Cypern: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Datomærker sprogproblem-skabeloner
m Språkvask.
Linje 1:
{{harflertydig}}
{{sprog|dato=januar 2017}}
{{Infoboks land
| lokalt_navn = {{lokalt navn|el|Κυπριακή Δημοκρατία}}<br /><small>({{Lit|Kypriakí Dimokratía}})</small><br/>{{lokalt navn|tr|Kıbrıs Cumhuriyeti}}
Line 10 ⟶ 9:
| kort_tekst = Cyperns placering i lysegrønt, som viser Republikken Cypern i mørkere grøn og den selverklærede republik [[Nordcypern]] i lysere grøn, mens resten af [[EU]] er vist i nedtonet grøn.
<!-- Nationale symboler -->
| nationalmelodi = {{lang|el|[[Imnos is tin Eleftherian|Ὕμνος εἰς τὴν Ἐλευθερίαν]]}}{{efn|Den græske nationalsang blev vedtaget i 1966 ved beslutning truffet af MinistrerådetMinisterrådet.<ref>{{cite web |title=National Anthem |url=http://www.presidency.gov.cy/presidency/presidency.nsf/prc34_en/prc34_en?OpenDocument |accessdate=3. juni 2015 |language=engelsk}}</ref>}}<small> (græsk-cypriotisk)</small><br>{{small|"Hymnen til friheden"}}<br><center>[[Fil:Greece national anthem.ogg]]</center>
| nationaldag = [[1. oktober]] (Uafhængighedsdagen)
<!-- Befolkning -->
Line 174 ⟶ 173:
De omfattende garantier til det tyrkisk-cypriotiske mindretal i Cyperns forfatning, gjorde at statsapparatet ikke kunne fungere, da alle forslag skulle godkendes af begge parter. Som en følge heraf, ønskede en stadig større del af det græske flertal en tættere tilknytning til Grækenland (enosis). De græsk-cypriotiske ledere overvejede at lade forfatningen sætte ud af kraft evt. med magt, medens de tyrkisk-cypriotiske ledere truede med væbnet modstand under det tidligere motto ”deling eller døden”. Mistilliden mellem de to befolkningsgrupper fortsatte med at vokse.
 
November 1963: [[13 grundlovsændringer foreslået af Makarios III|Et lovforslag fra præsident Makarios søgte at endreændre grundloven på 13 punkter]]. Den 16. december blev forslaget forkastedeforkastet af lederskabet til tyrkisk-cypriotenecyprioternes ledelse. 13-punkts lovforslaget var angivelig en del af [[Akritas-planen]].<ref>{{cite book|last1=Dubin|first1=Marc|last2=Morris|first2=Damien|title=Cyprus|publisher=Rough Guides|isbn=9781858288635|page=421|url=https://books.google.co.uk/books?id=_v7IH8x_dJoC&pg=PA421&dq=Akritas+Plan&hl=en&sa=X&ei=arMlVeKMMMXYaoqzgZgB&ved=0CCUQ6AEwATge#v=onepage&q=Akritas%20Plan&f=false}}</ref>
 
=== Krisen i 1963-64 og dens etnisketniske vold ===
 
Krisen i 1963-64 resulterede i dødsfald: 364 tyrkisk-cyprioter og 174 græsk-cyprioter, ifølge Pierre Oberling.<ref name=oberling120>{{cite book|author=Pierre Oberling|title=The road to Bellapais: the Turkish Cypriot exodus to northern Cyprus|url=https://books.google.com/books?id=XIK6AAAAIAAJ|year=1982|publisher=Social Science Monographs|p=120}}</ref> Den 21. december 1963 blev en væbnet konflikt, ''Bloody Christmas'' (dansk: [[Blodige Jul]]), udløst.<ref>{{cite book|author=Ali Carkoglu|title=Turkey and the European Union: Domestic Politics, Economic Integration and International Dynamics|url=https://books.google.com/books?id=T-IIzJty4sYC&pg=PA67|accessdate=17 August 2012|date=1 April 2003|publisher=Taylor & Francis|isbn=978-0-7146-8335-5|page=67}}</ref><ref>{{cite book|author=Salomon Ruysdael|title=New Trends in Turkish Foreign Affairs: Bridges and Boundaries|url=https://books.google.com/books?id=SmLPR0-a8tEC&pg=PA299|accessdate=17 August 2012|date=1 September 2002|publisher=iUniverse|isbn=978-0-595-24494-2|pages=299–}}</ref> Paramilitære styrker fik udfolde sig.<ref name=1963og1964s1qParamilitære> Patrick, Richard A. ''Political Geography and the Cyprus Conflict: 1963-1971''. [http://web.archive.org/web/20060221231230/http://www.cyprus-conflict.net/narrative-main-%203.htm Arkiverede udgave, side 1]. (Department of Geography, University of Waterloo, 1976), pp. 45-88 . "This incident marked a major crisis in the Cypriot inter-communal conflict. The struggle developed into one of overt violence.The initiative fell from the hands of the politicians and was taken up by the communal paramilitary forces."</ref> Kamphandlinger brød ud mellem befolkningsgrupper flere steder på øen.
Line 192 ⟶ 191:
Storbritannien greb ind politisk og fik under drøftelser med lederne af de stridende parter, forhandlet sig frem til en våbenhvile, som indebar etablering af en neutral zone, ''Den grønne Linje'', i Nicosia. Græsk-cypriotiske og tyrkisk-cypriotiske enheder skulle trækkes tilbage til fastlagte våbenstilstandslinjer.
 
Den 25. december accepterede præsident Makarios våbenhvilen.<ref name=1963og1964s1/> På Den grønne Linje indsatte Storbritannien to [[bataljon]]er (ca. 1.500 mand) for at sikre at kampene ikke brød ud igen. Briterne sendte endvidere forstærkninger til øen, som blev indsat til at holde parterne adskilt i andre ”hot spots” rundt på øen.
 
 
 
FN's sikkerhedsråd behandlet Cypern-problemet, den 15. februar, i et møde kaldt sammen af Storbritannien;<ref name=1963og1964s1/> kontrollen - til "begge cypriotiske samfund" - over sine militanter, gjorde at [synspunkterne til] begges representanter ikke blev undermineret i sikkerhedsrådet.<ref name=1963og1964s1/> Volden i [[Agios Theodoros]] førte til flere dødsfald.<ref name=1963og1964s1/>
 
====Efter beslutning at opstille en FN-styrke====
Beslutningen at opstille en FN-styrke, blev taget af sikkerhedsrådet, den 4. marts.<ref name=1963og1964s1/>
 
FN's sikkerhedsråd behandletbehandlede Cypern-problemet, den 15. februar, i et møde kaldt sammensammenkaldt af Storbritannien;<ref name=1963og1964s1/> kontrollen - tilover "begge cypriotiske samfundsamfunds" - over sine militantermilitser, gjorde at [synspunkterne til] begges representanterrepræsentanter ikke blev undermineret i sikkerhedsrådet.<ref name=1963og1964s1/> Volden i [[Agios Theodoros]] førte til flere dødsfald.<ref name=1963og1964s1/>
==== Efter beslutningen om FN-styrken ====
Beslutningen om at opstille en FN-styrke, blev tagetvedtaget af sikkerhedsrådet, den 4. marts.<ref name=1963og1964s1/>
FN-styrken skulle i samarbejde med de britiske styrker overvåge våbenhvilen. [[United Nations Peacekeeping Force in Cyprus|Forende Nationer's Fredsbevarende Styrker på Cypern]] ''(UNFICYP)'' blev udstationeret.
 
 
 
27. marts til 13. juni 1964 var en voldsperiode.<ref name=1963og1964s1/> [[United Nations Peacekeeping Force in Cyprus|UNFICYP]] er ikke i stand til at at standse en af milepælene i volden - volden i [[Famagusta]].<ref name=1963og1964s1/>
 
I 1964 forsøgte Tyrkiet at besætte Cypern<ref>{{cite news |url=http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/august/10/newsid_3037000/3037898.stm |publisher=BBC News |date=24 April 2004 |accessdate=25 October 2009 | title=1964: Guns fall silent in Cyprus}}</ref> på grund af den fortsatte vold mellem befolkningsgrupper. Tyrkiet blev standset af et [[telegram]] (dateret d. 5. juni) fra USA's præsident [[Lyndon B. Johnson]]; telegrammet advarede om at USA ikke ville stå på Tyrkiets side, hvis en tyrkisk besættelse af Cypern blev efterfulgt af en sovjetisk besættelse af tyrkisk territorium.<ref>{{cite book |title=Johnson's 1964 letter to Inonu and Greek lobbying of the White House|author=Jacob M. Landau|publisher=Hebrew University of Jerusalem, Leonard Davis Institute for International Relations|year=1979}}</ref>
 
I juni 1964 blev den [[cypriotiske nationalgarde]] grundlagt;<ref name=30November1963/> vetoet fra vicepræsident [[Fazıl Küçük]] blev ignoreret.<ref name=30November1963/> VernepliktVærnepligt blev indført den samme måned, som en følge af trudselentruslen om en tyrkisk besættelse af Tyrkiet.<ref name=1963og1964s1/>
 
1967: Regeringen i Grækenland var fortvivledefortvivlet afover den "uorden og anarki", der var fremherskende på øen, på grund af det store antal våben i hænderne på udisciplinerede bander, så regeringen i Grækenland sendte oberstgeneral [[Georgios Grivas|Grivas]] tilbage til Cypern, ifølge historiker [[Keith Kyle]].<ref name=30November1963qDisorder>Kyle, Keith. "The Cyprus Conflict" [kapitel] "The crisis of 1967". [http://web.archive.org/web/20060221231230/http://www.cyprus-conflict.net/narrative-main-%203.htm Arkiverede udgave]. "Meanwhile, despairing of the disorder and anarchy prevailing on the island because of the large number of weapons in the hands of undisciplined gangs, the Greek Government sent Grivas back to Cyprus"</ref>
 
1967: Regeringen i Grækenland var fortvivlede af den "uorden og anarki", der var fremherskende på øen, på grund af det store antal våben i hænderne på udisciplinerede bander, så regeringen i Grækenland sendte oberst [[Georgios Grivas|Grivas]] tilbage til Cypern, ifølge historiker [[Keith Kyle]].<ref name=30November1963qDisorder>Kyle, Keith. "The Cyprus Conflict" [kapitel] "The crisis of 1967". [http://web.archive.org/web/20060221231230/http://www.cyprus-conflict.net/narrative-main-%203.htm Arkiverede udgave]. "Meanwhile, despairing of the disorder and anarchy prevailing on the island because of the large number of weapons in the hands of undisciplined gangs, the Greek Government sent Grivas back to Cyprus"</ref>
 
Den 14. juni 1964 kom general Grivas tilbage til Cypern.<ref name=1963og1964s1/> Volden begrænses i en periode "etter general Grivas tilbagekomst, og begge ... [etniske grupper] koncentrerer sig om at reorganisere sine bevæbnede styrker".<ref name=1963og1964s1/> Bortføringer af tyrkisk-cyprioter, langs vejer, bliver det sludt på; i stor grad drejer den genværende volden seg om vendetta-drab, skydning mellem gjetere fra forskjellige landsbyer, og skydning på tvers af barrikaderne langs Den grønne Linjen i Nicosia.<ref name=1963og1964s1qRoadKidnapEnd> Patrick, Richard A. ''Political Geography and the Cyprus Conflict: 1963-1971''. [http://web.archive.org/web/20060221231230/http://www.cyprus-conflict.net/narrative-main-%203.htm Arkiverede udgave, side 1]. (Department of Geography, University of Waterloo, 1976), pp. 45-88. "General Grivas did manage to exert a restraining influence on the activities of Greek-Cypriot irregulars. The abduction of Turk-Cypriots on the roads ended and no major inter-communal incidents occurred involving dissident Greek-Cypriot gangs. Violence, for the most part, was confined to vendetta murders, shootings between shepherds of neighbouring villages, and to sentries occasional firing across the Green-Line barricades in Nicosia."</ref>
 
==== Styrkeopbygning i Tylliria og kamp i Kokkina ====
 
I [[Tylliria]]-regionen fandtes tyrkisk-cypriotiske vejsperringervejspærringer på rigsvejen langs kysten.<ref name=1963og1964s1/>
AtCyperns regering var overbevist om, at væsentlige mengdermængder af våben og mandskap blev smuglet ind på øen via [[Kokkina]]'s strænder, var Cypern's regering overbevist omstrande.<ref name=1963og1964s1/> 500 tyrkisk-cypriotiske studerende, der havde studeret i Tyrkiet, havde modtaget militær træning, og havde allerede landedelandet i Kokkina; disse forstærkningerneforstærkninger blev hindret i at forlade området, af græsk-cypriotiske vejspærringer.<ref name=1963og1964s1/> Tyrkisk-cypriotiske landsbyer rundtomkring Kokkina blev angrebet, den 6. august, af den [[cypriotiske nationalgardennationalgarde]] og af styrker fra den græske hærenhær; tyrkisk-kypriotiskecypriotiske sivilecivile og kæmpendekombattanter slotrak retrettsig tilbage til et begrænset strandområde, derhvor de blev udsadtudsat for granater fra artilleriartilleribeskydning. Den 7. august blev slagmarken overfløjet af tyrkiske fly som fyredeaffyrede af våpenvåben mod søenhavet, for at settesætte magt bag ultimatumetultimatummet for at standse angebet mod lansbyenelandsbyerne.<ref name=1963og1964s1/> Den 8. august angrepangreb tyrkiske kampfly styrker: den [[cypriotiske nationalgardennationalgarde]] og styrker fra den græske hærenhær.<ref name=1963og1964s1/>
 
Våbenhvile-resolutionenCyperns iregering FN-sikkerhetsrådbesluttede blevden besluttet9. august at overholde afFN-sikkerhedsråds Cypern's regering, den 9. augustvåbenhvile-resolution.<ref name=1963og1964s1/>
 
Kamphandlingerne i [[Tylliria]] førte til en afbrydelse i overvejelserovervejelserne af [[Acheson-planen]].<ref name=1963og1964s1/>
 
=== Efter FN-sikkerhedsråds våbenhvile-resolutionenresolution i FN-sikkerhetsråd trådte i kraft ===
Den 10. august 1964 trådte våbenhvilen i kraft og [[UNFICYP]] etablerede observationsposter omkring [[Kokkina]] og [[Limnitis]].<ref name=1963og1964s1> Patrick, Richard A. ''Political Geography and the Cyprus Conflict: 1963-1971''. [http://web.archive.org/web/20060221231230/http://www.cyprus-conflict.net/narrative-main-%203.htm Arkiverede udgave, side 1]. (Department of Geography, University of Waterloo, 1976), pp. 45-88 </ref>
 
 
Under juntastyret i Grækenland, 21. april 1967 til 1974,<ref name=30November1963/> var der overvejende roligt på Cypern, dog blev der fra begge parters side gennemført væbnede operationer med tab af menneskeliv på begge sider.
Den 15. Novembernovember 1967 blev [[Ayios Theodhoros]] angrebet af den cypriotiske nationalgarde.<ref name=1963og1964s1/>
 
Den 15. November 1967 blev [[Ayios Theodhoros]] angrebet af den cypriotiske nationalgarde.<ref name=1963og1964s1/>
 
[[Fazıl Küçük]] var chef for den provisoriske regering (i den tyrkisk-kontrollerede zone).<ref name=30November1963>Kyle, Keith. "The Cyprus Conflict" [kapitel] "The crisis of 1967". [http://web.archive.org/web/20060221231230/http://www.cyprus-conflict.net/narrative-main-%203.htm Arkiverede udgave]</ref>