Fly-by-wire: Forskelle mellem versioner

Som oftest er det stadig hydraulik der bevæger selve rorfladen, men signalet fra [[cockpit]]tet om, hvor meget de skal bevæges overføres gennem ledninger eller [[fiberoptik]] til selve [[aktuator]]en. Dette system er især vægtreducerende jo større fly man har med at gøre, da der kun kræves ledninger på tværs af flykroppen i stedet for mekaniske stålwirer. Derudover er det en fordel, at man kan direkte kan indprogrammere, at en kommando fra piloten giver samme udslag på flyet, uanset om det er let eller tungt, eller flyver hurtigt eller langsomt. Det bruges også til at give forskellige flymodeller samme håndteringsmæssige karakteristika, og derved kan flyves på samme [[typerettighed]], som det fx er tilfældet i [[Airbus A320]]-serien. Der kan også indprogrammeres maksimale begrænsninger på, hvor meget udslag man i givne situationer kan påføre styregrejerne, og derved undgå skader og i sidste ende styrt, uanset hvor hårdt man prøver at manipulere kontrollerne.

En ulempe ved fly-by-wire teknologien har været, at piloterne ikke længere følte, at de havde samme fornemmelse af flyet længere. Ved mekaniske og hydrauliske styresystemer kan man føle [[turbulens]]en og flyets bevægelser hele vejen tilbage gennem systemet til rorpinden i cockpittet. I de nye fly er der ingen direkte kontakt med rorfladerne, og det virkede unaturligt, især for piloter, der havde fløjet i de klassiske fly hele deres liv. Dette blev løst ved at installere kunstige motorer ved rorpinden, der replikerer de bevægelser, man ellers ville have kunnet føle under flyvningen.