DNA: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Necessary Evil, fjerner ændringer fra Victorpj (diskussion | bidrag) |
m fix, replaced: {{cite news → {{Kilde nyheder (5) |
||
Linje 79:
===Alternativ DNA-kemi===
I en række år har [[Astrobiologi|exobiologer]] foreslået, at der findes en [[skyggebiosfære]], en postuleret mikrobiel biosfære af Jorden som anvender radikalt anderledes biokemiske og molekylære processer end det liv der kendes i dag. Et af forslagene var eksistensen af livsformer, som bruger [[Arsen-DNA|arsen i stedet for fosfor i DNA]]. En rapport om denne mulighed i bakterien [[GFAJ-1]] blev bebudet i 2010,<ref name='arsenic extremophile'>{{
===Quadruplexstrukturer===
Linje 124:
[[File:Benzopyrene DNA adduct 1JDG.png|thumb|right|Et [[kovalent binding|kovalent]] [[addukt]] mellem en metabolsk aktiveret form af [[Benzo(a)pyren|benzo[''a'']pyren]] – det store [[mutagen]] i [[Tobaksrygning|tobaksrøg]] – og DNA.<ref>Created from [http://www.rcsb.org/pdb/cgi/explore.cgi?pdbId=1JDG PDB 1JDG]</ref>]]
DNA kan beskadiges af mange typer [[mutagen]]er, som kan ændre DNA-sekvensen. Blandt disse mutagener er [[oxidationsmiddel|oxidations-]] og [[Alkylering|alkyleringsmidler]], såvel som højenergi-[[elektromagnetisk stråling]] såsom [[ultraviolet]] lys og [[røntgenstråling]]. Typen af skade på DNA'en afhænger af typen af mutagen. For eksempel kan UV-lys beskadige DNA ved at producere [[thymindimer]]er, som er krydsbindinger mellem pyrimidinbaser.<ref>{{cite journal | author = Douki T, Reynaud-Angelin A, Cadet J, Sage E | title = Bipyrimidine photoproducts rather than oxidative lesions are the main type of DNA damage involved in the genotoxic effect of solar UVA radiation | journal = Biochemistry | volume = 42 | issue = 30 | pages = 9221–6 | year = 2003 | pmid = 12885257 | doi = 10.1021/bi034593c }}</ref> Omvendt forårsager oxidanter såsom [[Radikal (kemi)|frie radikale]] eller [[brintoverilte]] flere typer skade, heriblandt basemodifikationer, særligt af guanosin, og dobbelt-streng-brud.<ref>{{cite journal | author = Cadet J, Delatour T, Douki T, Gasparutto D, Pouget JP, Ravanat JL, Sauvaigo S | title = Hydroxyl radicals and DNA base damage | journal = Mutat Res | volume = 424 | issue = 1–2 | pages = 9–21 | year = 1999 | pmid = 10064846 | doi = 10.1016/S0027-5107(99)00004-4 }}</ref> En typisk menneskecelle indeholder omkring 150.000 baser, som har lidt oxidativ skade.<ref>{{cite journal | author = Beckman KB, Ames BN | title = Oxidative decay of DNA | journal = J. Biol. Chem. | volume = 272 | issue = 32 | pages = 19633–6 | year = 1997 | pmid = 9289489 | doi = 10.1074/jbc.272.32.19633 }}</ref> Af disse oxidative læsioner er de farligste dobbelt-strengede brud, da disse er svære at reparere og kan producere [[punktmutation]]er, [[Genetisk indsættelse|indsættelser]] og [[Deletion (genetik)|deletion]]er fra DNA-sekvensen, såvel som [[kromosomal translokation|kromosomale translokationer]].<ref>{{cite journal | author = Valerie K, Povirk LF | title = Regulation and mechanisms of mammalian double-strand break repair | journal = Oncogene | volume = 22 | issue = 37 | pages = 5792–812 | year = 2003 | pmid = 12947387 | doi = 10.1038/sj.onc.1206679 }}</ref> Disse mutationer kan forårsage [[kræft]]. På grund af iboende begrænsninger i DNA-reparationsmekanismerne ville alle mennesker, såfremt de levede længe nok, før eller siden udvikle kræft.<ref name=Weinberg>{{
| url = http://www.nytimes.com/2010/12/28/health/28cancer.html
| title = Unearthing Prehistoric Tumors, and Debate
Linje 240:
[[Kriminalteknik|Kriminalteknikere]] kan bruge DNA i [[blod]], [[sæd]], [[hud]], [[spyt]] eller [[hår]] fundet på et [[gerningssted]] til at identificere matchende DNA fra et individ, såsom en gerningsmand. Denne proces kendes formelt som etablering af en [[DNA-profil]], men kan også kaldes "[[genetisk fingeraftryk|genetiske fingeraftryk]]". I DNA-profiler sammenlignes længderne på variable sektioner af repetitiv DNA, såsom [[mikrosatellit]]ter, mellem to mennesker. Denne metode er normalt en ekstremt troværdig teknik til at identificere matchende DNA.<ref>{{cite journal | author = Collins A, Morton NE | title = Likelihood ratios for DNA identification | journal = Proc Natl Acad Sci USA | volume = 91 | issue = 13 | pages = 6007–11 | year = 1994 | pmid = 8016106 | pmc = 44126 | doi = 10.1073/pnas.91.13.6007 | bibcode = 1994PNAS...91.6007C }}</ref> Identifikation kan dog være kompliceret, hvis stedet er forurenet med DNA fra flere mennesker.<ref>{{cite journal | author = Weir BS, Triggs CM, Starling L, Stowell LI, Walsh KA, Buckleton J | title = Interpreting DNA mixtures | journal = J Forensic Sci | volume = 42 | issue = 2 | pages = 213–22 | year = 1997 | pmid = 9068179 }}</ref> DNA-profiler blev udviklet i 1984 af den britiske genetiker Sir [[Alec Jeffreys]]<ref>{{cite journal | author = Jeffreys AJ, Wilson V, Thein SL | title = Individual-specific 'fingerprints' of human DNA | journal = Nature | volume = 316 | issue = 6023 | pages = 76–9 | year = 1985 | pmid = 2989708 | doi = 10.1038/316076a0 | bibcode = 1985Natur.316...76J }}</ref> og brugt første gang inden for kriminalteknik til at dømme Colin Pitchfork i [[Colin Pitchfork|Enderby-mordene]] i 1988.<ref>[https://web.archive.org/web/20061214004903/http://www.forensic.gov.uk/forensic_t/inside/news/list_casefiles.php?case=1 Colin Pitchfork — first murder conviction on DNA evidence also clears the prime suspect] Forensic Science Service Accessed 23 December 2006</ref>
Udviklingen af kriminalteknik, og evnen til nu at fremskaffe genetisk match på små prøver af blod, hud, spyt eller hår, har ført til en genundersøgelse af en række sager. Mennesker, der er anklaget for en alvorlig forbrydelse, kan blive afkrævet en DNA-prøve til sammenligning. I [[Danmark]] har et af de mest notable eksempler på en sag, hvor DNA-profil var af afgørende betydning, været ved efterforskningen af de drab og voldtægter, der blev begået af [[Marcel Lychau Hansen]], bedre kendt som "Amagermanden"<ref>{{
| author = Jan Søgaard
| title = Mordet i Fasanskoven
Linje 269:
===Informationslagring===
I en rapport udgivet i ''[[Nature (tidsskrift)|Nature]]'' i januar 2013 foreslog forskere fra [[European Bioinformatics Institute]] og [[Agilent Technologies]] en mekanisme til at benytte DNA's evne til at kode information som en måde at lagre digitale data. Gruppen var i stand til at kode 739 kilobyte data ind i DNA-kode, syntetisere den faktiske DNA og derefter sekventere DNA'en og afkode informationen tilbage til dens oprindelige form, med 100% nøjagtighed. Den kodede information bestod af tekst- og lydfiler. Et tidligere eksperiment blev udgivet i august 2012, udført af forskere ved [[Harvard University]], hvor man kodede teksten til en 54.000 ord lang bog ind i DNA.<ref>{{cite journal | author = Goldman N, Bertone P, Chen S, Dessimoz C, LeProust EM, Sipos B, Birney E | title = Towards practical, high-capacity, low-maintenance information storage in synthesized DNA | journal = Nature | volume = 494 | issue = 7435 | pages = 77–80 | date = 23 January 2013 | pmid = 23354052 | pmc = 3672958 | doi = 10.1038/nature11875 | bibcode = 2013Natur.494...77G }}</ref><ref>{{
[[File:Maclyn McCarty with Francis Crick and James D Watson - 10.1371 journal.pbio.0030341.g001-O.jpg|thumb|[[James Watson]] og [[Francis Crick]] (højre), ophavsmændene til dobbelthelix-modellen, med Maclyn McCarty (venstre).]]
| |||