Versionen fra 19. jan. 2017, 16:10 redigér 89.23.224.63 (diskussion) Rettet grammatik Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 19. jan. 2017, 16:25 redigér fjern redigering 89.23.224.63 (diskussion) →‎De krigsførende parter før 1778: Rettet grammatik Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp Gå til næste forskel →
Linje 48: I et forsøg på at koordinere den militære indsats etablerede [[den kontinentale kongres]] (på papiret) en regulær [[den kontinentale armé\|kontinental hær]] i juni [[1775]] og udnævnte [[George Washington]] til [[øverstkommanderende]]. Udviklingen af den kontinentale hær var et pågående arbejde, og Washington tog nølende militser ind i de regulære styrker under krigen. Selv om så mange som 250.000 mand kunne have tjent som regulære eller som militsmænd for den revolutionære sag i de otte krigsår, var der aldrig mere end 90.000 væbnede mænd totalt for amerikanerne i løbet af et år. Hærene i Nordamerika var små målt med datidens europæiske målestok. Det største antal mænd, som Washington personlig kommanderede på slagmarken på en gang, var mindre end 17.000 <ref>Antallet af væbnede patrioter: Boatner, s. 264. Boatner siger, den største styrke, Washington kommanderede, var "under 17.000", Christopher Duffy (''The Military Experience in the Age of Reason, 1715–1789'', s. 17) anslår Washingtons maksimale antal blot var 13.000 mand". Til sammenligning bemærker Duffy, at [[Frederik den Store af Preussen\|Fredrik den Store]] i reglen kommanderede fra 23.000 til 50.000 mand i sine slag.</ref>. Den britiske hær bestod i starten af 1775 af omkring 36.000 mænd på verdensbasis, men rekruttering i krigstid øgede jævnt dette antal. Derudover lejede briterne 30.000 etniske [[tyskland\|tyske]] [[lejesoldat]]er i løbet af krigen, populært kendt i ~~koloniene~~kolonierne som "[[hessere (amerikanske revolution)\|hessere]]", fordi mange af dem kom fra [[Hessen-Kassel]]. Tyskerne udgjorde omkring en tredjedel af de britiske troppers styrke i Nordamerika. Antallet af britiske og tyske tropper stationeret i Nordamerika var inden [[1779]] på over 60.000, men disse var spredt fra [[Canada]] til [[Florida]] <ref>De britiske troppers styrke: Black, s. 27-29. Antal af lejede tyskere: Boatner, s. 424-26.</ref>. === Sorte og indianere === [[Afroamerikaner]]e, [[slaveri\|slaver]] og frie sorte, deltog på begge sider i krigen. Sorte soldater deltog i de nordlige milister fra udbruddet, men dette var forbudt i syd, hvor slavejere frygtede bevæbnede slaver. I november 1775 udstedte [[John Murray\|Lord Dunmore]], den kongelige guvernør i [[Virginia]], en proklamation, som lovede frihed til slaver, som kæmpede for briterne. [[Henry Clinton]] udstedte et lignende edikt i New York i [[1779]]. Titusindvis af slaver strømmede til de britiske linjer, selvom kun 1.000 blev bevæbnet. Mange deltog som budbringere, mekanikere, arbejdere, tjenere, spejdere og guider, selvom mere end halvdelen døde af [[kopper (sygdom)\|koppe]]-epidemier, som hærgede de britiske styrker, andre blev drevet ud af de britiske linjer, da der ikke var mad nok. Til trods for Dunmores løfter fik majoriteten af slaverne ikke deres frihed.<ref>Britisk brug af flygtede slaver: Sidney Kaplan og Emma Nogrady Kaplan, ''The Black Presence in the Era of the American Revolution'', s. 71-89.</ref> På grund af mangel på mandskab, trak Washington forbuddet mod sorte i den kontinentale hær tilbage i januar [[1776]]. Sorte enheder blev dannet i [[Rhode Island]] og [[Massachusetts]], mange var slaver, som blev lovet frihed, hvis de deltog sammen med ~~sine~~deres ejere. En anden enhed med sorte kom fra [[Haiti]] med de franske styrker. Mindst 5.000 sorte soldater kæmpede for revolutionens sag.<ref>Sorte enheder i uafhængighedskrigen: Kaplan and Kaplan, s. 64-69.</ref> De fleste [[indianere]] øst for [[Mississippi (flod)\|Mississippi]] blev påvirket af krigen. Mange samfund var delt i spørgsmålet om, hvordan de skulle forholde sig til konflikten. De fleste indianerne, som sluttede sig til krigen, kæmpede mod USA, da de indfødtes land var truet af ekspanderende amerikansk bosætning. Det er anslået, at 13.000 indianere kæmpede på britisk side. Den største gruppe, [[Irokeserføderationen]], kæmpede med 1.500 mænd.<ref>Antallet af indianere totalt: James H. Merrell, "Indians and the New Republic" i ''The Blackwell Encyclopedia of the American Revolution'', s. 393. Antallet irokeserkrigere: Boatner, s. 545.</ref>

Amerikanske uafhængighedskrig: Forskelle mellem versioner