Grafik (teknik): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
fjerner {{wikificering|dato=juni 2006}} er formateret |
Omstrukturering |
||
Linje 4:
== Trykteknikker ==
===Dybtryk===
* ''Koldnålsradering'' udføres med en koldnål, der er meget hård i spidsen. (Den må ikke forveksles med en radérnål, der bruges til at blotlægge metallet på den grundede plade (se ætsning)). Grafikeren ridser streger ind i en metalplade (ofte kobber eller zink), som giver grundlag for opsamling af indsmurt tryksværte eller kobbertykfarve. Nålen efterlader en såkaldt grat – en slags fure – som kan variere i grovhed og give forskelligt udtryk i det endelige tryk. At nålen kaldes kold henviser til at der ved andre teknikker som ætsninger og kobberstik anvendes en varm nål.
Linje 26:
* ''Lavendelolieteknik''
===Højtryk===
* ''Træsnit''
* ''Linoleumssnit''
Line 37 ⟶ 38:
* ''Frotage''
===Plantryk===
* ''Litografi/Stentryk'' benytter en finkornet sten hvorpå trykbilledet tegnes med en olie baseret pen eller ligende.
* ''Arkoffset'' bruger en aluminiumsplade (offsetplade) som base for trykbilledet. Disse er lysfølsomme. Ved at belyse og efterfølgende fremkalde den – skabes trykbilledet på offsetpladen. I de såkaldte DI-maskiner foregår belysning og fremkalder processen direkte i trykmaskinen.
Line 44 ⟶ 46:
* ''Bliktryk''
===Digitaltryk===
* ''Elektrofotografi'' metoden benyttes i fotokopimaskiner, laserprint og industrielle trykmaskiner og bygger på brugen af en OPC (Optical Photo Conductor) som base for trykbilledet. Hele OPCen oplades først med en elektrostatisk ladning, hvorefter bliver de ikke farve bærende områder belyst. De mister ved belysningen deres ladning og OPCen vil kun tiltrække toner de steder på OPCen stadig er opladet. I de digital maskiner kommer lyset typisk fra en laser, denne rammer et bevægeligt spejl som "fejer" lyset over OPCen imens laseren tændes og slukkes. Ved en anden meget brugt metode benyttes en LEDbar, som er en række dioder, der sidder i hele OPCens brede. Toneren findes både i flydene og pulverform og med mulighed for at trykke i flere farver. Ved brug at pulvertoner opvarmes de efter overførsel til papiret for at sikre vedhæftning.
* ''Inkjet''
Line 50 ⟶ 53:
* ''Plot''
===Skabelontryk===
* ''
* ''Silketryk/[[serigrafi]]'' er en trykmetode, hvor en silke- eller polyesterdug spændes stramt om en ramme. På dugen afdækkes de områder som ikke skal have farve i det endelige tryk – derfor kaldes det en negativ metode. Dugen kan afdækkes med en filler, som er en slags lak- eller limopløsning, der ikke kan opløses af trykfarven. Man kan også afdække med en skabelon af klæbende plast, hvilket dog giver et mere uensartet resultat, ligesom der ikke kan trykkes så mange gange med samme skabelon. Til silketryk bruges en rakel; et værktøj med plastikkant, som nærmest svabrer farven gennem dugens mange små huller.
* ''[[Monotypi]]'' betyder enkelttryk, og der er aldrig tale om oplagstryk. Princippet kendes især fra kobbertrykkerier, med en blankpoleret plade til at tegne/male på. Denne plade køres på almindelig vis gennem dybtrykpressen med papir, så farven overføres til papiret. Det er reelt et plantryk. Det interessante er, at der vil være farverester tilbage på pladen efter trykning, som kan udnyttes til det næste tryk, ved simpelthen at male videre ovenpå. De partier, der trykkes for anden gang, vil fremstå meget svagere, mens det nyfarvede vil fremstå med fuld styrke. Monotypi kan kombineres med andre teknikker som dybtryk, så hvert tryk bliver forskelligt (se fx kunstneren [[Edgar Degas]]). Eller det kan kombineres med afmaskning med papir eller papstykker.
Line 83 ⟶ 86:
== Non toxic printing ==
== Montering ==
Når grafiske ark skal monteres er det vigtigt at anvende syrefrit karton og syrefri tape, da arket ellers vil gulne og skade værket.
== Kilder==
* {{Kilde bog|efternavn= Brinch|fornavn= Ole|medforfattere= Thomas Bo Jensen|titel= Håndbog i grafisk produktion|år= 1999|udgiver= Forlaget Grafisk Litteratur|isbn= 8788263924|sider= 25}}
== Eksterne henvisninger ==
| |||