Hår: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
yes
m Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra 83.136.91.87 (diskussion | bidrag)
Linje 10:
Hår er omdannede hornplader – [[skæl]]. Det består af lange naturlige [[polymer]]er hvoraf 90% af tørvægten er et [[protein]], kaldet [[keratin]]. Polymeren dannes som lange kæder af keratin, der holdes sammen med [[disulfidbinding]]er, der er meget stærke. Vandindholdet i håret svinger, men [[menneskehår]] indeholder ca 10%. Hårets stivhed bestemmes af [[cystein]]-indholdet i keratinet.
 
Hår har mange forskellige funktioner. og mange lider af hårtab - Pattedyrenes pels udnyttes som isolering mod både for koldt og for varmt vejr. De fleste pattedyr har to slags hår – dækhår og uldhår. [[Menneske]]r og [[abe]]r har kun dækhår, mens de kunstigt fremavlede hvide [[får]] kun har uldhår. [[Hval]]erne er en undtagelse fra reglen. Deres kropsbehåring er forsvundet, da et liv i vand kræver en strømlinet krop. Hvalerne benytter i stedet et tykt lag fedt under huden som isolering.
 
Pelsens dækhår er "overtøj", som får regnen til at løbe af, og uldhårene er "undertøj" som holder på varmen. [[Isbjørn]]en har udviklet dette system til fuldkommenhed. Dens hvide dækhår virker som [[lysleder]]kabler, der leder [[solen]]s varme stråler hele vejen ind til den sorte [[hud]]. Uldhårene under dækhårene sidder i et tykt lag og holder på varmen. Isbjørnens pels er så tæt, at den kan opholde sig i iskoldt vand i længere tid. Bjørnen svømmer da også gerne – i sjældne tilfælde op til 100km lange stræk. Isbjørnen betegnes derfor som et af [[havpattedyr]]ene, en gruppe der ellers mest tæller hvaler og sæler.