprocessen underminerer Kommissionens rolle som en uafhængig regulator, og mener at den bør betragtes på linje med institutioner såsom uafhængige [[centralbank]]er, der håndterer tekniske områder af politik.<ref name="Majone 2002 375">{{cite journal|last=Majone|first=Giandomenico|year=2002|title=Perils of Parliamentarization|journal=Governance|volume=15|issue=3|page=375|doi=10.1111/0952-1895.00193}}</ref> Herudover pointerer nogle af Kommissionens fortalere at lovgivning på alle områder skal godkendes af Rådet (ministrene fra medlemsstaterne) og på nogle områder også af EU-Parlamentet, før den kan implementeres, og mængden af lovgivning der skal vedtages i et enkelt land uden dets regerings godkendelse derfor er begrænset.<ref name="Majone 2002 375"/>
I 2009 udgav den europæiske ombudsmand statistik over borgernes klager over EU-institutioner, der viste at størstedelen klagede over Kommissionen (66%) og vedrørte mangel på gennemsigtighed (36%).<ref>{{cite web|last=Mahony |first=Honor |url=http://euobserver.com/18/28008 |title=EU citizens complain about lack of transparency, 2009 |work=EUobserver |date=18 November 2013}}</ref> I 2010 blev Kommissionen sagsøgt for at blokere adgang til dokumenter vedrørende EU's [[biobrændstof]]spolitik.<ref>{{cite web|last=Willis |first=Andrew |url=http://euobserver.com/19/30853 |title=EU sued over lack of transparency, 2010 |work=EUobserver |date=18 November 2013}}</ref> Dette skede efter medier beskyldte Kommissionen for at blokere for videnskabelige beviser imod biobrændstof-subsidier.<ref>{{cite web|last=Harrison |first=Pete |url=http://uk.reuters.com/article/2010/07/05/uk-biofuels-europe-idUKTRE6641G020100705 |title=Special Report – Europe finds politics and biofuels don't mix, 2010 |agency=Reuters }}</ref> Mangel på gennemsigtighed, uklare lobbyistrelationer, interessekonflikter og overdrevne udgifter blandt medlemmerne af Kommissionen har været genstand for en række rapporter fra både interne og uafhængige revisionsorganisationer.<ref>{{cite web|url=http://www.thebureauinvestigates.com/2011/06/01/analysis-eu-commission-expense-scandal-highlights-lack-of-transparency-in-brussels/ |title=Analysis: EU Commission expenses highlight lack of transparency in Brussels, 2011 |publisher=Thebureauinvestigates.com }}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.thebureauinvestigates.com/2011/06/01/get-the-data-eu-commission-expenses/ |title=/EU Commission Expenses: Cocktail parties, private jets, luxury away-days and limousines, 2011 |publisher=Thebureauinvestigates.com }}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.euractiv.com/en/pa/ex-commissioners-face-conflict-interest-accusations-news-494139 |title=Ex-commissioners face conflict of interest accusations, 2010 |publisher=Euractiv.com |date=14 May 2010}}</ref><ref>{{cite web|author=Sarah McInerney |url=http://www.thesundaytimes.co.uk/sto/news/world_news/article162250.ece |title=Be careful what you write, Eurocrats told |work=The Sunday Times|date=18 April 2009}}</ref> Kommissionen er også blevet kritiseret på IT-området, især i forhold til dens behandling af IT-giganten [[Microsoft]].<ref>{{Cite news |last= Hourdaux |first= Jérôme |date= 17 December 2013 |title= The EU and Microsoft's 20-year marriage |url= http://www.presseurop.eu/en/content/article/4411131-eu-and-microsoft-s-20-year-marriage |accessdate= 17 December 2013 |work= Mediapart ''(via [[Presseurop]])'' }}</ref>
== Placering ==
| |||