Albanien: Forskelle mellem versioner

| kort_tekst = Albaniens placering i Europa

| nationalt_motto = ''Ti Shqipëri, më jep nder, më jep emrin Shqipëtar''<br>{{small|Du Albanien, giv mig ære, giv mig navnet albansk}}

| hovedstad = [[Tirana]]

| bredde_d= |bredde_m= |bredde_ns= |længde_d= |længde_m= |længde_øv=

=== Antikken ===

{{se også|Illyrere}}

 

Blandt de mest magtfulde stammer i området var [[Ardiaei]]. Ardiaei-kongeriget nåede sin største udbredelse under [[Agron|Agron af Illyrien]], søn af [[Pleuratos 2.]]. Agron herskede også over andre nærliggende stammer.<ref>{{Cite book|title = A History of Macedonia: 336-167 B.C|url = https://books.google.com/books?id=qpb3JdwuDQIC|publisher = Clarendon Press|date = 1 January 1972|isbn = 978-0-19-814815-9|first = Nicholas Geoffrey Lemprière|last = Hammond|first2 = Frank William|last2 = Walbank}}</ref> Efter Agrons død i 230 f.Kr. arvede hans kone Teuta Ardiaei-riget. Teutas styrker fortsatte deres erobringer sydpå mod det [[Ioniske hav]], hvor de besejrede de kombinerede akaiske og aitoliske flåder i [[slaget ved Paxos]] og erobrede øen [[Korfu|Corcyra]], hvilket satte dem i stand til at ramme de vigtige handelsruter mellem det græske fastland de græske byer i Italien.<ref>{{Cite book|title = Women Rulers Throughout the Ages: An Illustrated Guide|url = https://books.google.com/books?id=x3BzmTdQLioC|publisher = ABC-CLIO|date = 1 January 1999|isbn = 978-1-57607-091-8|first = Guida Myrl|last = Jackson-Laufer|pages = 382–383}}</ref> I 229 f.Kr. erklærede Rom krig<ref>{{Cite book|title = The History of Rome|url = https://books.google.com/books?id=j74oAAAAYAAJ|publisher = D. Appleton & Company|date = 1 January 1846|page = 259}}</ref> mod Illyrien for deres udbredte plyndring af romerske skibe. Krigen endte med romersk sejr i 227&nbsp;f.Kr.. Teuta blev senere efterfulgt af [[Gentius]]&nbsp;i 181&nbsp;f.Kr.<ref>{{Cite book|title = The Illyrians|url = https://books.google.com/books?id=4Nv6SPRKqs8C|publisher = Wiley|date = 9 January 1996|isbn = 978-0-631-19807-9|first = John|last = Wilkes|page = 189}}</ref> Gentius sloges med romerne i 168&nbsp;f.Kr., hvilket blev starten på [[Illyriske krige|den tredje illyriske krig]]. Konflikten førte igen til romersk sejr, og Illyrien blev indlemmet i Romerriget i 167&nbsp;f.Kr.{{Bør uddybes|dato=2016}} Regionen blev opsplittet i tre administrative opdelinger.<ref>Marjeta Šašel Kos, "The Illyrian King Ballaeus – Some Historical Aspects", ''Épire, Illyrie, Macédoine: Mélanges offerts au professeur Pierre Cabanes'', ed. Danièle Berranger (Clermont-Ferrand: Presses Universitaires Blaise Pascal, 2007), 127.</ref>

=== Middelalderen ===

{{se også|Fyrstendømmet Arbanon|Kongeriget Albanien (1272-1368)}}

Det territorie, der i dag kendes som Albanien, forblev under romersk (og senere [[Byzantiske Rige|byzantinsk]]) styre indtil slaverne løb det over ende fra det 7. århundrede og frem,<ref name="BideleuxJeffries2007">{{cite book|last1=Bideleux|first1=Robert|last2=Jeffries|first2=Ian|title=Balkans: A Post-Communist History|url=https://books.google.com/books?id=G6iBAgAAQBAJ&pg=PA25|date=24 January 2007|publisher=Routledge|isbn=978-1-134-58328-7|page=25|quote=From AD 548 onward, the lands now known as Albania began to be overrun from the north by ever-increasing&nbsp;...}}</ref> hvorefter det blev erobret af det [[Bulgarske Rige]] i det 9. århundrede. Efter både det Byzantinske og Bulgarske Rige i midten og slutningen af det 13. århundrede, blev nogle dele af det, der i dag er Albanien, erobret af [[Storfyrstendømmet Serbien]]. De invaderende styrker ødelagde eller svækkede de fleste af de kulturelle centre fra romersk og byzantinsk tid.<ref name="Barbarian Invasions">{{cite web | editor= Raymond Zickel |editor2=Walter R. Iwaskiw | year= 1994 | title= "The Barbarian Invasions and the Middle Ages," Albania: A Country Study | url=http://countrystudies.us/albania/15.htm| accessdate=9 April 2008 }}</ref>

 

=== Osmannisk Albanien ===

{{hovedartikel|Osmannisk Albanien}}

Da [[det Osmanniske Rige]] voksede frem i Sydøsteuropa, var det geopolitiske landskab i området kendetegnet ved spredte kongeriger bestående af små fyrstendømmer. Osmannerne ønskede kontrol med Albanien, som de så som et springbræt for en invasion af Italien og Vesteuropa, og opstillede i 1415 deres garnisoner i det sydlige Albanien. Pr. 1431 havde de besat størstedelen af landet.<ref>{{Cite journal |last=Licursi |first=Emiddio Pietro|title=Empire of Nations: The Consolidation of Albanian and Turkish National Identities in the Late Ottoman Empire, 1878–1913 |url=http://www.scribd.com/doc/72122169/7/Pashko-Vasa|archiveurl= |archivedate= |accessdate= |edition= |series= |volume= |origyear=|year=2011 |publisher= Columbia University |location= New York |language= |isbn= |oclc= |doi= |doi_inactivedate= |bibcode= |id=|page=19 |pages= |nopp= |at= |chapter= |chapterurl= |quote= By 1415, after a chaotic interregnum, Sultan Mehmet I sent the military to erect the first Ottoman garrisons throughout southern Albania, establishing direct military authority in the region&nbsp;... l jurisdiction over most of Albania&nbsp;... |postscript=<!-- Bot inserted parameter. Either remove it; or change its value to "." for the cite to end in a ".", as necessary. -->{{inconsistent citations}} }}</ref>

I 1443 udbrød et stort og længerevarende oprør under ledelse af [[Skanderbeg]]. Oprørerne besejrede i flere omgange store osmanniske hærenheder under ledelse af sultanerne [[Murad 2.]] og [[Mehmed 2.]]. Skanderbeg forenede de albanske prinser, og etablerede senere en centraliseret autoritet og blev hersker over Albanien. Han prøvede flere gange ihærdigt at oprette en europæisk koalition imod osmannerne, men uden større held, omend flere magter, såsom Napoli, Pavestaten, Venedig og Ragusa, støttede økonomisk og militært.<ref>{{cite web|url=http://www.britannica.com/EBchecked/topic/12472/Albania/42646/The-decline-of-Byzantium|title=Albania :: The decline of Byzantium – Encyclopedia Britannica|work=Encyclopedia Britannica|accessdate=13 September 2014}}</ref> Skanderbeg blev beundret i flere europæiske hof for sin evne til at tage kampen op med det, der på daværende tidspunkt var en af de mægtigste militære styrker på kontinentet. Oprøret ophørte ved Skanderbegs død i 1468, men det ville tage osmannerne yderligere 10 år at tage alle albanske territorier tilbage fra oprørerne. Skanderbegs popularitet voksede mange århundreder senere - i det 19. århundrede - som følge af at han blev anset som en folkehelt og en del af den albanske nationalidentitet.

Med [[tyrkere|tyrkernes]] ankomst, blev [[islam]] introduceret i Albanien som en tredje religion. Dette medførte en massiv udvandring af albanere til diverse kristne europæiske lande.<ref>{{cite book|url=https://books.google.com/books?id=OKEal7FHClUC&pg=PA7&dq=ottomans+converted+muslims+albania&hl=en&sa=X&ei=98U5VImdBaK6ygO-qYKQAQ&ved=0CDIQ6AEwAA#v=onepage&q=ottomans%20converted%20muslims%20albania&f=false |title=Communism, Health and Lifestyle: The Paradox of Mortality Transition in Albania by Arjan Gjonca |publisher=Google Books.au |date=31 July 2011 |accessdate=11 October 2014|isbn=978-1-59884-337-8}}</ref>

Sammen med [[bosniak]]kerne nød de muslimske albanere særdeles god status i det Osmanniske Rige, og var hovedsøjlerne i [[Højporten]]s Balkan-politik.<ref>Clayer, Nathalie. " Albania ." Encyclopaedia of Islam, THREE. Edited by: Gudrun Krämer, Denis Matringe, Rokovet, John Nawas, Everett Rowson. Brill Online, 2012. Reference. 18 December 2012<http://referenceworks.brillonline.com/entries/encyclopaedia-of-islam-3/albania-COM_23054></ref>

Mange muslimske albanere udnyttede denne høje status til at skaffe sig vigtige administrative positioner, og over tyve [[storvisir]]er var eksempelvis af albansk oprindelse, heriblandt general [[Köprülü Mehmed Pasha]], som senere kommanderede de osmanniske styrker under de [[osmannisk-persiske krige]]; general [[Köprülü Fazıl Ahmed]], som ledte de osmanniske styrker under den [[Østrig-tyrkiske krig (1663–1664)]]; og senere [[Muhammad Ali Pasha]] af Egypten.<ref name="Arnawutluḳ - Brill Reference" >" Arnawutluḳ." Encyclopaedia of Islam, Second Edition. Brill Online, 2012. Reference. 2 January 2009.[http://referenceworks.brillonline.com/entries/encyclopaedia-of-islam-2/arnawutluk-COM_0065]</ref>

 

=== Nationalisme og Prizrenligaen ===

{{hovedartikel|Prizrenligaen}}

[[Prizrenligaen]] blev dannet 1. juni 1878 i [[Prizren]], [[Kosovo Vilayet]] i det Osmanniske Rige. Til at begynde med havde de osmanniske autoriteter støttet Ligaen, hvis udgangspunkt havde været baseret på religiøs solidaritet med muslimske jordejere og folk forbundet med [[Højporten|den osmanniske administration]]. Osmannerne vægtede muslimsk solidaritet højt, og ønskede at beskytte alle muslimske lande, heriblandt det, der i dag er Bosnien-Hercegovina. Ligaen blev derfor døbt ''De sande muslimers komité'' ({{lang-sq|Komiteti i Myslimanëve të Vërtetë}}).<ref>{{Citation |last=Kopecek |first=Michal |authorlink= |first2= Ahmed|last2= Ersoy|first3=Maciej|last3=Gorni |first4=Vangelis |last4= Kechriotis |first5= Boyan |last5= Manchev |first6= Balazs |last6= Trencsenyi |first7= Marius |last7= Turda |author-separator= |editor= |editorn= |editorn-last= |editorn-first= |editor-link= |editorn-link= |others= |title= Discourses of collective identity in Central and Southeast Europe (1770–1945)|url= https://books.google.com/books?id=k5Vsjg508EYC&pg=PA349&dq=%22albanian+vilayet%22+%22Greater+albania%22#v=onepage&q&f=false|archiveurl= |archivedate= |accessdate= 18 January 2011 |edition= |series= |volume= 1|year=2006 |publisher=Central European University Press |location= Budapest, Hungary|isbn=963-7326-52-9 |oclc= |doi= |doi_inactivedate= |bibcode= |page= 348 |pages= |nopp= |chapter= |chapterurl= |quote= The position of the League in the beginning was based on religious solidarity. It was even called ''Komiteti i Myslimanëve të Vërtetë'' (The Committee of the Real Muslims)&nbsp;... decisions are taken and supported mostly by landlords and people closely connected with Ottoman administration and religious authorities.. |ref= }}</ref> Ligaen udsendte et dekret kendt som [[Kararname (Prizrenligaen)|Kararname]], som indeholdt en proklamation om at folk fra det nordlige Albanien, Epirus og Bosnien var villige til at forsvare det Osmanniske Riges territoriale integritet med alle midler mod tropper fra [[Kongeriget Bulgarien|Bulgarien]], [[Kongeriget Serbien|Serbien]] og [[Kongeriget Montenegro|Montenegro]]. Det blev underskrevet af 47 muslimske stedfortrædere for Ligaen 18. juni 1878.<ref name="albanianhistory.net">{{cite web |url= http://www.albanianhistory.net/texts19/AH1878_2.html|title= 1878 The Resolutions of the League of Prizren|first= Robert |last= Elsie|authorlink= Robert Elsie |work= |publisher= |location= |page= |pages= |at= |language= |trans_title= |doi= |archiveurl=http://www.webcitation.org/query?url=http%3A%2F%2Fwww.albanianhistory.net%2Ftexts19%2FAH1878_2.html&date=2011-02-19 |archivedate=20 February 2011 |accessdate= 20 February 2011 |quote=On 10 June 1878,&nbsp;... The League of Prizren, Alb. Lidhja e Prizrenit,&nbsp;... On 13 June 1878, the League submitted an eighteen-page memorandum to Benjamin Disraeli, the British representative at the Congress of Berlin |ref= |separator= |postscript=}}</ref> Omkring 300 muslimer deltog i forsamlingen, heriblandt deleerede fra Bosnien og mutasarrif ([[sanjakbey]]) fra [[Sanjakken Prizren]] som repræsentanter for centralautoriteterne, og ingen delegerede fra [[Scutari Vilayet]].<ref>{{Citation |last=Kopeček |first=Michal |authorlink= |first2= Ahmed|last2= Ersoy|first3=Maciej|last3=Gorni | first4=Vangelis |last4= Kechriotis |first5= Boyan |last5= Manchev |first6= Balazs |last6=Trencsenyi |first7= Marius |last7= Turda |author-separator= |editor= |editor2= |editor2-last= |editor2-first= |editor-link= |editor2-link= |others= |title= Discourses of collective identity in Central and Southeast Europe (1770–1945)|url= https://books.google.com/?id=k5Vsjg508EYC&pg=PA349&dq=%22albanian+vilayet%22+%22Greater+albania%22#v=onepage&q&f=false|archiveurl= |archivedate= |format= |accessdate= 18 January 2011 |edition= |series= |volume= 1|origyear= |year=2006 |publisher=Central European University Press |location= Budapest, Hungary|language= |isbn=963-7326-52-9 |oclc= |doi= |doi_inactivedate= |bibcode= |id= |page=347 |pages= |nopp= |at= |chapter= Program of the Albanian League of Prizren |chapterurl= |quote= there were no delegates from Shkodra villayet and a few Bosnian delegates also participated. Present was also mutasarrif (administrator of sandjak) of Prizren as representative of the central authorities |laysummary= |laydate= |separator= |postscript= |lastauthoramp= |ref= }}</ref>

 

{{hovedartikel|Albanske uafhængighedserklæring|Uafhængigt Albanien}}

{{uddybende|Albanske optøjer (1912)|Londontraktaten (1913)|Fyrstendømmet Albanien|Bondeopstanden i Albanien|Albanien under Balkankrigene|Albanien under 1. verdenskrig}}

Ved den [[albanske nationalkongres]] i [[Vlorë]] 28. november 1912<ref>{{cite web|url=http://www.albanianhistory.net/texts20_1/AH1920.html |title=Ismail Kemal bey Vlora: Memoirs |first=Ismail |last=Qemali |work= |publisher= |location= |page= |pages= |at= |language= |trans_title= |doi= |accessdate=23 January 2011 |quote=...&nbsp;November 15th–28th, 1912&nbsp;... |ref= |separator= |postscript= |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/web/20100617232905/http://www.albanianhistory.net/texts20_1/AH1920.html |archivedate=17 June 2010 }}</ref> konstituerede kongresdeltagerne [[Vlorë-forsamlingen]].<ref>{{cite web|url=http://www.albanianhistory.net/texts20_1/AH1920.html |title=Ismail Kemal bey Vlora: Memoirs |first=Ismail |last=Qemali |work= |publisher= |location= |page= |pages= |at= |language= |trans_title= |doi= |accessdate=23 January 2011 |quote=...&nbsp;On the resumption of the sitting, I was elected President of the Provisional Government, with a mandate to form a Cabinet&nbsp;... |ref= |separator= |postscript= |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/web/20100617232905/http://www.albanianhistory.net/texts20_1/AH1920.html |archivedate=17 June 2010 }}</ref> Forsamlingen, bestående af 83 ledende albanske skikkelser, udråbte Albanien til en uafhængig stat og oprettede efterfølgende [[Albaniens provisoriske regering]] ved deres anden session, afholdt 4. december 1912. Regeringen havde ti medlemmer, og blev anført af [[Ismail Qemali]] frem til hans resignation 22. januar 1914.<ref>{{cite book

| last = Giaro

| quote = From its own members congress elected a senate (Pleqësi), composed of 18 members, which assumed advisory role to the government.}}</ref>

 

 

Albaniens uafhængighed blev anerkendt ved [[Londonkonferencen (1912-1913)|Londonkonferencen]] 29. juli 1913, men optegnelsen af grænserne for det nyligt oprettede [[Fyrstendømmet Albanien|albanske fyrstendømme]] ignorerede dog de demografiske realiteter. Den [[Internationale Kontrolkommission]] blev etableret 15. oktober 1913 med hovedkvarter i [[Vlorë]],<ref>{{Citation |last= Jelavich |first= Barbara |author-separator= |editorn= |editorn-last= |editorn-first= |editorn-link= |title=History of the Balkans: Twentieth century |url=https://books.google.com/books?id=Hd-or3qtqrsC&pg=PA100&dq=albanian+congress+in+trieste+1913&hl=en&ei=Su45Tdn6K4al8QPo7ajBCA&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=4&ved=0CDMQ6AEwAw#v=onepage&q&f=false |archiveurl= |archivedate= |format= |accessdate= 21 January 2011 |edition= |series= |volume=2 |origyear= 1983 |year= 1999 |publisher= The Press Syndicate of University of Cambridge |location= Cambridge, United Kingdom |language= |isbn= 0-521-27459-1 |oclc= |doi= |doi_inactivedate= |bibcode= |id= |page= 101|pages= |nopp= |at= |chapter= The end of Ottoman rule in Europe |chapterurl= |quote= the International Commission&nbsp;... had headquarters in Vlorë|laysummary= |laydate= |separator= |postscript= |lastauthoramp= |ref= }}</ref> for at håndtere administrationen af det nyligt oprettede Albanien indtil dets politiske institutioner fungerede ordentligt.<ref>{{cite web

=== Republik og overgang til monarki ===

{{hovedartikel|Albanske Republik|Kongeriget Albanien (1928-1939)}}

 

 

=== 2. verdenskrig ===

{{hovedartikel|Kongeriget Albanien (1939-1943)|Kongeriget Albanien (1943-1945)}}

Efter den italienske invasion af Albanien blev landet sat op som [[Kongeriget Albanien (1939-1943)|et italiensk protektorat]] under den italienske konge [[Victor Emanuel 3. af Italien|Victor Emanuel 3.]]

 

 

Efter Italiens kapitulation i 1943 besatte [[Nazityskland]] Albanien, og [[Kongeriget Albanien (1943-1945)|satte det op som klientstat]]. De nationalistiske [[Balli Kombëtar|Balli Kombetar]], som havde kæmpet mod Italien, dannede en "neutral" regering i Tirana, og kæmpede side-om-side med tyskerne mod den kommunistisk-anførte [[Nationale Befrielsesbevægelse (Albanien)|Nationale Befrielsesbevægelse]].<ref name="Morrock2010">{{cite book|last=Morrock|first=Richard|title=The Psychology of Genocide and Violent Oppression: A Study of Mass Cruelty from Nazi Germany to Rwanda|url=https://books.google.com/books?id=CZtnAbKkOmIC&pg=PA55|date=11 October 2010|publisher=McFarland|isbn=978-0-7864-5628-4|page=55|quote=The nationalist Balli Kombetar, which had fought against Italy, made a deal with the German invaders, and formed a "neutral" government in Tirana which&nbsp;...}}</ref> Pr. januar 1944 havde de kommunistiske partisaner vundet kontrollen over en stor del af det sydlige Albanien, omend tyske angreb fortsat drev dem ud af andre områder. På Përmet-kongressen dannede den Nationale Befrielsesbevægelse et "Antifascistisk Råd for National Befrielse", som skulle fungere som Albaniens administration og lovgivende magt. Før udgangen af november 1944 havde størstedelen af de tyske tropper trukket sig tilbage fra [[Tirana]], og kommunisterne erobrede byen. Partisanerne befriede de sidste dele af Albanien fra tysk besættelse 29. november 1944. I perioden herefter udspillede der sig et borgerkrigslignende scenarie i Albanien, hvor kommunister og nationalister fortsat lå i krig mod hinanden. De kommunistiske partisaner sendte styrker nordpå mod nationalisterne, og blev mødt af modstand i Nikaj-Mertur, Dukagjin og Kelmend (Kelmendi anført af [[Prek Cali]]).<ref>{{cite book|url=https://books.google.com/books?id=IJ2s9sQ9bGkC&pg=PA431&dq=Anti+Communist+Uprising+albania&hl=en&sa=X&ei=G5bhUsjnD9GThgefw4GYCQ&ved=0CC8Q6AEwAg#v=onepage&q=Anti%20Communist%20Uprising%20albania&f=false |title=The Albanians: An Ethnic History from Prehistoric Times to the Present – Edwin E. Jacques – Google Books |publisher=Books.google.me |date=28 November 1912 |accessdate=15 February 2014}}</ref> De kommunistiske partisaner endte som sejrherrer, og etablerede en [[socialistisk stat|socialistisk republik]].

=== Socialistisk Albanien ===

{{hovedartikel|Socialistiske Folkerepublik Albanien}}

 

Efter befrielsen af Albanien fra nazisternes besættelse, blev landet en [[socialistisk stat]] i form af [[Socialistiske Folkerepublik Albanien|Folkerepublikken Albanien]] (omdøbt til "den Socialistiske Folkerepublik Albanien" i 1976), som blev ledet af [[Albaniens Arbejdets Parti]] og dets generalsekretær [[Enver Hoxha]].

 

Den socialistiske genopbygning af Albanien blev påbegyndt øjeblikkeligt efter monarkiets afskaffelse og indførelsen af folkerepublikken. I 1947 blev Albaniens første jernbanelinje færdigkonstrueret, og den anden blot otte måneder senere. Der blev vedtaget nye love om jordreform, som tildelte jorden til de arbejdere og bønder, der dyrkede den, landbrug blev [[arbejderkooperation|kooperativt]], og produktion voksede betragteligt indtil Albanien til sidst var selvforsynende udi landbrug. I 1955 var [[analfabetisme]] udryddet blandt landets voksne befolkning.<ref>''40 Years of Socialist Albania'', Dhimiter Picani</ref>

I samme periode blev Albanien industrialiseret og oplevede voldsom økonomisk vækst - den gennemsnitlige BNI <!-- "average annual rate of Albania's national income" --> var således 29% højere end verdensgennemsnittet, og 56% højere end det europæiske gennemsnit.<ref>{{cite web|last=Dalakoglou|first=Dimitris|title=The Road from Capitalism to Capitalism |url= http://www.academia.edu/1934474/The_Road_from_Capitalism_to_Capitalism_Infrastructures_of_Post_Socialism_in_Albania|accessdate=11 November 2012}}</ref> Albaniens socialistiske [[Albaniens forfatning|forfatning]] tillod ikke beskatning af individer; i stedet blev kooperativer og andre organisationer beskattet, hvilket havde mere eller mindre den samme effekt.<ref>{{cite web|last=Pano|first=Aristotel|title=Panorama of the Economic-Social Development of Socialist Albania |url=http://www.revolutionarydemocracy.org/archive/panorama.htm|accessdate=11 April 2012}}</ref>

 

{{Hovedartikel|Albanske optøjer (1997)}}

Enver Hoxha døde i 1985, og hans politiske efterfølger [[Ramiz Alia]] påbegyndte en gradvis afmontering af den socialistiske stat i slutningen af [[1980'erne]], samtidig med at flere andre [[Østblokken|Østbloklande]] ligeledes gik i opløsning. Efter protester i 1989 samt yderligere reformer i 1990 gik Den Socialistiske Folkerepublik Albanien i opløsning i 1991-1992, og blev i stedet omdannet til Republikken Albanien. [[Albaniens Arbejdets Parti]] bevarede en højborg i parlamentet efter at være blevet valgt ind ved parlamentsvalget i 1991. I marts 1992, da [[privatisering]]spolitikken havde medført økonomisk kollaps og sociale optøjer, vandt en ny koalition ført af det nye [[Partia Demokratike e Shqipërisë|Albaniens Demokratiske Parti]] magten.

I de følgende år blev en stor del af landets rigdom investeret i [[pyramideforetagende]]r i banksektoren, som blev støttet af landets regering. Pyramideforetagenderne blev udbredt til et sted mellem 20%-33% af landets befolkning.<ref>Jarvis, Christopher. 2000. "[http://www.imf.org/external/pubs/ft/fandd/2000/03/jarvis.htm The Rise and Fall of the Albanian Pyramid Schemes]." Finance and Development, Vol 37:1</ref><ref>Bezemer, Dirk. 2001. "Post-socialist Financial Fragility: The Case of Albania." Cambridge Journal of Economics. Vol 25: 1–25.</ref> På trods af advarsler fra [[IMF]] i slutningen af 1996, forsvarede den daværende præsident [[Sali Berisha]] pyramideforetagenderne som blot værende store investeringsfirmaer, hvilket fik flere til at omdirigere deres pengeoverførsler og sælge deres hjem og kvæg for at kunne investere i pyramideforetagenderne.<ref>Musaraj, Smoki. 2011. "Tales from Albarado: The Materiality of Pyramid Schemes in Post-socialist Albania." ''Cultural Anthropology'', Vol 26(1): 84–110.</ref> Pyramideforetagenderne brød endeligt sammen i slutningen af 1996, hvilket fik mange af investorerne til at afholde fredelige protester mod regeringen og kræve deres penge tilbage. Protesterne blev voldelige i februar 1997, da regeringsstyrkerne åbnede ild mod demonstranter. Måneden efter deserterede politistyrken og den Republikanske Garde, og efterlod ubevogtede våbenlagre, som øjeblikkeligt blev tømt af militser og kriminelle bander. [[Albanske optøjer (1997)|Den resulterende krise]] skabte en bølge af evakueringer af udlændinge fra landet (såsom ved [[Operation Libelle]] og [[Operation Silver Wake]]) samt en strøm af flygtninge, hovedsageligt til Italien, Grækenland, Schweiz, Tyskland og USA.

 

 

=== Udøvende magt ===

Albaniens statsoverhoved er [[Albaniens præsidenter|republikkens præsident]]. Præsidenten vælges af parlamentet for 5 år af gangen, via hemmelig afstemning, og kræver en 50%+1 majoritet af stemmerne.

 

|+ '''Albaniens væbnede styrker'''

|- style="text-align:center;"

|}

 

== Geografi ==

{{hovedartikel|Albaniens geografi}}

 

Albanien har et samlet areal på {{convert|28748|km2|0|abbr=off}}. Det ligger mellem breddegraderne 39° og 43° N, samt mellem længdegraderne 19° og 21° E (et lille område ligger øst for 21°). Albaniens kystlinje er {{convert|476|km|0|abbr=on}} lang<ref name="Albania pdf">{{cite web| author=R. Eftimi|url=http://aguas.igme.es/igme/publica/tiac-02/ALBANIA-I.pdf|title=SOME CONSIDERATIONS ON SEAWATER-FRESHWATER RELATIONSHIP IN ALBANIAN COASTAL AREA|publisher=ITA Consult}}</ref>{{rp|240}} og strækker sig langs [[Adriaterhavet]] og det [[Ioniske Hav]]. Det vestlige lavland grænser op til Adriaterhavet.

 

=== Dyr og planter ===

 

Selvom det er et lille land har Albanien en biologisk mangfoldighed. Landets mange variationer i geomorfologi, klima og terræn skaber gunstige forhold for en lang række endemiske og sub-endemiske arter med 27 endemiske og 160 subendemiske vaskulære planter voksende i landet - i alt findes der mere end 3250 plantearter i Albanien, heriblandt omkring 30% af hele Europas samlede mængde plantearter.{{kilde mangler|dato=august 2016}}

 

[[Plantegeografi]]sk tilhører Albanien [[Middelhavsregionen]] og [[Illyriens floraprovins]]. Kystregioner og lavland har typisk Middelhavsvegetation af [[Maki (plantesamfund)|maki]], mens [[eg]]eskove og lignende vegetation findes på højere terræn. På højder over 1800 meter vokser der store skove af [[Sort-Fyr]], [[bøg (slægt)|bøg]] og [[Ædelgran-slægten|ædelgran]], samt alpine [[græsslette]]r.<ref name="cbd.int">http://www.cbd.int/doc/world/al/al-nbsap-01-p1-en.pdf</ref>

Ifølge [[World Wide Fund for Nature]] og [[European Environment Agency]] kan Albaniens territorium indeeles i tre [[økoregion]]er: de [[Illyrisk løvskov|illyriske løvskove]], [[Pindosbjergenes blandede skove]] og [[De dinariske Alper]]s blandede skove. De albanske skove er stadig hjem til store mængder store pattedyr, såsom [[brunbjørn]]en, [[ulv]]en]], [[gemse]]n og [[vildsvin]]et.<ref name="cbd.int"/> De nordlige og østlige bjerge er hjem for de sidste tilbageværende [[Balkanlos]]ser - en kritisk truet underart af den [[Europæisk los|europæiske los]].<ref>{{cite web|url=http://www.catsg.org/balkanlynx/20_blx-compendium/index.htm |title=The Balkan Lynx Conservation Compendium|publisher=Catsg.org |accessdate=29 December 2009}}</ref> [[Vildkat]]te, [[skovmår]]e og [[ilder]]e er sjældne, men lever fortsat i nogle dele af landet.

 

{{hovedartikel|Albanske køkken}}

 

 

<gallery mode=packed heights=120px style="text-align:left">

{{autoritetsdata}}

{{Coord wd|type:country}}

[[Kategori:Albanien| ]]

[[Kategori:Medlemsstater af Europarådet]]

[[Kategori:Forhenværende fyrstendømmer]]