Fønikien: Forskelle mellem versioner

'''Fønikien''', fra [[græsk]] Φοινίκη, ''Phoiníkē'' var en [[civilisation]] i [[Kanaan]] i [[oldtiden]] som dækkede det meste af den vestlige kyst af [[Den frugtbare halvmåne]]. Flere fønikiske byer blev bygget ved kysten af [[Middelhavet]]. I dag er det området Libanon og Israel. De var en driftig maritim handelskultur, som spredte sig over Middelhavet fra 1.550 f.Kr. og frem til omkring 300 f.Kr. Fønikerne benyttede sig af [[galej]]en, et [[Sejlskib|fartøj]] med [[åre]]r, og er krediteret for opfindelsen av [[bireme]], et oldtidsfartøj med to dæk med årer.<ref>Casson, Lionel (1. desember 1995): [http://books.google.com/?id=sDpMh0gK2OUC&pg=PA3&dq=+bireme+Assyrian+Casson ''Ships and Seamanship in the Ancient World'']. The Johns Hopkins University Press. ISBN 978-0-8018-5130-8. ss. 57–58.</ref> Fønikerne, et [[Semitter|semittisk]] folk, var kendt i [[antikkens Hellas]] og [[Romerriget|Rom]] som "handlere i purpur", en reference til deres [[monopol]] på en kostbar [[purpur]]farve, som blev udvundet fra en [[snegl]], som hed ''[[murex]]''. Efter som denne farvenfarve var så kostbar, blev purpur siden en [[farve]] assosieret med kongelige klæder. Som handelsfolk havde fønikerne behov for at holde fortegnelser over lagerbeholdninger og udgifter, og udviklede et [[alfabet]] (eller [[abjad]]), og fra dette skrivesystem har siden næsten alle moderne alfabeter været afledt.

I ''[[Amarnabrevene]]'' fra 1.300-tallet f.Kr. nævnes et folk i regionen, som kalder sig for ''Kenaani'' eller ''Kinaani'' (det vil sige [[Kanaan|kanaanæere)]], skønt disse breve er et århundrede fra før angrebene fra [[havfolkene]]. [[Oldtidens Egypten|Egyptiske]] skibsekspeditioner havde allerede gjort brug af byen [[Byblos]] for at fragte "[[Libanonceder|cedertræ]] fra [[Libanon]]" så tidligt som i 3.000-tallet f.Kr. Meget senere, påi 500-tallet f.Kr., skrev [[Hekataios af Miletos]], en græsk historieskriver, at Fønikien tidligere blev kaldt for ''χνα'', et navn som [[Herennios fra Byblos]] senere adopterede til hans [[mytologi]] som hans [[eponym]] (benævnelse dannet af personnavn) for fønikerne: "Khna som senere blev kaldt for Foinix".<ref>Eusebius: ''Praeparatio Evangelica'', Bok 1 kapittel 10 seksjon 10 (engelsk [http://books.google.co.uk/books?id=2oFJAAAAMAAJ&pg=PA268 oversættelse 1]; [http://books.google.co.uk/books?id=BM8UAAAAIAAJ&pg=PA216 oversettelse 2])</ref> Folket, som levede i Fønikien, kaldte sig selv kanaanæere, mens navnet Fønikien er dannet af det [[græsk]]e Φοινίκη, ''føniki'', (= det røde folk) efter ordet ''foinos'' som betyder "[[rød]]", efter som de kostbare farvestoffer [[purpur]] og [[karmosinrød]] blev produceret der. Det græske ord for purpur er ''phoinix'' og gav ophav både til navnet på [[fugl Føniks]] og landet Fønikien.<ref>Holland, Tom (2008): ''Perserkrigene'', forlaget Gyldendal, Oslo, ISBN 978-82-02-29299-7. ss. 225</ref> Fønikien var, hvad grækerne benyttede for at referere til regionen med de betydelige kanaanittiske havnebyer og behøver således ikke at modsvare en kulturel identitet, som blev anerkendt af fønikerne selv. Det er uklart i hvilken grad, fønikerne så på sig selv som en samlet [[etnicitet]]. Deres civilisation var organiseret i [[bystat]]er, ganske som de græske i [[antikkens Hellas]].<ref>Aubet, María Eugenia (2001): ''The Phoenicians and the West: politics, lemons, colonies and trade''. Cambridge University Press, ss. 17.</ref> Imidlertid i henhold til arkæologi, sprog, livsstil og religion er der lidt, som adskiller fønikere fra andre kulturer i Kanaan. Som kanaanittere var de unikke i deres fremragende søfartskundskaber.

Hver af deres byer var en bystat, som var en selvstændig og uafhængig politisk enhed. De kunne komme i konflikter med hinanden, og en by kunne blive domineret af en anden bystat, skønt de også samarbejdede i forbund og alliancer. Oldtidsgrænserne mellem de urbane kulturer vekslede, og byen [[Tyr]] synes at have været den som lå længst mod syd. [[Sarepta]] (nu Sarafand) mellem [[Sidon]] og [[Tyr]] er den mest udgravede by af [[Arkæologi|arkæologer]] i det fønikiske hjemland. Fønikerne var det første samfund på statsniveau, som gjorde omfattende brug af [[alfabetet]]. Fønikernes fonetiske alfabet, sat sammen af et tegn for hver lyd,<ref>[http://phoenicia.org/alphabet.html The Phoenician Alphabet]</ref> er generelt antaget at være stamfaderen til næsten alle moderne alfabeter, skønt det ikke indeholdt mange [[vokal (sprog)|vokal]]er (selvlyde), de blev senere lagt til af grækerne. Fra et traditionelt [[Lingvistik|lingvistisk]] perspektiv talte de [[fønikisk]], en [[Kanaanittiske sprog|kanaanittisk]] [[dialekt]].<ref>Markoe, Glenn (2000): ''Phoenicians'', [[University of California Press]], ss. 108.</ref><ref>Harris, Zellig Sabbettai (1990): ''A grammar of the Phoenician language'', ss. 6.</ref> Imidlertid, grundet en meget lille forskel i sproget, og mangelfulde nedtegnelser på den tid, er spørgsmålet om fønikisk udgjorde en adskilt og forenet dialekt, eller om det kun var en overfladisk defineret del af et bredere sproglig kontinuum, er derfor uklart. Af [[Romerriget|romerne]] blev fønikisk kaldt for [[punisk]], efter som det [[latin]]ske ordetord for "lilla" var ''puniceus''. De puniske [[koloni]]er i [[Nordafrika]] blev en kilde til kundskab om fønikerne. [[Augustin af Hippo|Augustin]] kunne en smule punisk og brugte det af og til for at forklare [[hebraisk sprog|hebraiske]] ord. Navnet på hans mor, Monica, menes at være af punisk oprindelse. Fønikerne grundlagde byen [[Karthago]] (''Qart Hadasht'' = Nybyen), der lå i vore dages Tunesien, som siden udviklede sig til en stormagt i Middelhavet, og derfor blev lagt i grus af [[Romerriget|romerne]].