Åbn hovedmenuen

Ændringer

udvidet, fra svensk wiki
 
I sine messer fokuserede og legede han altid meget og meget forsigtigt med dissonanser, som han lod sig fascinere af. Pga. de mange salmer og hymner han skrev til salmebøger, var hans latinske tekster altid velovervejede og tydelige. Det ses bl.a. af hans mest kendte stykke « Missa Papae Marcelli ».
 
 
Han og [[Orlando di Lasso]] regnes for tidens største komponister. Han skrev hovedsageligt kirkelig [[vokalmusik]] og vurderes navnlig højt for sine [[Messe (musik)|messer]].
 
Han har skrevet 104 messer, over 250 [[motet]]ter og andre kortere stykker til kirkelig brug samt to [[madrigalbøger]] og Missa Papae Marcelli [[Marcellusmessen]] fra [[1567]].
 
==Palestrinas musik==
 
Størstedelen af Palestrinas produktion er [[kirkemusik|sakral]], heraf udgøres størstedelen af [[messe]]r. Hans værkliste omfatter ialt 105 messer, som kan inddeles i tre grupper:
# [[Cantus firmus]]-messer, som bygger på en [[melodi]] hentet fra en gregoriansk koral eller en profan vise. Denne melodi anvendes i oprindelig skikkelse eller omformes rytmisk eller melodisk (såkaldt [[parafrasemesse]]).
# [[parodimesse|Parodi-]] (eller transkriptions-) messer, som udgår fra et tidligere eksisterende polyfont værk (komponistens eget eller en andens) som en [[motet]], [[madrigal]] eller [[chanson]].
# Frimesser (''[[Missa Sine nomine]]''), som bygger helt på nyt materiale af komponisten selv.
 
Palestrinas øvrige sakrale værker omfatter blandt andet cirka 250 [[motett|motetter]] samt [[hymn|hymner]], [[magnificat]], åndelige [[madrigal|madrigaler]] med mere. Foruden kirkelige værker skrev Palestrina også et antal [[profan]]e madrigaler. En stor del af Palestrinas værker blev trykt og udgivet i hans levetid eller lige efter hans død. Udgivningstakten voksede under den senere del af hans liv, hvor tillige tidligere upublicerede ungdomsværker blev udgivne. Hans værker spredtes gså til større kirker via afskrifter, der ikke altid var godkendte af ham selv.
 
Et af de store spørgsmål i forbindelse med den katolske kirkemusik, som blev debatteret i 1500-tallet, var musikkens forhold til teksten. En vigtig milepæl i denne diskussion var det [[tridentinske kirkemøde]] i midten af århundredet. Der fastsloges, at teksten klart skulle kunne opfattes, og at musikken skulle understøtte teksten. [[polyfoni|Polyfonin]] var i denne situation udsat og truet med bandlysning i kirkerne. Palestrina præsenterede sin løsning på problemet med kombinationen af polyfoni og tydeligt præsenteret tekst i blandt andet Marcellus-messen (''[[Missa Papae Marcelli]]''). Han var her tilbageholdende med at lade forskellige tekststavelser lyde samtidigt i adskilte stemmer, og tenderede til at synkronisere stavelsernes diktion i forskellige stemmer. Marcellus-messen blev en slags model för den efterfølgende kirkemusik.
 
Palestrina fik tillige - sammen med [[Annibale Zoilo]] - til opgave af pave [[Gregorius XIII]] at revidere melodierne i [[graduale|Gradualen]]. Arbejdet forblev ufærdigt og færdiggjördes i 1614 af de to kompoisters elever [[Francesco Soriano]] og [[Felice Anerio]].<ref>Edward Schaefer, ''Catholic Music Through the Ages: Balancing the Needs of a Worshipping Church'', Hillenbrand Books 2008, s. 76</ref> Gradualen fra 1614, kaldet ''Medicæa'' eftersom den blev bekostet af [[Medici]], forblev i anvendelse frem til 1908.<ref>Fortescue, Adrian. "Gradual." ''The Catholic Encyclopedia. Vol. 6''. New York: Robert Appleton Company, 1909</ref>
 
Palestrinas stil præges af en stræben efter harmoni og balance.<ref>jvf. Gunnar Rosendal: '''Palestrina och Schütz - kyrkomusikens rätte lärare''; Stockholm 1934.</ref> Melodierna bevæger sig oftest skridtvis og større spring undgås. Gentagelser og sekvenser undgås. Det tilstræbes, at alle stemmer i en musikalsk sats skulle have melodiske kvaliteter. Palestrina er tillige meget bevidst i sin anvendelse af [[dissonans]]er. Studier af hans stil er blevet et almindeligt indslag ved uddannelsen i [[kontrapunkt]] for komponister.
 
== Noter ==
{{Reflist}}
 
{{Commonscat|Giovanni Pierluigi da Palestrina}}
{{-}}
90.366

redigeringer