Forskel mellem versioner af "William Shakespeare"

1.215 bytes fjernet ,  for 3 år siden
ordret. Engelske ord og vendinger er erstattet af danske. Lear er skrevet sådan.
(Dato)
(ordret. Engelske ord og vendinger er erstattet af danske. Lear er skrevet sådan.)
}}
 
'''William Shakespeare''' ([[1564]] – [[2316. april]] [[1616]]) regnes for en af deverdens største [[forfatter]]e, der har skrevet på engelsk. Som [[skuespil]]forfatter skrev han nogle af de mest berømteverdensberømte [[tragedie]]r, [[historiske skuespil]] og [[komedie]]r. Han skrev også [[digt]]e, herundersom [[sonet]]ter.
 
== Biografi ==
 
=== Barndom. ===
William Shakespeare blev født i Stratford-upon-Avon i Warwickshire, syd for Birmingham, godt hundrede engelske mil norvest for London. Han var det tredje barn i en søskendeflok på otte, og den ældste søn. Han blevkom døbti kirkebogen som ”Gulielmus filius Johannis Shakespeare” d. 26. april i Holy Trinity Church i Stratford, og der er tradition for at vi sætter hans fødsel tiler 23. april, samme dato som han døde i Stratford 1616, 52 år gammel. Faderen var handskemager og bonde. Moderen var født Arden, og ud af godsejerslægt.
 
Stratford-upon-Avon lå såledesdengang flere dagsrejser fra London med datidens transport. Det var en mindre købstad og en vigtig markedsby, med omkring to tusind indbyggere, hvoraf de fleste var bønder og landarbejdere. Byen havde en velrenommeret Latinskole,latinskole og et selvbevidst kommunalrådbyråd, hvor hans far, John Shakespeare, i en periode havde sæde. EnHan positionmistede han dog mistede,embedet uden at de nærmere omstændigheder er præcist klarlagt. Vi antager - bl.a. ud fra læringsniveau'et i Shakespeare'sShakespeares manuskripter - at drengen William har gået på byens latinskole, The King's New School, hvor der blev undervist i latin, græsk, retorik og logik..
 
Hvert år fik byen besøg af de berømte turnerende teaterselskaber fra London, der fik betaling direkte af bystyret, og dem har Shakespeare naturligvishave set. Blandt de trupper, der spillede i Stratford i Shakespeare'sShakespeares skoletid, er ''The Queens Men, Leicister's Men og Lord Strange's Men.'' <ref>Se f.eks. Samuel Schoenbaum: Shakespeare's Lives. (1970. 2.nd ed. 1991.)</ref>
 
=== De unge år. ===
Allerede som 18-årig blev han gift med den otte år ældre Anne Hathaway, der seks måneder senere fødte deres første barn, Susanna. Halvandet år senere, endnu inden William Shakespeare var fyldt de 21 og dermed myndig, fik de tvillingerne Hamnet og Judith, der blev døbt i Stratfords Holy Trinity Church d. 2. februar 1585.
 
DetteDet er stort set hvad vi véd om de unge år, for selvomselv Shakespeare'som Shakespeares liv er veldokumenteret efter "elizabethansk standard", altså for den tid det drejer sig om – er der en undtagelse, nemlig den periode vi kaldermangler ”''the lost years”'' - som er tiden fra han forlader Stratford og til vi første gang hører om ham i London, hvor han er etableret som skuespiller og har gjort karriére som dramatiker. - herunder(Også den periodetid hvor han er kommet ind i teaterbranchen og har lært skuespillerfaget). Men vi har kungenerelt skriftlige kilder om teatret i tiden før 1592. Det gælder ikke bare Shakespeare, men i det hele taget. Også den berømte "Henslowe's Diary" har vi først fra 1592. <ref>Navnet betegner teater-entrepenøren Philip Henslowe's kasse-og regnskabsbog, der giver os uvurderlige oplysninger om tidens teaterforhold, omend den ikke direkte nævner shakespeare</ref>
 
=== Den skrivende skuespiller. ===
Sideløbende med sit arbejde som skuespiller begyndte han at skrive skuespil i flere forskellige genrer.: ''Tvillingerne'' er efter [[Plautus,]] og i den tradition vi kalder [[commedia dell'arte]]. ''Henrik d. VI'' er i tidens traditionstil for historiske spil. Da vi første gang hører om ham i London 1592, har han haft så stor succes hos publikum'','' at en ældre kollega Robert Greene, der tilhørte de såkaldte ''”university-wits”,'' finder det på tide at sætte denne opkomling på plads. I en berømt pamflet ''Groath-worth of Witte'', advarer han mod en skuespiller, der tror han kan skrive blankvers, en ”''upstart crow”'', der pynter sig med "vores fjer", og tror han er den eneste ”Shake-scene” i landet. Han hyldes dog af andre kolleger, bl.a. Thomas Nashe for sin udformning af helten Talbot, ”de franskes skræk” i ''Henrik d. VI.''<ref>Begge eksempler nævnes hos Chambers. Se K. E. Chambers: William Shakespeare: A Study of Facts and PrblemsProblems. Bd. I og II, 1930</ref>
 
Shakespeare er usædvanlig produktiv gennemi hele sin karriérekarriere, og allerede her i 1592 har han mindst fem skuespil bag sig.<ref>Både rækkefølgen og tidsbestemmelsen af de første skuespil er forbundet med stor usikkerhed. </ref> Han fik udgivet de fortællende digte, ''Venus og Adonis'' i 1593 og ''The Rape of Lucree'', i 1594 bos bogtrykkeren Richard Fields, som han kendte fra Stratford. Her er de sikkert også skrevet, mens pesten rasede i London, og teatrene i lange perioder var lukkede. Med disse to fortællende digte fik Shakespeare også et stort navn som digter.
 
Det skal her pointeres at Shakespeare og hans samtidige anså ikke anså et teatermanuskript som litteratur. De så det undersom "synspunktet repertoire", med et udtryk af den danske skuespiller og teaterhistoriker Karl Mantzius. Manuskriptet var skrevet for skuespillerne og tilhørte teatret som en levende kunstart. Det var replikker. Og vi ved, at ShakespereShakespeare reviderede og skrev til. At læse skuespil som litteratur er noget, der er kommet til senere.
 
=== Lord Chamberlains Men. ===
I 1594 blev ''Lord Chamberlain’s Men'' gendannet efter en omskiftelig tid for skuespillerne. Med i truppen kom nu foruden Shakespeare selv som skuespiller og dramatiker, Richard Burbage, der som søn af James Burbage som havde bygget Londons første teater i 1576, var født ind i teatret og havde optrådt, fra han var barn; samt den berømte klovn Will Kempe, danser og akrobat, der kom fra truppen ''Leicester’sLeicester's Men.'' Herfra kom også George Bryan og Thomas Pope. De havde alle tre været med i den del af truppen, der tilbage i 1586 havde turneret på kontinentet og bl.a. optrådt for Frederik d. II’sII's hof i Helsingør. Det sidste ledende medlem af truppen var Augustine Philips, der kom fra ''Lord Strange's Men''.
 
De var alle erfarne mænd og rutinerede skuespillere, og disse seksde blev andelshavere i teaterselskabet og udgjorde truppens ledelse. Også to lidt yngre skuespillere, John Heminge og Henry Condell, kom med i truppen som faste medlemmer, men i første omgang dog ikke som andelshavere.
 
Dertil kom et tilsvarende antal ''”hired men”'', løst ansatte skuespillere på dagshonorarer,dagløn samt naturligvis de uundværlige drengeskuespillere, der udførte kvinderollerne. Shakespeare forblev i dette selskab til sin død, og skrev herefter ikke for andre teaterselskaber end sit eget
 
Som skuespiller medvirkede han ikke kun i sine egne skuespil, men også i andres. Det første vi hører, han medvirker i som skuespiller er ''Edward d. I'' af George Peele. Han spillede med i premieren på den yngre kollega Ben Jonson’sJonsons ''Every Man in His Humour'' i 1598, hvor Will Shakespeare er anført som “principal Comoedian”.<ref>Denne oplysning har vi fra Folioudgavenfolioudgaven af Ben Jonson'sJonsons skuespil, der blev udgivetudkom i 1616.</ref> Det blev opført på “The Curtain” af ''Lord Chamberlain´s Men''. Og han spillede også med i Ben Jonson’sJonsons sidste, tapre forsøg på at slå igennem som tragedieforfatter, med ''Sejanus'' i 1603''.'' Her er han anført som "principall Tragoedian". '''D'''etDet blev opført på ''The Globe'' af Shakespeare’sShakespeares trup, men faldt, og den brave Ben Jonson opgav modstræbende tragedien, og holdt sig til satiren.
 
Af øvrige roller Shakespeare spillede kan nævnes Kong Henry i ''[[Henrik d.IV]],'' Genfærdetgenfærdet i ''Hamlet'' og Kongkong Duncan i ''Macbeth''. Han spillede også ”Chorus” i ''Henrik d. V,'', hvor han guider tilskuerne igennem den komplicerede handling, der foregår både i England og i Frankrig, og hvor han i Epilogenepilogen siger: ”Her knæler digteren...” (''Our bending author...'') I en anden Epilog, denepilogen til ''Henrik d. IV, 2,'' er han usædvanlig dristig og åbenhjertig ved at tilstå overfor sit publikum, at han efter det forrige stykke, som ikke gjorde lykke, havde lovet dem et bedre, hvilket han nu stod til ansvar for. Den charmerende og yndefulde tekst viser, at han er kostumeret som danser, så han har været omklædt til den lille danseopvisning, en ”jig”, der traditionelt fulgte efter tragedierne og de historiske skuespil. Dans og fægtning var nogle af de discipliner, der hørte til en skuespillers færdigheder, og Shakespeare har uden tvivl behersket begge dele.
 
=== The Globe. ===
Da truppen i 1599 byggede ''The Globe'' på Southbank af Themsen, ved siden af ''Rose'' Teatret, var Shakespeare igen med som andelshaver, og truppen fik nu sit eget teater. Med den malede stjernehimmel over scenen,scene og helvede under den, er dette ''playhouse'' et billede på verden, og vores korte tid på livets scene, som Shakespeare giver os mange poetiske billeder på. ''The Globe'' er det første skuespiller-styrede teater i verden, og det var for denne scene og med denne trup Shakespeares skrev sine eksistentielle mesterværker ''Hamlet, Othello, Macbeth, King LeirLear.'' Alle med Richard Burbage i titelrollen, og Shakespeare selv i en mindre, men for helheden vigtig rolle som Genfærdetgenfærdet i ''Hamlet'', eller Kongkong Duncan i ''Macbeth.'' Ofte spillede han konferencier-rollerne, som en slags ”forlængelse” af forfatterrollen, og han vedblev at være aktiv som skuespiller i truppen, skønt hans sidste år synes at have været domineret af ledelse og administration. Efter Dronningdronning Elizabeth'sElizabeths død steg truppens anseelse yderligere, da Kongkong James som også elskede teater, udnævnte truppen til ''The King's Men.''
 
Shakespeare var en god forretningsmand, og en stor del af hans stadig voksende formue kom fra hans andele i ''The Globe'', som blev tidens bedste og førende teater med plads til mere end 2 tusinde2000 tilskuere.
 
I det elizabethanske teater blev der spillet på en fremskudt scene i et rundt teaterhus, med publikum på tre sider. Billetprisen i ''The Globe'' var ''one penny'' for en ståplads på gulvet omkring scenen. Hvis man ville op på første galleri, stod der en kontrollør og krævede en penny mere, og så fremdeles i tre gallerier op i 9ni meters højde. Endvidere var der særlige siddepladser omkring scenen, hvor man kunne blive set, og loger, hvor man kunne blive skjult. Mod ekstra betaling naturligvis.
 
Med udgivelsen af Shakespeare'sShakespeares sonetter i 1609, steg hans berømmelse yderligere, og det er fristende - men dog ikke tilrådeligt - at drage konklusioner om hans liv ud fra disse tilsyneladende selvbiografisk baseredeselvbiografiske digte, der findes på dansk i flere oversættelser.
 
Da ''The Globe'' brændte i 1613, under en opførelse af ''Henrik d. VIII,'', fordi noget brændbart fra en teaterkanon, satte ild i stråtaget, er alle Shakespeare’sShakespeares manuskripter formodes at værenok gået tabt ved denne lejlighed. De tilhørte teatret, som havde købt dem, og var forsvarligt låst inde på teatret, som den kapital detde var, i form afsom ''et repertoire'' truppen havde monopol på. Og hvorfor skulle man læse et skuespil, når man kunne gå hen og se det på teatret?
 
Efter branden blev ''The Globe'' genopbygget, men Shakespeare trak sig tilbage til Stratford. Det havde han gjort mange gange tidligere, da han bevarede tilknytningen hertil og til sin familie gennem hele livet, men denne gang vendte han ikke tilbage til London. Og han døde i det dengang relativt afsides liggende Stratford d. 16. april 1616, hvor han ligger begravet i Holy Trinity Church. Han havde forinden dikteret sit testamente, der fylder hele tre folio-ark, og det er et af de steder, hvor vi har hans underskrift er bevaret.
 
=== Efterliv. ===
Hans stykker blev dog stadig spillet, og stod i høj kurs. I 1623 lykkedes det hans to skuespillerkolleger, ”friends and fellows”, John Heminge og Henry Condel at få udgivet det vi kalder ”Folioudgaven”, som er en slags ”Shakespeare’s”Shakespeares Samlede Værker”, kaldet: ''Histories, Comedies and Tragedies'''.''''' Det har været et enormt arbejde at få samletsamle disse brudstykker affra rollehefter og manuskriptsidermanuskripter hos de enkelte skuespillere og udgivere af piratudgaverne, skønt det står uklart om det egentlig er piratudgaver eller blot tidlige versioner af værkerne.<ref>Eric Sams hævder i ''The Real Shakespeare'' fra 1995, at de forlæg, man har formodet Shakespeare byggede videre på, er hans egne tidlige versioner. </ref>     
 
Det er John Heminge og Henry Condell'sCondells fortjeneste, at Shakespeare'sShakespeares værker er blevet bevaret for eftertiden, og det vel at mærke af to af de skuespillere, der har spillet med i dem og har kendt den måde de blev spillet på,opførelsespraksis og også kendt de øvrigeandre skuespillere der var med. FaktiskDe har de en liste over 26 "the principal players" (hovedskuespillernehovedroller). i alle disse skuespil på 26 navne, hvor Shakespeare'sShakespeares navn naturligvis er et af dem. DetteDet bekræfter den opfattelse, at truppen var meget stærkt sammentømret, hvilket er eenen af grundene til deres succes og overlevelse. Der var tale om livsvarige venskaber.    
 
Det særlige ved denne udgivelseudgave er også den ubetingede kærlighed og beundring, der lyser ud af den til deres "friend and fellow", William Shakespeare, og den taknemlige tone, der ligger i udsagnet om: at vi troede du havde forladt os – men nu kommer du tilbage til os i dine værker - eller som den intellektuelt skarpe Ben Jonson skrev i sit forord: Shakespeare "ikke var for én tid, men for alle tider.”
 
Der er i 2016, 400-året for Shakespeare'sShakespeares død, lanceret en side på nettet for Shakespeare-dokumenter. Se: [http://www.shakespearedocumented.org http:///www.shakespearedocumented.org]
 
== Værker ==
[[Fil:William Shakespeares birthplace, Stratford-upon-Avon 26l2007.jpg|thumb|left|John Shakespeares hus, der menes at være William Shakespeares fødested i [[Stratford-upon-Avon]].]]
Shakespeare skrev i alt 34 skuespil (37 hvis 1. og 2. del af visse stykker medregnes) mellem [[1585]] og 1613. Der hersker usikkerhed om tilblivelsestidspunktet, såvel som premiéren for mange af dem, men generelt placeres komedierne først i hans produktion, de fleste tragedier efter 1600, og [[romance]]rne (eventyrspillene) i årene omkring 1610. De deles i tragedier og komedier med underafdelinger i historiske skuespil med engelsk eller [[Antikken|antikt]] emne. En lang rækkeMange af titlerne er så kendte, at de er gået ind i sproget: ''[[Romeo og Julie]]'', ''[[Hamlet]]'', ''[[Stor ståhej for ingenting]]'', ''[[En skærsommernatsdrøm]]'', ''[[Når enden er god er alting godt]]'', ''[[Trold kan tæmmes]]'', ''[[Lige for lige]]'' og ''[[Som man behager]]''. Andre titler er: ''[[Købmanden i Venedig]]'', ''[[Julius Cæsar]]'', ''[[Othello (skuespil)|Othello]]'', ''[[Macbeth]]'', ''[[Kong Lear (tragedie)|Kong Lear]]'' og ''[[Richard III (skuespil)|Richard III]]''.
 
Foruden skuespillene skrev han en række fortællende digte: ''The Rape of Lucrece'' (Lucretias Voldførelse), ''The Passionate Pilgrim'', ''Venus and Adonis'', ''A Lover's Complaint'' og ''Phoenix and the Turtle''. Endelig skrev han 154 sonetter, formfaste digte med [[filosofi]]sk indhold, følelsestilkendegivelser eller [[Lyrik|lyrisk]] naturstemning.<ref>Simon Winchester: ''The Professor and the Madman'' (s. 82-3), forlaget HarperCollins, 1998, ISBN 0-06-017596-6</ref>
Anonym bruger