Forskel mellem versioner af "Christianshavn"

224 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
Småret samt kilde til oprindelsen
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
(Småret samt kilde til oprindelsen)
'''Christianshavn''' er et [[kvarter (by)|kvarter]] i [[København]] og en del af [[bydel]]en [[Indre By (København)|Indre By]]<ref>Pr. [[1. januar]] [[2007]] ændrede [[Københavns Kommune]] [[bydel]]sindelingen, hvorved Christianshavn og Indre By blev lagt sammen til én bydel med navnet Indre By</ref> med ca. 10.000 indbyggere ([[2006]]) <ref>[http://www.sk.kk.dk/data2006/Orientering/folkeregisteropgorelse/NY%20primo%20OKTOBER.pdf Folkeregisteropgørelse primo oktober 2006, s.5]</ref>. Den er afgrænset mod syd og øst af et [[voldanlæg]] med 12 [[bastion]]er og en [[voldgrav]], [[Stadsgraven]] – anlagt i [[1692]] – samt mod Indre By af [[Københavns Havn|inderhavnen]]. [[Flådestation Holmen#Arsenaløen|Arsenaløen]], [[Flådestation Holmen|Holmen]] og [[Flådestation Holmen#Nyholm|Nyholm]] mod nord hører tillige til bydelen. Christianshavn er forbundet med Sjælland med [[Langebro]] og [[Knippelsbro]]; ved Langebro, over den gamle [[ravelin]], hvor [[Amagerport]] oprindelig lå og mod nord over [[Krudtløbsvej]] og [[Refshalevej]]. Ydermere er der to mindre gangbroer, [[Dyssebroen]] ved [[Christiania]] og en unavngiven bro ved [[Panterens Bastion]]. Geografisk set er Christianshavn opfyld på nogle sandbanker mellem Sjælland og Amager.
 
Bydelen erblev grundlagt som en [[fæstning]]sby af [[Christian 4.]] i [[1619|1618]].<ref>{{cite web | url = http://www.chrarkiv.dk/400-aar/ | title = Christianshavn 400 års jubilæum i 2018 | publisher = Christianshavns Lokalhistoriske Forening og Arkiv | accessdate = {{dato|16-1-2017}} }}</ref>
 
På det dengang lavvandede og sumpede område på Amagersiden over for [[Slotsholmen]] lod [[Christian 4.]] i [[1617]] påbegynde anlæggelsen af en ny by. Den var først tænkt som hjemsted for [[Nederlandene|nederlandske]] [[immigrant]]er, dernæst som [[garnison]]s- eller [[bådsmand]]sby, men endte med at blive en almindelig [[købmand]]s- og [[håndværker]]by. Den blev anlagt i årene efter [[1618]] af den nederlandske [[ingeniør]] og [[arkitekt]] [[Johan Semp]] og forbundet med [[København]] med Knippelsbro. Store grunde blev afstukket, og torv, kanal og gader blev anlagt efter en retvinklet, symmetrisk [[byplan]] og blev omgivet af grave og volde med bastioner; alt efter nederlandsk forbillede. Der gik dog mange årtier, før byen, der [[1639]]-[[1674|74]] havde egne [[privilegium|privilegier]] og eget [[bystyre]], for alvor blev udbygget.
 
Christianshavn var oprindelig en selvstændig [[købstad]] , og endnu i [[1800-tallet]], opfattedes den af mange som en by for sig på trods af, at den i [[1675]] var indlemmet i København, opfattedes den af mange som en by for sig. Således siger Frkfrk. Trumfmeier i [[Johan Ludvig Heiberg|Heibergs]] ''Aprilsnarrene'' ([[1826]]):
 
''"Jeg hørte det paa Christianshavn; det er utroligt hvad Folk der ere vel underrettede. De veed hvad som foregaaer her i Byen, meget bedre end vi selv".''<ref>[http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgImg.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=426&p_sidenr=181 Arkiv for Dansk Litteratur – Johan Ludvig Heiberg – Faksimile<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
|}<ref>[[Otto Frederik Vaupell]], ''Den danske Hærs Historie til Nutiden og den norske Hærs Historie indtil 1814'', bind 2, København: [[Gyldendal]] 1876, s. 731. [http://books.google.dk/books?id=ERNEAAAAYAAJ Online]</ref>
 
Efter [[1815]] blev bydelens karakter af fattigkvarter stadig tydeligere, og selvom [[BBurmeister & WWain]]s skibsværft og moderne masseproduktion kom til i 1800-tallet, forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer (det "fjerde Brokvarter") med udpræget slumbebyggelse.
 
I bladet "''[[Politivennen]]"'' blev der ofte klaget over bydelen, der var plaget af mange ulemper: Dårlig [[infrastruktur]] i form af to smalle broer, natrenovationen fra hele byen skulle ud til Amagerport, begrænsede indkøbsmuligheder, og så lugtede det fra trankogeriet (ved Grønlandske Handels Plads), natrenovationskulen ved Amagerport (omtrent der hvor [[Christmas Møllers Plads]] er i dag) og fra det stillestående vand i voldgravene.<ref>[http://Politivennen%2020%20jjuni%201801%20"Hvorfor%20Kristianshavn%20er%20anseet%20saa%20meget%20slettere%20end%20København. http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/specialer/mephistiske_dunster_og_moddinger.pdf]</ref>
 
[[Københavns Kommune]]s omfattende saneringsprogrammer fra [[1920'erne]] truede med helt at udslette det gamle Christianshavn, men bevaringsplaner har fra [[1970'erne]] sikret den arrede bydels værdifulde bygningsmasse mod yderligere nedrivning. Christianshavn fortsatte gennem [[1990'erne]] sin omdannelse fra industriområde og arbejderkvarter til attraktivt boligkvarter. På Holmen bygges eksklusive boliger, og på den gamle B&W Motor-grund ved [[Christianshavns Kanal]] er der bygget nye lejlighedskomplekser. Mod havneløbet er to store kontorbygninger i glas og sten af [[arkitekt]] [[Henning Larsen]] (i [[1997]]-[[1999|99]]) indrettet som hovedkvarter for [[Nordea]]. På Langebrogade lige bag ved [[Danisco|Daniscos]] gamle sukkerfabrik ligger en nyere kontorbygning. Mange af elementerne i kontorbygningen på Langebrogade 5 er designet specielt til huset af arkitekt [[Arne Jacobsen]]<ref>[http://www.regus.dk/locations/business-centre/copenhagen-langebrogade Om Langebrogade 5]</ref>.
 
I [[2002]] åbnede 1. etape af [[Københavns metro]], og [[Christianshavns Torv]] fik øget betydning som trafikknudepunkt.
66.533

redigeringer