Versionen fra 18. jan. 2017, 20:03 redigér Ivaana mølgaard (diskussion \| bidrag) 8 edits Socialisme Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 18. jan. 2017, 20:11 redigér fjern redigering KnudW (diskussion \| bidrag) Tjekbrugere, Administratorer 109.544 edits m Gendannelse til seneste version ved Staunited, fjerner ændringer fra Ivaana mølgaard (diskussion \| bidrag) Gå til næste forskel →
Linje 9: == Filosofi == Det socialistiske perspektiv er generelt baseret på materialisme og opfattelsen af, at menneskelig adfærd i stor udstrækning er formet af de sociale omgivelser. I særdeleshed hævder videnskabelig socialisme, at social vækst, værdier, kulturelle træk og økonomisk praksis er sociale skabninger, og ikke en immutabel ~~naturligivaana ivaana ivaana ivaana ivaana ivaana ivaana ivaana ivaana ivaana ivaana ivaana😉:))~~naturlig lovs ejendom. Det ultimative mål for marxistiske socialister er frigørelsen af arbejdskraft fra fremmedgørende arbejde. De hævder at frigørelsen af det enkelte individ fra nødvendigheden af at udføre fremmedgørende arbejde for at modtage varer ville tillade mennesker at forfølge deres egne interesser og udvikle deres egne talenter, uden at være tvunget til at udføre arbejde for andre. Socialister argumenterer generelt med, at deres bevægelse er en metode til at bringe social organisation op på et niveau af nuværende teknologisk fremskridt, for fuldt ud at drage nytte af moderne teknologi. De hævder, at kapitalisme enten er forældet eller nærmer sig forældelse som et levedygtigt system til at producere og distribuere rigdom på en effektiv måde. Ifølge marxistiske socialister koncentrerer kapitalismen magt og rigdom indenfor en lille [[Samfundsklasse\|overklasse]], der kontrollerer produktionsmidlerne og trækker deres rigdom ud gennem et udnyttelsessystem. Dette skaber et lagdelt samfund baseret på [[social ulighed\|ulige sociale relationer]], der ikke formår at yde lige muligheder for ethvert individ til at maksimere dets potentiale, og som ikke gør brug af den tilgængelige teknologi og de tilgængelige ressourcer til deres maksimale potentiale i offentlighedens interesse, samt fokuserer på at tilfredsstille markedets krav i modsætning til menneskelige behov. Ifølge socialisterne ville et socialistisk samfund muliggøre en fordeling af rigdom baseret på, hvor meget den enkelte bidrager til samfundet i modsætning til, hvor meget kapital den enkelte besidder. Linje 16: De tidligste former for egentlig socialisme anses for at være de bevægelser, som siden er kommet til at gå under navnet den [[utopi]]ske socialisme. Denne politiske tendens arbejdede ud fra den forestilling, at socialistiske enklaver kunne opbygges inden for rammerne af det [[feudal]]e eller senere det [[kapitalisme\|kapitalistiske]] samfund. Retsindige rigmænd eller sammenslutninger af idealister skulle således oprette socialistiske produktionsfællesskaber eller kollektiver, som så ved deres eksempels kraft kunne inspirere andre til at følge samme spor. De teoretiske fortalere for denne strategi var socialister som [[Charles Fourier]], Claude Henri de Rouvroy de Saint-Simon og [[Robert Owen]]. Nogle medregner også anarkisten [[Pierre-Joseph Proudhon]] til denne strømning. I ''Report to the County of Lanark'' (''Rapport til amtsadministrationen ~~socialismen er at du er den bedste i heeele verden for nogen kan ikke lide dig~~ i Lanark'', 1821) hævder den engelske storindustrialist Owen, at kun et egentligt brud med samfundsudviklingen kan ophæve [[industrialisering]]ens og [[ejendomsret\|privatejendommens]] skyggesider. Han opstiller et sæt principper for et fuldstændig samfundsalternativ, hvor ambitionen er at forene det bedste fra den førindustrielle verdens sociale liv med den nye tids nye [[teknologi]]. Kernepunktet er kooperative landsbyer, som planlægges for mellem 300 og 2.000 mennesker. Den primære beskæftigelse skal være [[landbrug]] og [[fødevare]]produktion, men også [[håndværk]] og [[Masseproduktion\|industrivirksomhed]] er på programmet. Opdragelse og uddannelse spiller en nøglerolle. Owen fastholdt [[oplysningstiden]]s ide om de ydre omstændigheders indvirkning på menneskesindet og den medfølgende optimistisk tro på, at en korrekt opdragelse ville føre til et godt samfund. Owens egne praktiske erfaringer som succesfuld virksomhedsleder gav ham mange tilhængere. Han blev en inspirationskilde for mange oppositionelle, som ikke ville vente på de effekten af udvidet [[stemmeret]] osv. Hans anvisninger for en anden måde at organisere et samfund på forelå bl.a. med detaljerede planer for [[arkitektur]]en. I årene som fulgte, blev hele seksten Owen-inspirerede storkollektiver grundlagt i USA og ti i Storbritannien. De mest kendte var New Harmony i Indiana (1825-28) – det første ikke-religiøse utopiske samfund i USA – og Harmony Hall i England (1839-45). Både nordamerikansk og engelsk socialisme har lige siden været præget af denne form for praktisk eksperimenteren med politiske øer i det kapitalistiske samfund.

Socialisme: Forskelle mellem versioner