DNA: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Cgt, fjerner ændringer fra 5.103.38.4 (diskussion | bidrag) |
Victorpj (diskussion | bidrag) Synes det var lidt for meget, så tog lidt væk |
||
Linje 2:
[[File:ADN animation.gif|thumb|Strukturen i en del af en DNA-[[dobbelthelix]]]]
'''Deoxyribonukleinsyre''' ('''DNA''', fra det [[engelsk (sprog)|engelske]] ord '''''D'''eoxyribo'''n'''ucleic''' a'''cid'') er et [[molekyle
DNA og [[RNA]] er [[nukleinsyre]]r; sammen med [[protein]]er og [[Polysakkarid|komplekse kulhydrater]] udgør de de tre store typer [[makromolekyle]]r, der er essentielle for alle kendte former for [[liv]]. De fleste DNA-molekyler består af to [[biopolymer]]-strenge snoet omkring hinanden i en [[dobbelthelix]]. De to DNA-strenge er kendt som [[polynukleotid]]er, siden de består af [[monomer|simplere enheder]] kaldet [[nukleotid]]er.<ref>{{cite web|last1=Purcell|first1=Adam|title=DNA|url=http://basicbiology.net/micro/genetics/dna|website=Basic Biology}}</ref> Hvert nukleotid består af en [[nitrogenholdig base|nitrogenholdig]] [[nukleobase]] — enten [[cytosin]] (C), [[guanin]] (G), [[adenin]] (A) eller [[thymin]] (T) — såvel som en [[Monosakkarid|sukker]] kaldet [[deoxyribose]] og en [[fosfat]]gruppe. Nukleotiderne forbindes med hinanden i en kæde af [[Kovalent binding|kovalente bindinger]] mellem det ene nukleotids sukker og det andets fosfat, hvilket resulterer i en alternerende [[rygradskæde|sukker-fosfat-rygrad]].
Line 15 ⟶ 17:
DNA er en lang [[polymer]] lavet af gentagende enheder kaldet [[nukleotid]]er.<ref>{{cite book | last = Saenger | first = Wolfram | title = Principles of Nucleic Acid Structure | publisher = Springer-Verlag | location = New York | year = 1984 | isbn = 0-387-90762-9 }}</ref><ref name="Alberts">{{cite book |last = Alberts|first = Bruce|author2 = Johnson, Alexander|author3 = Lewis, Julian|author4 = Raff, Martin|author5 = Roberts, Keith|author6 = Walters, Peter|title = Molecular Biology of the Cell; Fourth Edition|publisher = Garland Science|year = 2002|location = New York and London|isbn = 0-8153-3218-1|oclc = 145080076 |url = http://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK21054/}}</ref> DNA's struktur er ikke-statisk,<ref>{{Cite journal|title = Structural diversity of supercoiled DNA|url = http://www.nature.com/ncomms/2015/151012/ncomms9440/full/ncomms9440.html|journal = Nature Communications|date = 2015-10-12|pmc = 4608029|pmid = 26455586|volume = 6|doi = 10.1038/ncomms9440|first = Rossitza N.|last = Irobalieva|first2 = Jonathan M.|last2 = Fogg|first3 = Daniel J.|last3 = Catanese Jr|first4 = Thana|last4 = Sutthibutpong|first5 = Muyuan|last5 = Chen|first6 = Anna K.|last6 = Barker|first7 = Steven J.|last7 = Ludtke|first8 = Sarah A.|last8 = Harris|first9 = Michael F.|last9 = Schmid|pages=8440}}</ref> alle arter består af to heliske kæder, der hver snor sig om den samme akse, og hver med en bane på 34 [[Ångstrøm|ångström]] (3,4 [[nanometer]]) og en radius på 10 ångström (1,0 nanometer).<ref name=FWPUB>{{cite journal | author = Watson JD, Crick FH | title = A Structure for Deoxyribose Nucleic Acid | journal = Nature | volume = 171 | issue = 4356 | pages = 737–738 | year = 1953 | pmid = 13054692 | doi = 10.1038/171737a0 | url = http://www.nature.com/nature/dna50/watsoncrick.pdf | format = PDF | bibcode = 1953Natur.171..737W }}</ref> Ifølge et andet studium kan DNA-kæden, i en bestemt opløsning, måles til at være 22 til 26 ångström bred (2,2 til 2,6 nanometer), og en nukleotidenhed blev målt til at være 3,3 Å (0,33 nm) lang.<ref>{{cite journal | author = Mandelkern M, Elias JG, Eden D, Crothers DM | title = The dimensions of DNA in solution | journal = J Mol Biol | volume = 152 | issue = 1 | pages = 153–61 | year = 1981 | pmid = 7338906 | doi = 10.1016/0022-2836(81)90099-1 }}</ref> Selvom hver individuel gentagende enhed er meget lille, kan DNA-polymerer være meget store molekyler indeholdende millioner af nukleotider. For eksempel består DNA'en i det største menneske[[kromosom]], [[kromosom 1 (mennesket)|kromosom nummer 1]], af omkring 220 millioner [[basepar]]<ref>{{cite journal | author = Gregory SG, Barlow KF, McLay KE, Kaul R, Swarbreck D, Dunham A | title = The DNA sequence and biological annotation of human chromosome 1 | journal = Nature | volume = 441 | issue = 7091 | pages = 315–21 | year = 2006 | pmid = 16710414 | doi = 10.1038/nature04727 | bibcode = 2006Natur.441..315G |display-authors=etal}}</ref> og ville være 85 mm langt, hvis det blev rettet ud.
I levende organismer eksisterer DNA normalt ikke som et enkelt molekyle, men derimod som et molekylepar, der holdes stramt sammen.<ref name=autogenerated2>{{cite journal | author = Watson JD, Crick FH | title = A Structure for Deoxyribose Nucleic Acid | journal = Nature | volume = 171 | issue = 4356 | pages = 737–738 | year = 1953 | pmid = 13054692 | doi = 10.1038/171737a0 | url = http://www.nature.com/nature/dna50/watsoncrick.pdf | format = PDF | accessdate = 4 May 2009 | bibcode = 1953Natur.171..737W }}</ref><ref name="berg">Berg J., Tymoczko J. and Stryer L. (2002) ''Biochemistry.'' W. H. Freeman and Company ISBN 0-7167-4955-6</ref> Disse to lange strenge flettes omkring hinanden i form af en [[dobbelthelix]]. Hver nukleotidenhed indeholder både en del af molekylets rygradssegment, som holder kæden sammen, og en nukleobase, som interagerer med den anden DNA-streng i helixen. En nukleobase, der er forbundet med en sukker, kaldes et [[nukleosid]], mens en base, der er forbundet med en sukker og en eller flere fosfatgrupper, kaldes et [[nukleotid]]. En polymer bestående af flere forbundne nukleotider (som i DNA) kaldes et [[polynukleotid]].<ref name="IUPAC">[http://www.chem.qmul.ac.uk/iupac/misc/naabb.html Abbreviations and Symbols for Nucleic Acids, Polynucleotides and their Constituents] IUPAC-IUB Commission on Biochemical Nomenclature (CBN). Retrieved 3 January 2006.</ref>
DNA-strengens rygrad består af alternerende [[fosfat]]- og [[kulhydrat|sukker]]grupper.<ref name=Ghosh>{{cite journal | author = Ghosh A, Bansal M | title = A glossary of DNA structures from A to Z | journal = Acta Crystallogr D | volume = 59 | issue = 4 | pages = 620–6 | year = 2003 | pmid = 12657780 | doi = 10.1107/S0907444903003251 }}</ref> Sukkeret i DNA er [[deoxyribose|2-deoxyribose]], som er en [[pentose]] (fem-[[carbon]]-sukker). Sukkeret bindes sammen af fosfatgrupper, som danner [[Fosfodiester|fosfodiesterbindinger]] mellem det tredje og femte carbonatom på nærliggende sukkerringe. Disse asymmetriske [[kovalent binding|bindinger]] betyder, at en DNA-streng har en retning. I en dobbelthelix er retningen på nukleotiderne i en streng modsat af nukleotidernes retning i den anden streng: Strengene er ''antiparallelle''. DNA-strengenes asymmetriske ender kaldes 5′-enden og 3′-enden, hvor 5′-enden har en terminal fosfatgruppe og 3′-enden har en terminal hydroxylgruppe. En stor forskel mellem DNA og [[RNA]] er sukkeret, der i DNA er 2-deoxyribose og i RNA den alternative pentosesukker [[ribose]].<ref name=berg/>
| |||