Dødsstraf: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Amjaabc (diskussion | bidrag) m datid |
m fix, replaced: {{Cite news → {{Kilde nyheder (4) |
||
Linje 8:
Dødsdømte holdes ofte adskilt fra andre indsatte i en særlig del af [[Fængsel|fængslerne]], kaldet dødsgangen, hvor de afventer henrettelse. Den [[kriminalpræventiv]]e virkning af dødsstraffen er omstridt.
Ifølge [[Amnesty International]] blev 778 mennesker henrettet i 22 forskellige lande i 2013, hvilket er 100 flere end året før. Det er især [[Iran]] og [[Irak]] der trækker antallet af henrettede op. I Irak blev 169 mennesker henrettet, mens 369 officielt fik en dødsstraf i Iran i 2013.<ref>{{
| author = Anders Hjort
| title = Antallet af henrettelser stiger for første gang i flere år
Linje 15:
| url = http://politiken.dk/udland/ECE2245916/antallet-af-henrettelser-stiger-for-foerste-gang-i-flere-aar/}}</ref><ref>[http://www.avisen.dk/fakta-mindst-22-lande-henrettede-borgere-i-2013_261116.aspx FAKTA: Mindst 22 lande henrettede borgere i 2013], [[Avisen.dk]], 27. marts 2014</ref> Amnesty anslår at Kina sidste år henrettede flere mennesker end resten af verden tilsammen, men da dødsstraf anses for at være en statshemmelighed i Kina, er det umuligt at opnå pålidelige tal.
I [[Europa]] er [[Hviderusland]] det eneste land der for nylig har udført en dødsdom. Det skete i 2010, da to borgere blev henrettet.<ref>{{
| author = Per Westh Jensen
| title = 10 vigtigste ting at vide om dødsstraf
Linje 22:
| url = http://www.etik.dk/artikel/437894:Forbrydelse-og-straf--10-vigtigste-ting-at-vide-om-doedsstraf}}</ref> De mest anvendte henrettelsesmetoder i dag er [[Skydning (henrettelse)|skydning]] og [[hængning]]. I [[USA]] benytter stater med dødsstraf sig primært af [[Dødelig indsprøjtning|indsprøjtning af dødelig gift]]. Derudover straffer flere lande med [[halshugning]], [[gas]] eller [[elektricitet]]. Flere steder, herunder Iran, [[Yemen]] og [[Saudi-Arabien]], kan man ifølge lovgivningen straffe med [[stening]].
I Danmark blev dødsstraf første gang afskaffet i den [[Straffeloven|borgerlige straffelov]] den 15. april 1930. Loven trådte i kraft 15. april 1933. Dødsstraf blev på dette tidspunkt beholdt i den militære straffelov. I forbindelse med [[Retsopgøret efter besættelsen|retsopgøret efter 2. verdenskrig]] genindførtes dødsstraffen (som kaldtes livsstraf) i 1945 for forbrydelser begået under [[besættelsen]]. Loven var en særlov og kendes som [[Landsforræderloven]] eller retteligen Straffelovstillægget og havde tilbagevirkende kraft for handlinger begået efter 9. april 1940. 46 personer blev på den baggrund henrettet af frivillige politifolk. Den 20. juli 1950 kl. 01:00 blev [[Ib Birkedal Hansen]] henrettet som den sidste i Danmark.<ref>{{
| author = Jesper Nissen
| title = Dødsstraf er andet end straf
Linje 83:
I 2001 opstod kortvarigt [[Landsforeningen henret Peter Lundin]], stiftet af den tidligere straffede bokser [[Mark Hulstrøm]] og nogle anonyme personer. Foreningen krævede ikke dødsstraf genindført i straffeloven, men at Folketinget vedtog en særlov, der ville give dødsstraf til den tredobbelte morder [[Peter Lundin]].<ref>[http://www.bt.dk/nyheder/bokser-bag-ny-landsforening-henret-lundin Bokser bag ny landsforening: Henret Lundin], B.T., 28. februar 2001</ref>
I november 2012 viste en meningsmåling foretaget af [[YouGov]] at hver fjerde dansker går ind for dødsstraf. 944 danskere var blevet adspurgt til deres holdning omkring dødsstraf, og her gav omkring 25 procent udtryk for en positiv holdning.<ref>{{
| author = Johan Blem Larsen
| title = Hver fjerde dansker går ind for dødsstraf
| |||