Wikipedia

Rumænien: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
→‎Geografi og klima: Klima fra enwiki
→‎Økonomi: Omskriver og udvider fra enwiki
Linje 436:
Officielt udgør [[romaer]] 4.7 %, men ifølge uofficielle tal udgør romaerne 10 % af befolkningen.
 
== Økonomi ==
{{Uddybendehovedartikel|Rumæniens økonomi}}
[[File:Dacia Duster Salon de l'Auto.jpg|thumb|right|[[Dacia Duster]]-koncept ved [[Geneva Motor Show]] (2009).]]
Rumæniens økonomi er stadig plaget af landets [[planøkonomi]]ske fortid. I januar [[1949]] oprettede Rumænien hemmeligt sammen med [[Sovjetunionen]], [[Polen]], [[Tjekkoslovakiet]], [[Ungarn]] og Bulgarien [[COMECON|SEV]] (også kendt under det engelske navn COMECON, som står for ''Council for Mutual Economic Assistance''). Det var en samarbejdsorganisation for de østeuropæiske lande, der var under sovjetisk overherredømme. Det var en slags [[kommunisme|kommunistisk]] modstykke til det [[kapitalisme|kapitalistiske]] samarbejde i blandt andet [[OEEC]], [[IMF]] og [[Verdensbanken]], (som senere kom til at spille en afgørende rolle i forbindelse med oprydningen i [[Østeuropa]]s økonomiske ruiner).
I 2015 havde Rumænien en BNP (PPP) på omkring $414&nbsp;milliarder og en BNP [[per capita]] ([[Købekraftsparitet|PPP]]) på $20.787.<ref name="auto1">[http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2016/01/weodata/weorept.aspx?pr.x=55&pr.y=5&sy=2013&ey=2020&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=968&s=PPPGDP%2CPPPPC&grp=0&a=], [[IMF]] World Economic Outlook Database, April 2016</ref> Ifølge [[Eurostat]] var Rumæniens BNP per capita (PPS) i 2015 på 57% af EU-gennemsnittet, hvilket var en stigning fra 41% i 2007 (året for EU's indtrædelse i EU), hvilket gjorde Rumænien til en af EU's hurtigst voksende økonomier.<ref>{{cite web|url=http://ec.europa.eu/eurostat/tgm/table.do?tab=table&init=1&language=en&pcode=tec00114&plugin=1 |title=GDP per capita in PPS |accessdate=21 June 2016}}</ref>
 
Efter 1989 oplevede landet et årti med økonomisk ustabilitet ansporet af en forældet industriel base og mangel på strukturreformer. Fra 2000 og frem blev den rumænske økonomi dog omdannet til en relativt [[makroøkonomi]]sk stabilitet, karakteriseret ved høj vækst, lav arbejdsløshed og dalende inflation. I 2006 var vækst i BNP ifølge [[National Institute of Statistics (Rumænien)|Det rumænske statistikkontor]] i reelle tal målt til 7,7%, hvilket var en af Europas højeste rater.<ref>{{cite web|language=Romanian|url=http://www.insse.ro/cms/files/statistici/comunicate/pib/pibr06.pdf|format=PDF|title=GDP in 2006|publisher=Romanian National Institute of Statistics|accessdate=10 January 2008}}</ref> En recession i kølvandet på [[Finanskrisen]] i 2008-2009 tvang dog regeringen til at låne penge eksternt, heriblandt en redningspakke fra [[IMF]] på 20 milliarder Euro.<ref>[http://www.nytimes.com/2010/11/02/business/global/02romecon.html nytimes.com: "Romania to Get Next Installment of Bailout" 1 Nov 2010]</ref> {{Pr|2014}} har BNP vokset med over 2% hvert år siden da.<ref name="Eurostat - Real GDP growth rate">{{cite web|url=http://www.ziare.com/articole/crestere+economica+romania+2014 |title=Veste excelenta pentru Romania de la Banca Mondiala (Video)|accessdate=11 June 2014}}</ref> Ifølge IMF voksede Rumæniens BNP [[per capita]] [[købekraftsparitet]] fra $14.875 i 2007 til $19.397 i 2014.<ref name="auto1"/> Landet har dog stadig en af EU's laveste gennemsnitslønninger, der {{pr|2012}} lå på €540,<ref>{{cite web|url=http://www.romania-insider.com/average-romanian-household-income-was-eur-540-a-month-in-q3-2012/72668/|title=Average Romanian household income was EUR 540 a month in Q3 2012|publisher=Romanian-Insider|date=9 January 2013}}</ref> og en inflation der {{pr|2013}} var på 3,7%.<ref name="Eurostat">{{cite web|url= http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/show.do?query=BOOKMARK_DS-055112_QID_4B4205F9_UID_-3F171EB0&layout=TIME,C,X,0;GEO,L,Y,0;INFOTYPE,L,Z,0;COICOP,L,Z,1;INDICATORS,C,Z,2;&zSelection=DS-055112INFOTYPE,MV12R;DS-055112INDICATORS,OBS_FLAG;DS-055112COICOP,CP00;&rankName1=TIME_1_0_0_0&rankName2=INFOTYPE_1_2_-1_2&rankName3=INDICATORS_1_2_-1_2&rankName4=COICOP_1_2_-1_2&rankName5=GEO_1_2_0_1&pprRK=FIRST&pprSO=PROTOCOL&ppcRK=FIRST&ppcSO=ASC&sortC=ASC_-1_FIRST&rStp=&cStp=&rDCh=&cDCh=&rDM=true&cDM=true&footnes=false&empty=false&wai=false&time_mode=ROLLING&lang=EN&cfo=%23%23%23%2C%23%23%23.%23%23%23 |title=Eurostat, HICP (2005 = 100) - monthly data (12-month average rate of change)|publisher=Eurostat|accessdate=14 December 2013}}</ref> Arbejdsløsheden i Rumænien var i 2012 på 7%, hvilket er meget lavt sammenlignet med andre EU-lande.<ref>{{cite web|url=http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php?title=File:Unemployment_rate,_2001-2012_(%25).png&filetimestamp=20130417141135/ |title=Unemployment rate, 2001–2012 (%)&#124;Eurostat |publisher=Epp.eurostat.ec.europa.eu |accessdate=4 April 2014}}</ref>
Man prøvede at specialisere de forskellige lande ved fremstillingen af en række handelsvarer, hvorefter handelen inde i selve SEV foregik efter [[barterprincippet]], dvs. man betalte for en vare med en anden vare. I dag fremstilles SEV oftest som endnu én af de mekanismer, som Sovjetunionen betjente sig af, når det gjaldt om at udnytte og udbytte de andre østeuropæiske lande. Dog har det vist sig, at [[Sovjetunionen]] led store økonomiske tab pga. de lave priser, man satte sine egne varer til trods for de voksende priser i resten af [[Europa]]. Medlemslandenes afhængighed kom for dagens lys efter Sovjetunionens fald, og SEV's påfølgende krakelering.
 
[[File:EU Single Market.svg|thumb|Rumænien er en del af det [[indre marked]] i EU.]]
Under det ''socialistiske'' styre blev der spildt mange resurser på forskellige foretagender. Blandt de værste eksempler er [[Nicolae Ceauşescu]]s palads i Bukarest, hvortil der i årene fra 1984 til 1989 gik ca. 40% af Rumæniens daværende budget – blot til opførelsen af denne bygning. Ceausescus politik var meget centralistisk, og regeringen foretog i denne periode en lang række risikable investeringer.
 
Industriel outputvækst nåede 6,5% år-på-år i februar 2013, hvilket var det højeste i EU-27.<ref>[http://epp.eurostat.ec.europa.eu/cache/ITY_PUBLIC/4-12042013-AP/EN/4-12042013-AP-EN.PDF/ Industrial production up by 0.4% in euro area and EU27|Eurostat]. Eurostat (12 April 2013). Retrieved on 13 May 2013.</ref> Blandt landets største lokale virksomheder er [[Automobile Dacia]], [[Petrom]], [[Rompetrol]], [[Ford Romania]], [[Electrica]], [[Romgaz]], [[RCS & RDS]] og [[Banca Transilvania]].<ref>{{cite web|last=Chirileasa |first=Andrei |url=http://www.romania-insider.com/top-20-companies-in-romania-by-turnover/124291/ |title=Top 20 companies in Romania by turnover |publisher=Romania-Insider.com |date=9 June 2014 |accessdate=15 August 2014}}</ref> Eksporten er vokset betragteligt, og oplevede en årlig vækst på 13% i 2010. Rumæniens primære eksportsektorer er biler, software, tøj og tekstiler, industrimaskineri, elektrisk og elektronisk udstyr, metalindustriprodukter, råmaterialer, militærudstyr, lægemidler, finkemikalier og landbrugsprodukter såsom frugter, grøntsager og blomster. Handelen er hovedsageligt centreret omkring EU's andre medlemsstater, hvor Tyskland og Italien er landets største handelspartnere. Saldoen blev i 2012 vurderet til at være på −4.52% af BNP.<ref name="imf.org">{{cite web|url= http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2011/01/weodata/weorept.aspx?sy=2007&ey=2016&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&pr1.x=77&pr1.y=1&c=968&s=NGDP_RPCH%2CNGDPD%2CPPPGDP%2CPPPPC%2CPCPIPCH%2CLUR&grp=0&a= |title=IMF World Economic Outlook Database, April 2011 – Central and Eastern Europe|date=April 2011|publisher=IMF|accessdate=27 April 2011}}</ref>
Rumænien har måttet erfare, at vejen fra planøkonomi til markedsøkonomi er lang og hård. Det har medført inflation og meget andet, som har skræmt udenlandske [[investor]]er væk. Efter et lån i Verdensbanken i [[1994]] blev 50% af statens virksomheder dog alligevel annonceret til salg i form af et andelssystem.
 
Efter en række privatiseringer i slutningen af 1990'erne og i 2000'erne, er der relativt lidt statslig indblanding i den rumænske økonomi i forhold til i andre europæiske økonomier.<ref>{{cite web|url=http://www.heritage.org/research/features/index/country.cfm?id=Romania|title=Index of Economic Freedom: Romania|publisher=heritage.org|accessdate=31 August 2008}}</ref> I 2005 udskiftede regeringen Rumæniens [[progressiv beskatning|progressive skattesystem]] med en [[flad skat|flad indkomstskat]] på 16% for både personer og virksomheder, hvilket er blandt EU's mindste.<ref>{{cite report|url=http://epp.eurostat.ec.europa.eu/pls/portal/docs/PAGE/PGP_PRD_CAT_PREREL/PGE_CAT_PREREL_YEAR_2007/PGE_CAT_PREREL_YEAR_2007_MONTH_06/2-26062007-EN-AP.PDF|format=PDF|title=Taxation trends in the EU|publisher=[[Eurostat]]|date=26 June 2007|accessdate=31 August 2008}}</ref> Økonomien er hovedsageligt baseret på servicesektoren, der står for 51% af BNP, omend industri og landbrug også er store bidragsydere, og udgør hhv. 36% og 13% af BNP. Herudover arbejdede 30% af den rumænske befolkning i 2006 indenfor landbrug og primærproduktion, hvilket er en af Europas højeste rater.<ref name="CIA">{{cite web|url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/ro.html|title=Romania|publisher=CIA World Factbook|year=2010|accessdate=27 April 2011}}</ref>
=== BNP ===
Rumæniens BNP er i dag ikke så stort: ca. 254,1 miliarder USD (2010), dvs. ca. 11.600 USD pr. indbygger i absolutte tal.
 
Siden 2000 har Rumænien tiltrukket sig et stigende antal investeringer fra udlandet, og er blevet den største enkeltstående investeringsdestination i Sydøst- og Centraleuropa. [[Direkte udenlandske investeringer]] blev i 2006 anslået til at ligge på €8,3&nbsp; milliarder.<ref>{{cite web|url=http://www.portalino.it/nuke/modules.php?name=News&file=article&sid=20346|title=Romania: FDI reached over EUR 8.3 bn|accessdate=31 August 2008 |archiveurl = //web.archive.org/web/20070928125042/http://www.portalino.it/nuke/modules.php?name=News&file=article&sid=20346 |archivedate = 28 September 2007}}{{dead link|date=February 2014}}</ref> Ifølge en rapport udgivet af [[Verdensbanken]] i 2011 er Rumænien på en 72. plads ud af 175 økonomier hvad angår muligheder for at drive forretning, og ligger dermed under andre lande i regionen såsom [[Tjekkiet]].<ref>{{cite report|url=http://www.doingbusiness.org/EconomyRankings/|title=Economy Ranking|work=Doing Business|year=2007|publisher=World Bank|accessdate=31 August 2008}}</ref> Herudover vurderede et studie 2006 landet til at være verdens næsthurtigste økonomiske reformator efter [[Georgien]]).<ref>{{cite report|url=http://web.worldbank.org/WBSITE/EXTERNAL/NEWS/0,,contentMDK:21041782~pagePK:64257043~piPK:437376~theSitePK:4607,00.html|title=Doing Business 2007 Report|publisher=World Bank|accessdate=31 August 2008}}</ref>
=== Levealder ===
 
Heller ikke levealderen i Rumænien kan følge med den danske; når en dreng bliver født i Rumænien, vil sandsynligheden for, at han i sit fremtidige liv vil nå de 65 år, være omkring 62,5%. Hvis han derimod fødes i Danmark er dette tal 78%. Gennemsnitslevealderen for mænd i Rumænien er på omkring 66 år, medens mændene i Danmark gennemsnitligt lever 73 år. Rumænske kvinder lever gennemsnitligt 5 år kortere end de danske. Dette skyldes dårlig kost, forurening og hårdt arbejde.
Den officielle rumænske valuta har været den [[rumænske leu|rumænske ''leu'']] ("løve") siden omkring 1870, og efter en møntbetegnelse i 2005 er den vurderet til omkring €0,2–0,3. Efter Rumænien blev indlemmet i EU i 2007 forventes landet at gå over til [[euroen]] et sted omkring 2020 {{opdater efter|2020}}.<ref name=EUROENTRY>{{cite web|url=http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/site/en/com/2007/com2007_0434en01.pdf | format=PDF | title=Fifth Report on the Practical Preparations for the Future Enlargement of the Euro Area | date=16 July 2007 | publisher=Commission of the European Communities | accessdate=31 May 2013}}</ref>
 
{{Pr|2015}} lå Rumæniens udlandsgæld på €90,59 milliarder.<ref>{{Cite web|title = Banca Națională a României|url = http://bnr.ro/page.aspx?prid=10616|website = bnr.ro|accessdate = 2015-09-29}}</ref>
 
== Kultur ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Rumænien"