|
=== Udgivelse ===
I juli 1945 efter [[Røde Kors]] havde bekræftet Frank-søstrenes dødsfald, overbragte Miep Gies Otto Frank dagbogen, sammen med et bundt løse ark, som hun havde gemt i håb om at kunne give dem tilbage til Anne. Otto Frank har senere sagt at han ikke vidste at Anne havde ført en så præcis og velskrevet dagbog under deres tid i skjul. I hans memoirer har han beskrevet den smertefulde process det var at læse dagbogen, når han genkendte de beskrevede begivenheder og når han huskede at han allerede havde hørt nogle af de mere morsomme passager fra bogen, som Anne havde læst op. Han sagde også at han for første gang så en mere privat side af sin datter, og at de sektioner i dagbogen, som hun ikke har diskuteret med nogen, hvor der står: "Det var for mig en afsløring... Jeg havde ingen anelse om dybden i hendes tanker og følelser... Hun holdt alle disse ting for sig selv".<ref>{{Harvnb|Lee|2000|p=216}}</ref> Berørt over hendes ønske om at blive forfatter, begyndte han at overveje at få dagbogen udgivet.
Franks dagbog begyndte som en måde for hende at udtrykke sine tanker, og hun skrev mange gange, at hun aldrig ville tillade nogen at læse det. Hun beskrev frit og åbent om sit liv, sin familie og venner, og hvad de lavede, imens hun begyndte se mulighederne for at skrive fiktion, som kunne udgives. I marts 1944 hørte hun i en radioudsendelse af [[Gerrit Bolkestein]] — et medlem af den hollandske eksilregering – som sagde at når krigen sluttede ville han lave en offentlig skrivelse om det hollandske folks undertrykkelse under den tyske besættelse.<ref>{{Harvnb|Frank|1947|p=242}}</ref> Han ønskede også at udgive breve og dagbøger, og Frank besluttede at skrive dagbog for at kunne give dette til formålet. Hun begyndte at ændre i sin skrivestil, fjernede dele af noterner og omskrev andre med den udsigt at det skulle kunne udgives. Hendes originale notesbog blev tilføjet andre notesbøger og løse papirark. Hun gav personerne i gruppen, der skjulte sig og hjælperne [[pseudonym]]er, hvilket led til at familien van Pels blev til Hermann, Petronella og Peter van Daan og Fritz Pfeffer blev til Albert Düssell. I den redigerede version, skriver hun alle notaterne til "Kitty", en fiktiv karakter i [[Cissy van Marxveldt]]s novelle, ''Joop ter Heul'', som Anne elskede at læse. Otto Frank brugte hendes originale dagbog, kendt som "version A", og hendes redigerede version, kendt som "version B", for at producere den første version til udgivelse. Han fjernede bestemte passager, især dem, hvor Frank kritiserer sine forældre (specielt sin mor) og dele, der fortalte om Franks voksende seksualitet. Selvom han vedkendte alle de sande identiter af personerne i sin egen familie, beholdt han alle de andre personers pseudonymer.
Otto Frank gav dagbogen til historiker [[Annie Romein-Verschoor]], som uden held forsøgte at få den udgivet. Hun gav den så til sin mand, [[Jan Romein]], som skrev en artikel om den, kaldet "Kinderstem" ("Et barns stemme"), som blev udgivet i avisen ''[[Het Parool]]'' den 3. april 1946. Han skrev at dagbogen kom "stammende fra et barns stemme, og indeholder hele [[fascime]]ns grufuldhed, mere end alle beviserne i [[Nürnbergprocessen]] tilsammen."<ref>{{cite web|url=http://www.annefrank.org/content.asp?pid=112&lid=2|archiveurl=http://web.archive.org/web/20070429082213/http://www.annefrank.org/content.asp?pid=112&lid=2|archivedate=2007-04-29|title=The publication of the diary: reproduction of Jan Romein's ''Het Parool'' article ''Kinderstem''|author=Romein, Jan|publisher=Anne Frank Museum|accessdate=2007-11-25}}</ref> Hans artikel tiltrak opmærksomhed fra udgivere og dagbogen blev udgivet i Holland som ''Het Achterhuis'' i 1947,<ref>{{Harvnb|Lee|2000|p=223}}</ref> efterfulgt af oplag nummer 2 i 1950.
Den blev først udgivet i Tyskland og Frankrig i 1950 og efter at være blevet afslået af adskillige udgivet, blev den først udgivet i Storbritannien i 1952. Den første [[amerikansk]]e udgave blev udgivet i 1952 under titlen ''[[Anne Franks dagbog|Anne Frank: The Diary of a Young Girl]]'' og fik gode anmeldelser. Den var succesfuld i Frankrig, Tyskland og USA, men i Storbritannien solgte den nærmest intet og blev ikke trykt mere efter 1953. Den mest bemærkelsværdige succes var i Japan (ironisk, da disse var allierede med Tyskland under krigen), hvor den fik gode anmeldelser og solgte mere end 100.000 udgaver i det første oplag. I Japan blev Anne Frank hurtigt defineret som en vigtig kulturel figur, som repræsenterede ødelæggelsen af ungdommen under krigen.<ref>{{Harvnb|Lee|2000|p=225}}</ref>
Et skuespil baseret på dagbogen af [[Albert Hackett|Frances Goodrich og Albert Hackett]] havde premiere i [[New York City]] den 5. oktober 1955 og vandt senere en [[Pulitzerpris]] i kategorien drama. Den blev efterfulgt af filmen ''[[The Diary of Anne Frank (film)|The Diary of Anne Frank]]'' i 1959, hvilket var en anmelderrost og succesfuld film. Biograf, [[Melissa Müller]], skrev senere at dramatiseringen havde "kontributteret til det romantiske, sentimentale og univalisering i Annes historie."<ref>{{Harvnb|Müller|1998|p=276}}</ref> Gennem årene voksede dagbogens popularitet og i mange skoler, især i USA, blev bogen en del af [[pensum (undervisning)|skolepensumet]] og introducerede Anne Frank til en ny generation af læsere.
I 1986 udgav [[Netherlands State Institute for War Documentation]] den "Kritiske udgave" af dagbogen. Den inkluderer sammenligninger fra alle kendte versioner, redigeret som uredigeret. Den inkluderer også en diskussion om autensiteten, såvel som ekstra tilføjede historisk information, der relaterer til familien og dagbogen selv.<ref name=CriticalEditionp102>Frank, Anne and Netherlands State Institute for War Documentation, p. 102</ref>
Cornelis Suijk— en tidligere direktør for [[Anne Frank Foundation]] og direktør for [[United States Holocaust Memorial Museum|U.S. Center for Holocaust Education Foundation]]— annonecerede i 1999 at han havde fået de fem sider, som var blevet fjernet af Otto Frank fra dagbogen før dens første udgivelse; Suijk påstod at Otto Frank gav ham disse sider til ham kort før hans død i 1980. De manglede sider i dagbogen indeholder vrede passager af Anne Frank om hendes forældres anstrengte ægteskab og diskuterer Franks manglende tiltro til sin mor. <ref>{{cite news| url=http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9F07E0DF1E3EF933A2575AC0A96E958260| title= Five precious pages renew wrangling over Anne Frank.| author=Blumenthal, Ralph| publisher=The New York Times| date=1998-09-10| accessdate=2007-11-25}}</ref> Grundet en del uenighed erklærede Suijk rettighederne over de fem sider og planlagde at sælge dem for at indsamle penge til hans amerikanske fond. Netherlands Institute for War Documentation, den formelle ejer af manuskriptet, forlangte papirer overbragt. I 2000 gik [[Dutch Ministry of Education, Culture and Science]] med til at donere 300.000 dollars til Suijks fond, og siderne blev returneret i 2001. Siden da, er de blevet inkluderet i de nye udgaver af dagbogen.
=== Modtagelse ===
Dagbogen blev rost meget for at have et så flot litterært indhold. Forfatteren [[Meyer Levin]] har om Anne Franks skrivestil udtalt, at hun "opretholder spændingen i en velkonstrueret roman",<ref>{{cite news| url=http://select.nytimes.com/mem/archive/pdf?res=F60614FB3A5E107A93C7A8178DD85F468585F9| title=The child behind the secret door; An Adolescent Girl's Own Story of How She Hid for Two Years During the Nazi Terror| author=Levin, Meyer| publisher=The New York Times Book Review| date=1952-06-15| accessdate=2007-11-19}}</ref> og han var så imponeret over hendes arbejdes kvalitet, at han samarbejdede med Otto Frank om at filmatisere dagbogen kort efter dens udgivelse.<ref>{{cite news |author=Michaelsen, Jacob B. |url=http://www.findarticles.com/p/articles/mi_m0411/is_n2_v46/ai_19680329 |title=Remembering Anne Frank |work=Judaism |date=Spring 1997 |accessdate=2006-04-17}}</ref> Meyer blev helt besat af Anne Frank, som han skrev om i sin selvgrafi, ''The Obsession''. Poeten [[John Berryman]] skrev, at det var en meget unik skildring, ikke kun på grund af Franks unge alder, men på grund af at det var "en forvandling af et barn til en person, som sker i en præcis, selvsikker, sparsommelig stil i al sin ærlighed."<ref>Berryman, John. "The Development of Anne Frank" in {{cite book| title=Anne Frank: Reflections on her life and legacy| author= Solotaroff-Enzer, Sandra and Hyman Aaron Enzer| publisher=Univ. of Illinois Press| page=78|year=2000| isbn=0-252-06823-8}}</ref>
I sin introduktion til dagbogens første amerikanske udgave beskrev [[Eleanor Roosevelt]] den som "en af de klogeste og mest bevægende kommentarer til krig og dets betydning på mennesket, som jeg nogensinde har læst."<ref name = "Rosow 1996">{{Cite book | last = Rosow | first = La Vergne | title = Light 'n lively reads for ESL, adult, and teen readers: a thematic bibliography | publisher = Libraries Unlimited | year = 1996 | page = 156 | url = http://books.google.com/?id=UYgEi_5jHpkC&pg=PA156 | isbn = 978-1-56308-365-5}}</ref> [[John F. Kennedy]] talte om Anne Frank i en tale fra 1961, og sagde: "Af alle de mange, som igennem historien har talt på vegne af menneskets værdighed under tider med stor lidelse og tab, har ingen stemme været så betagende som Anne Franks."<ref name=Westra242>Westra, p. 242</ref> Samme år skrev den [[Sovjetunionen|sovjetiske]] forfatter [[Ilja Ehrenburg]] om hende: "én stemme taler for seks millioner – stemmen tilhører ikke en vismand eller en poet, men en normal lille pige."<ref name="YaleHolocaust">{{cite web|url=http://www.myjewishlearning.com/history_community/Modern/Overview_The_Story_19141948/The_Holocaust/Annefrank/AnneFrank2.htm#|title=One Voice Speaks for Six Million: The uses and abuses of Anne Frank's diary| author=Graver, Lawrence| work=Yale Holocaust Encyclopedia| publisher= Yale University Press| accessdate=2007-11-19}}</ref>
Med en voksende status som både forfatter og [[Humanisme|humanist]] er Anne Frank blevet et specifikt symbol på Holocaust og mere bredt som et eksempel på konsekvensen af forfølgelse.<ref>{{cite web|author=Feldman, Ellen|url=http://americanheritage.com/articles/magazine/ah/2005/1/2005_1_54.shtml|title=Anne Frank in America|work=American Heritage|date=februar/marts 2005}}{{Dead link|date= juli 2011}}</ref> [[Hillary Rodham Clinton]] læste i sin takketale ved modtagelsen af [[Elie Wiesel|Elie Wiesel Humanitarian Award]] i 1994 op fra ''Anne Franks dagbog'' og talte om, at hun "vækkede os til at opdage vanviddet af ligegyldighed og det forfærdelig det gør til vores unge", hvorved Clinton refererede til de samtidige begivenheder i [[Sarajevo]], [[Somalia]] og [[Rwanda]].<ref>{{cite web|url=http://clinton4.nara.gov/WH/EOP/First_Lady/other/1994-04-14-first-lady-remarks-elie-wiesel-humanitarian-awards.html|title=Remarks by the First Lady, Elie Wiesel Humanitarian Awards, New York City|publisher=Clinton4.nara.gov|date=1994-04-14|accessdate=2007-12-02}}</ref> Efter at have modtaget en humanitær pris af Anne Frank Foundation i 1994 talte [[Nelson Mandela]] til en gruppe tilhørere i [[Johannesburg]], hvor han sagde, at han havde læst ''Anne Franks dagbog'', imens han var i fængsel og "fik meget opmuntring fra det." Han sammenlignede hendes kamp mod nazismen med hans kamp mod [[apartheid]] i Sydafrika og tegnede dermed en parallel mellem de to filosoffier med udtalelsen: "Fordi disse to opfattelser er åbenlyst falske, og fordi de blev, og altid vil vedblive at være, udfordret af personer som Anne Frank, er de dømt til at fejle."<ref>{{cite web|url=http://web.archive.org/web/20071203223504/http://www.anc.org.za/ancdocs/history/mandela/1994/sp940815.html|title=Address by President Nelson Mandela at the Johannesburg opening of the Anne Frank exhibition at the Museum Africa|publisher=African National Congress|date= 1994-08-15|accessdate=2007-12-02}}</ref> Også i 1994 sagde [[Václav Havel]], at "Anne Franks arv er i den grad i live og har noget at sige os alle" i relation til de politiske og sociale ændringer, der skete på det tidspunkt i de tidligere Østblok-lande.<ref name=Westra242/>
[[Primo Levi (forfatter)|Primo Levi]] bemærkede også, at Anne Frank ofte bliver identificeret som én enkel repræsentant for de millioner af mennesker, som led og døde, som hun gjorde, fordi "en enkelt Anne Frank berører os mere end et utal af andre, som led præcis som hun, men hvis ansigter blot er forblevet i skyggen. Måske er det bedre på den måde; hvis vi skulle bære al den smerte fra alle de mennesker, ville vi ikke være i stand til at leve."<ref name=Westra242/> [[Melissa Müller]] skrev i det afsluttende afsnit i sin biografi om Anne Frank – Mip Gies udtrykte en lignede tanke – at selvom hun forsøgte at fjerne, hvad hun mente var en voksende misforståelse, at "Anne symboliserer de seks millioner ofre for Holocaust", ved at skrive: "Annes liv og død var hendes egen individuelle skæbne, en individuel skæbne, som gentog sig seks millioner gange. Anne kan ikke, og burde ikke, stå for de mange menneskeliv, som nazisterne dræbte… Men hendes håb gjorde det muligt for os at begribe det enorme tab, som verden led under på grund af Holocaust."<ref>{{Harvnb|Müller|1998|p=305}}</ref>
Otto Frank tilbragte den sidste del af sit liv med at varetage sin datters arv og sagde: "Det er en mærkelige rolle. I en normal familie, er det barnet af den berømte forælder, som har æren og byrden af at skulle fortsætte med tingene. I mit tilfælde er rollerne omvendt." Han genkendte sig også sin udgivers forklaring, da han mente, at dagbogen blev læst så mange steder, var fordi "dagbogen indbefatter så mange områder af livet, så enhver læser kan støde på noget, som rører ham, rent personligt."<ref>{{Harvnb|Lee|2000|pp=222–33}}</ref> [[Simon Wiesenthal]] udtrykte senere en lignende holdning, da han sagde, at Anne Franks dagbog vakte mere opmærksomhed om Holocaust end [[Nürnbergprocessen]] nogensinde gjorde, fordi "folk identificerede sig med dette barn. Det var indbegrebet af Holocaust, det var en familie ligesom min familie, din familie, og derfor kunne du forstå dette."<ref>{{cite web|url=http://www.annefrank.org/content.asp?PID=700&LID=2|archiveurl=http://web.archive.org/web/20071030093236/http://www.annefrank.org/content.asp?PID=700&LID=2|archivedate=2007-10-30|title=Reaction decease Simon Wiesenthal|date= 2005-09-20|publisher=Anne Frank House|accessdate=2007-12-03}}</ref>
I juni 1999 udgav tidsskriftet ''[[Time Magazine]]'' en specialudgave, kaldet "[[Time 100: The Most Important People of the Century]]". Anne Frank blev kåret som en af "Heroes & Icons", og forfatteren, Roger Rosenblatt, beskrev hendes arv med udtalelsen: "De passioner, som bogen indgyder, fortæller, at alle ejer Anne Frank, at hun er hævet over Holocaust, jødedom, piger verden over, og endda gudinder og er blevet en slags totemfigur for den moderne verden – det moralske individ er forbundet med den ødelæggende maskine, insisterende på retten til at leve, stille spørgsmål og have håb for menneskehedens fremtid." Han bemærker også, at mens hendes mod og pragmatisme bliver beundret, er det hendes evne til at analysere sig selv og kvaliteten af hendes forfatterskab, som er nogle af grundpillerne i hendes tiltrækningskraft. Han skriver: "Grunden til hendes udødelighed er i bund og grund litterære. Hun var en exceptionel god forfatter og uanset hendes alder, fremstår kvaliteten af hendes arbejde som resultatet af en fuldstændig hensynsløs ærlig fremstilling."<ref>{{cite news|author=Rosenblatt, Roger|url=http://www.time.com/time/time100/heroes/profile/frank01.html|title=TIME 100: Heroes & Icons of the 20th century, Anne Frank|publisher= ''Time'' (tidskrift)|date=1999-06-14|accessdate=2007-12-01}}</ref>
=== Benægtelse og sagsøgning ===
Otto Frank anlagde atter sag i 1976 mod Ernst Römer, som udgav en pamflet kaldet "The Diary of Anne Frank, Bestseller, A Lie" ("Anne Franks dagbog, bestseller, en løgn"). Da en anden mand ved navn Edgar Geiss fremviste samme pamflet i retten, blev også han retsforfulgt. Römer blev idømt en bøde på 1.500 D-Mark,<ref name=OttoFranklegalactions/> og Geiss blev idømt seks måneder fængsel. Efter en ankesag blev dommen nedsat, men selve sagen mod ham blev droppet, grundet en efterfølgende ankesag, fordi en lovfæstet appeltid for injurier var udløbet.<ref>{{cite web|url=http://www.annefrank.org/content.asp?PID=387&LID=2|archiveurl=http://web.archive.org/web/20071013161211/http://www.annefrank.org/content.asp?PID=387&LID=2|archivedate=2007-10-13|title=Publicity about Anne Frank and her Diary: Legal rulings|publisher=Anne Frank House|accessdate=2007-12-04}}</ref>
Da Otto Frank døde i 1980, blev den originale dagbog, inklusiv breve og løse ark, overbragt til [[Dutch Institute for War Documentation]],<ref>{{Harvnb|Lee|2000|p=233}}</ref> hvor den gennemgik en kriminalteknisk undersøgelse under opsyn af det nederlandske justitsministerium i 1986. Her blev dagbogens håndskrift holdt op mod andre kendte eksempler på skrift fra Anne Frank, og det blev konstateret, at de matchede, og det blev konstateret, at papiret, limen og blækket var tilgængeligt, dengang dagbogen blev skrevet. Deres samlede undersøgelser fastslog, at dagbogen var ægte, og konklusionen blev udgivet i, hvad der er blevet kendt som den "Kritiske udgave" af dagbogen. Den 23. marts 1990 bekræftede retten i [[Hamburg]], at dagbogen var ægte.<ref name = "CriticalEditionp102">Frank, Anne and Netherlands State Institute for War Documentation, p. 102</ref>
I 1991 skrev [[Holocaust-benægtelse|Holocaust-benægterne]] [[Robert Faurisson]] og [[Siegfried Verbeke]] en pjece kaldet ''The Diary of Anne Frank: A Critical Approach'' (''Anne Franks dagbog: En kritisk tilgang''). De påstod heri, at Otto Frank havde skrevet dagbogen, og baserede dette på, at dagbogen indeholdt mange modsigelser, såsom at muligheden for faktisk at skjule sig i ''Achterhuis'' ville have været umuligt, og at Anne Franks påståede [[prosa]]-stil og håndskrift ikke var som en teenagers.<ref name="jhr">{{cite web| url=http://www.ihr.org/jhr/v19/v19n6p-2_Faurisson.html| title=The Diary of Anne Frank: is it genuine?| author=Robert Faurisson|publisher= Journal of Historical Review| date=november–december 2000| accessdate=2007-12-13}}</ref>
|
