[[Fil:Cotton candy girl.jpg|thumb|[[Candyfloss]] har lav massefylde - stort rumfang og lav vægt.]][[Fil:Osmium-2.jpg|thumb|[[Osmium]] er med en massefylde på ca. 22,57 g/cm<sup>3</sup> det tætteste grundstof.]]Massefylden er [[temperatur]]afhængig, da de fleste stoffer i nogen udstrækning udvider sig ved opvarmning og trækker sig sammen ved afkøling, uden at massen ændres. For [[gas]]sers vedkommende er massefylden også [[tryk (fysik)|trykafhængig]], idet (ideale) gassers [[volumen]] er proportionalt med produktet af tryk og temperatur. Når man angiver massefylden, bør man derfor også altid angive ved hvilken temperatur, og for gassers vedkommende tillige ved hvilket tryk, massefylden er målt. Tidligere benyttede man et [[aræometer]] til at måle massefylden.
[[Fil:2000-35-a-web.jpg|thumb|[http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754], passage ved 3 forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 [[lysår]] fra [[jorden]]. [[Neutronstjerne]]r anses for at have massefylder på mellem 8×10<sup>13</sup> – 2×10<sup>15</sup> g/cm<sup>3</sup>.]]
'''Massefylde''' er forholdet mellem et stofs [[masse (fysik)|masse]] og dets [[rumfang]]. Massefylden er tætheden af massen per rumfang, en [[liter]] [[vand]] har større tæthed end en liter [[luft]] og derved større massefylde.
Massefylde omtales også som '''densitet''' eller '''massetæthed'''. '''Vægtfylde''' er en ældre betegnelse, som dog stadig er i almindelig brug uden for fagkredse, og '''rumvægt''' anvendes udelukkende som kornmål. Massefylde betegnes med [[Græske alfabet|det græske bogstav]] ([[Rho (bogstav)|Rho]]) <math>\rho</math>.
Massefylden er [[temperatur]]afhængig, da de fleste stoffer i nogen udstrækning udvider sig ved opvarmning og trækker sig sammen ved afkøling, uden at massen ændres. For [[gas]]sers vedkommende er massefylden også [[tryk (fysik)|trykafhængig]], idet (ideale) gassers [[volumen]] er proportionalt med produktet af tryk og temperatur. Når man angiver massefylden, bør man derfor også altid angive ved hvilken temperatur, og for gassers vedkommende tillige ved hvilket tryk, massefylden er målt. Tidligere benyttede man et [[aræometer]] til at måle massefylden.
Rumfanget er volumen og angives i [[liter]], [[kubikmeter]] eller andre [[Måleenhed|enheder]] til måling af rumfang.
