Hårdgrund: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Artikel skrevet i samarbejde med grafiker Johanne Foss
Tag: Hoar
 
m Jeg vil senere tilføje et afsnit om non-toxic printing og akrylbaseret hårdgrund
Tag: Hoar
Linje 8:
 
==Kvalitet==
Hårdgrund må som materiale finde en balance mellem hård- og blødhed. I det tilfælde, hvor man selv vil blande den, skal man sigte efter en jævn og holdbar kvalitet, der kan klæbe til metallet og samtidig have en vis eftergivenhed, der gør at den ikke springer af i flager, når man ridser i den. Det er nødvendigt for, at man kan ridse frit i alle retninger, uden at risikere utilsigtede revner og brud i hårdgrunden. Omvendt hvis den bliver for blød eller fedtet, kan det være svært at trænge jævnt igennem ned til metallet, og materialet kan klæbe til nålen.<ref>Chamberlain W. (1992 (1972)). The Thames and Hudson Manual of Etching and Engraving, 39-40</ref>
 
==Påføring af hårgrund==
Linje 15:
'''Fast form'''
 
Hårdgrund i fast form købes i form af en plade, en kugle eller skive, som opvarmes hvorefter den kan valses på trykpladen med en blød [[Lædervalse|læder]]- eller [[gummivalse]].<ref>Chamberlain W. (1992 (1972)). The Thames and Hudson Manual of Etching and Engraving, 39-40</ref> Pladen opvarmes til 60-65 grader (voks smelter ved 60 grader), eksempelvis ved hjælp af en [[elektrisk varmeplade]], og der afsættes en stribe på trykpladen, som valses frem og tilbage med rolige, langsomme bevægelser og et let tryk, til den ligger i et ensartet, tyndt lag på pladen. Valsen bevæges parallelt med pladen. Hvis pladen er pladenblottet nogle steder er blottet, vil det give ætsede huller i den de pågældende steder. Man kan gøre ætsegrundenhårdgrunden mørkere ved at sode den over eksempelvis flammen fra en sodende petroleumslampe. I den forbindelseHer skal man skal sørge for ikkeundgå at holde pladen stille undervejs, da for kraftig varme vil beskadige hårdgrundsbelægningen. Er den først beskadiget, må den lægges om, hvis man vil være sikker på, at den beskytter pladen helt. Herefter lægges pladen på en varmeplade, hvor soden kan smelte ned i grunden. Hvis hårdgrunden fremtræder blank og sort uden matte skjolder, er den udført som den skal. Hvis der er matte pletter, er den ’brændt på’, og så er den ikke længere modstandsdygtig overfor syren. Pladen er klar til radering når den igen er afkølet.<ref>Upubliceret kompendium af Rindom S. (1980) Om Radereteknik, 9-11</ref>
 
 
Linje 25:
'''Lys hårdgrund'''
 
En lys ætsegrund kan lægges på medaf [[bivoks]] tilsat [[mastix]] eller [[harpiks]], derkan smeltes på i et tyndt lag ved 60 grader. Man kan varme pladen yderligere op, og lade voksen løbe af pladen, så der kun bliver et tyndt lag tilbage. <ref>Upubliceret kompendium af Rindom S. (1980) Om Radereteknik, 9-11</ref>
(SR s. 9-11)
 
 
Line 78 ⟶ 77:
 
==Video==
Påføring af [https://www.youtube.com/watch?v=kyOtGRvE9h0 Påføring af flydende hårdgrund]
 
[[Kategori:Grafik]]