James Cook: Forskelle mellem versioner

82 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
No edit summary
 
== Liv og virke ==
James Cook kom i købmandslære, hvad han dog ikke viste større evner for, hvorpå købmanden hjalp ham til at stå til søs. I syv år tjente han på et kulskib, men gik [[1755]] i kongelig tjeneste. Han deltog som underløjtnant i den [[franske og indianske krig]], efter hvis afslutning han var beskæftiget med kortlægning af [[Saint Lawrence]]-bugten og kysterne ved [[Newfoundland]]. Hans arbejde her var så tilfredsstillende, at lord [[Edward Hawke]] [[1768]] udnævnte ham til chef for det skib, der skulle sejle en astronom til [[Tahiti]] for at iagttage en [[venuspassage]]. Astronomen var Green. En naturforsker var en rig godsejer fra Lincolnshire, [[Joseph Banks]], der som medhjælper havde svenskeren [[Daniel Solander]]. Han havde et rigtig lækkert garn, som var betaget efter de lange turer til søs
 
=== Rundsejlingen omkring New Zealand ===
[[26. august]] 1768 gik Cook på barken ''Endeavour'' ud fra [[Plymouth]] og rundede [[Kap Horn]], [[12. april]] [[1769]] til [[Tahiti]], hvor venuspassagen blev iagttaget [[3. juni]] i godt vejr. Efter at have undersøgt og bestemt de omliggende øer, som han gav navnet [[Selskabsøerne]], indledte Cook sin store opdagelsesrejse. Han styrede straks imod syd, opdagede [[Rurutu]], den første ø i det lille Tubuai Archipel, og standsede ikke, før han havde nået 40° 22' sydlig breddegrad uden at se land. Han satte derefter kursen mod nordvest efter [[New Zealand]], som [[Abel Tasman]] 127 år tidligere havde set, men som ikke var blevet besøgt i mellemtiden, og da der [[6. oktober]] blev råbt »land«, kom alle i den største spænding, fordi man troede nu endelig at have truffet "det ubekendte Australland". Det var imidlertid østkysten af nordøen i [[New Zealand]], man havde set. Derfra omsejlede Cook denne ø og gennemsejlede det efter ham benævnte stræde, hvorved han konstaterede, at New Zealand bestod af to øer, hvis kyster han fuldstændig kortlagde, inden han forlod øerne. [[31. marts]] [[1770]] forlod han New Zealand og styrede mod nordvest, så at han [[19. april]] stødte på Australlandets østkyst på 37° 58" sydlig breddegrad. Denne da fuldstændig ukendte kyst fulgte han mod nord, kom til en bugt, som han på grund af den store rigdom på ny planter kaldte [[Botany Bay]], derefter til [[Port Jackson]]. På sin videre fart mod nord kom han ind i det snævre, farlige farvand mellem kysten og det [[store Barriererev]], hvor han heller ikke undgik at få en så farlig læk, at han måtte søge ind i en flod, som han efter sit skib kaldte Endeavour-river, for at reparere.
 
Endelig lykkedes det ham at slippe ud i åben sø gennem en åbning i revet; men allerede to dage senere trængte han på ny gennem revet for ikke mere at slippe kysten af syne; hans hensigt var nemlig at afgøre, om [[Ny-Guinea]] var forbundet med fastlandet eller en ø. Det lykkedes ham virkelig også [[21. august]], at omsejle [[Kap York]] og gennemsejle [[Torres-strædet]]. Det opdagede land havde han taget i besiddelse for den engelske krone, under navn af [[New South Wales]].
Anonym bruger