Thorgils Sprakeleg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
jarl er en titel ikke et navn
Linje 17:
 
== Børn og efterslægt ==
Det, der for eftertiden har gjort Thorgils interessant, er, at to af Thorgils' børn blev forældre til senere konger. Af børnene blev den ene, [[Ulf jarl]], jarl af England og siden [[Jarl (titel)|jarl]] af [[Danmark]], og var gift med [[Knud den Store]]s søster [[Estrid Svendsdatter|Estrid]]. Estrid og Ulf havde blandt flere børn sønnen [[Svend Estridsen|Svend]], der i 1047 blev konge af Danmark og dermed stamfar til [[middelalderen]]s danske konger.
EnDen anden var datteren Gytha, der blev gift med [[Godwin af Wessex|Godwin]], jarlen af Wessex, hvis ene søn [[Harold Godvinson|Harold]] var konge af [[England]] fra januar til oktober 1066. Skønt Harold kun var konge i kort tid, og to af hans brødre faldt i [[slaget ved Hastings]] ligesom han selv (broderen Tostig var allerede faldet i slaget ved Stamford Bridge måneden før), så findes der i dag en talrig efterslægt efter Gytha og Godwin, så vel snart sagt ethvert nuværende eller tidligere europæisk fyrstehus nedstammer fra disse (heriblandt [[Valdemar den Store]]s mor [[Ingeborg af Novgorod]]).
 
En anden søn var, såfremt oplysningerne om slægtsskabet er pålidelige, Eilaf jarl (også kaldet Eilif, Ejlif, Ejlaf og Eglaf), der nævnes i forskellige sammenhænge med sin bror Ulf jarl<ref name="Ulf"/>, og som deltog på adskillige togter, og som også underskrev forskellige diplomer i 1020'erne (uden at dog slægtskabsforholdet fremgår ved sådanne lejligheder).<ref>[[Johannes Steenstrup]]: [http://www.archive.org/stream/normannerne03steegoog/normannerne03steegoog_djvu.txt ''Normannerne'', bind 3, ss. 259-260, 332, 350 & 392-393]</ref>
 
Navnet ''Thorgils'' ser ikke ud til at have været anvendt særlig ofte i efterslægten. Der er i de forskellige kilder faktisk kun én enkelt forekomst af en efterkommer, der er opkaldt efter Thorgils. Det drejer sig omer en af [[Svend Estridsen]]s mange sønner (altså et oldebarn af Thorgils Sprakeleg), der fik navnet Thorgils, og som senere slog sig ned mod øst (i [[Gardarige]]) ifølge knýtlingesaga<ref>Knýtlingesaga, kapitel 23</ref>.
 
Det måske mest tydelige eksempel på betydningen af et fælles slægtsskab gennem Thorgils Sprakeleg ses i [[Vladimir Monomakh|Vladimir 2. Monomakhs]] ægteskab med [[Gytha af Wessex]]. Ægteskabet blev formidlet af [[Svend Estridsen]]<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Rusland_og_Centralasien/Ruslands_historie/Rusland_f%C3%B8r_1689/Vladimir_2._Monomakh?highlight=Vladimir%20Monomakh Vladimir Monomakh | Gyldendal – Den Store Danske]</ref>, der var beslægtet med Gytha gennem Thorgils Sprakeleg. Den efterfølgende konsekvens blev, at Svend Estridsens barnebarn [[Knud Lavard]] senere blev gift med Vladimir Monomakhs barnebarn [[Ingeborg af Novgorod|Ingeborg]], og de fik sammen sønnen [[Valdemar den Store|Valdemar]], der således blev den første danske konge, der nedstammede fra Thorgils på såvel fædrene som mødrene side.