Forskel mellem versioner af "Helligdagsreformen af 1770"

korrespondance er vel altid skriftlig?
(korrespondance er vel altid skriftlig?)
'''Helligdagsreformen af 26. oktober 1770''' er den seneste reform af [[dansk-norsk]]e [[helligdag]]e i Danmark og Norge. Reformen afskaffede en række ældre helligdage, og kaldes derfor også ofte '''Helligdagsreduktionen'''. Det er en udbredt myte at reformen var udtænkt og udført af [[Johann Friedrich Struensee]], men han havde i realiteten ikke indflydelse på udarbejdelsen af den.<ref name=autogenerated1>Jens Toftgaard Jensen, s. 77</ref>
 
== Udarbejdelsen af reformen ==
Det havde længe været et ønske i forskellige statslige organer at reducere antallet af helligdage. Allerede under [[Christian 6.]] havde dette ønske været fremme, uden dog at udmøntes i konkrete forslag. <ref>L. Koch, s. 26ff</ref> I april [[1770]] begyndte den såkaldte statsbalancekommission, som bl.a. havde [[Heinrich Carl von Schimmelmann]] og [[A.P. Bernstorff]] som medlemmer, at se på spørgsmålet om at reducere antallet af helligdage. <ref>Jens Toftgaard Jensen, s. 76.</ref> Statsbalancekommissionen havde til opgave at balancere Danmarks nationalbudget, men spørgsmålet om helligdagen var et gejstligt emne, og sagen blev derfor overbragt til [[danske Kancelli]] hvor gejstlige sager hørte hjemme. Her behandledes det i [[Generalkirkeinspektionskollegiet]], der bestod af [[Otto Thott]] (formand), biskop [[Ludvig Harboe]], hofprædikant [[Frederik Qvist]] og etatsråd [[Erich Johann Jessen]]. Medlemmerne af det kollegiumDe kunne ikke blive enige, og de forhandlede derfor særskilt overom sommeren om, hvilke helligdage der skulle afskaffes. DetteDet førte til en omfattende skriftlig korrespondance medlemmerne imellem, som i dag giver et godt indblik i forhandlingernes forløb. Det blev til sidst Thotts og Harboes fælles forslag, som blev forelagt [[Christian 7.]] og underskrevet i oktober 1770.
 
== Struensees indflydelse ==
Udarbejdelsen af reformen skete derfor førinden Struensee havde opnået den endelige magt i regeringen, som han først opnåede hen over sommeren dette år, og den eneste indflydelse han har haft er, at han har accepteret reformen og fået kongen til at underskrive den. Så selv om Struensee accepterede reformen, varmen den var ikke et produkt af hans regime. Historikeren [[Edvard Holm]] udtalte endda, at hvis reformen havde været udarbejdet af Struensee, så havde endnu flere helligdage været fjernet.<ref>Edvard Holm, 1902, s. 104-5.</ref> Men trods dette faktumdet blev det allerede i samtiden en udbredt forestilling, at det var Struensee, som stod bag, og denne forestilling blev videreført i senere tiders populærhistoriske litteratur.<ref name=autogenerated1 />
 
== Idébaggrunden for reformen ==
Historikeren [[Jens Toftgaard Jensen]] opstiller 3tre idéhovedgrupper, der førte til reformen: de religiøse, moralske og økonomiske argumenter. Toftgaard Jensen hævder, at alle argumenterne er et tegn på den [[sekularisme|sekularisering]], som foregik i løbet af [[1700-tallet]], bl.a. som følge af [[oplysningstiden]]s fremmarch.<ref>Jens Toftgaard Jensen, s. 85ff.</ref>
 
De religiøse argumenter er tvedelte.
De religiøse argumenter er tvedelte.* Først og fremmest anses reformen som et opgør med [[katolicisme]]n, idet de helligdage, der blev afskaffet, var levn fra før [[reformationen]]. Der henvistes også til [[den augsburgske bekendelse]], som bl.a. fastslår at helligdage er menneskeskabte, og derfor også tilladte for mennesker at ændre. Den anden del af det religiøse argument var at overfloden af helligdage bevirkede at folk mistede respekten for dem. Ved at skære ned på de overflødige, var håbet at folk ville være mere andægtige i forbindelse med den tiloversblevne del. <ref>Jens Toftgaard Jensen, s. 78-79.</ref>
* Dernæst var argumentet, at overfloden af helligdage bevirkede at folk mistede respekten for dem. Ved at skære ned på de overflødige, var håbet at folk ville være mere andægtige i forbindelse med den tiloversblevne del. <ref>Jens Toftgaard Jensen, s. 78-79.</ref>
 
Det moralske argument fremførte, at en nedskæring af helligdagene var et gode, fordi folkfolket som oftest anvendte helligdagene til druk, hor og spil. Arbejde forebyggede laster og opbyggede en gavnlig mentalitet ved, at folkde i stedet var tvunget til at arbejde.<ref>Jens Toftgaard Jensen, s. 80-81.</ref>
 
Endelig var der deDe økonomiske argumenter, som først og fremmest gik på, at dedet øgede antal arbejdsdage i [[merkantilisme|merkantilistisk]] ånd, ville betyde "øget cirkulation af penge". Det største erhverv i Danmark var landbruget, og bonden havde mest travlt om sommeren og i høsttiden. Ved især at afskaffe helligdagene i denne periode ville bonden kunne få mere fra hånden.
 
Især konkurrence-elementet var vigtigt for tidens merkantilistiske tankegang., og der henvistes derfor også til de andre protestantiske landes eksempellande, hvor f.eks. [[Hannover]], [[Preussen]], [[Mecklenburg]] og [[Hessen-Kassel]] allerede havde udførtgennemført helligdagsreformer i tiden op til 1770. Flere andre lande bl.a. [[Sverige]], [[Polen]] og de [[Habsburgske Arvelande]] udførte også helligdagsreformer i 1770'erne.<ref>Jens Toftgaard Jensen, s. 81-83.</ref>
 
== Reformen ==
Forordningens tekst lød som følger:
 
{{Citat|Skiønt deres Anordning kan have havt et gudeligt Øiemerke, ere de dog mere blevne anvendte til Lediggang og Laster, end til sand Guds Dyrkelse; hvorfore det er bedre, at de efter andre Protestantiske Landes Exempel blive anvendte til Arbeide og nyttig Gierning. Følgende Festdage skal aldeles ophøre: den 3. Jule-, Paaske- og Pintse-Dag; Hellig 3 Kongers Dag; Marie Renselses Dag; St. Hans Dag; Marie Besøgelses Dag; Mikkels- og Alle-Helgens-Dag; dog skal denne Dags Texter og Bønner for Reformationen forklares og læses neste Søndag efter 1. November. Marie Bebudelses Dag skal henlegges triltil 5. Søndag i Faste, og dens Evangelium og Text til Aftensang da forklares. Taksigelses-Festen for Ildebrandens Dæmpelse i København den 23. October skal og ophøre, derimod skal neste Søndag derefter Taksigelse skee af Prædikestolene og Bønnen læses. Dette skal begynde fra neste Advents Søndag. Da det formodes, at Søndagen og de vedblivende Fester med desmere Alvorlighed og Andagt helligholdes; hvorover Vedkommende tilbørligen have at holde. De Tavler og Bekkener, som skulde ombæres eller udsettes paa nogen af disse afskaffede Hellig-Dage, skal henlegges til neste Søndag efter.|Forordning af 26. October 1770, Schous ''Forordninger'' V. Deel , 1777, s. 115.}}
 
Reformen berørte følgende helligdage:
 
== Kritik af reformen ==
Den samtidige kritik af reformen i den almene befolking er i nutiden svær at aflæse på grund af mangel på kilder, men der findes bevaret enkelte kritiske røster på skrift. Den teologistuderende [[Christian Thura]] kritiserede i sit skrift ''Den patriotiske Sandsiger'' (1771) at kongen og de gejstlige havde forfejlet at holde religionen i hævd ved at afskaffe helligdagene. Han mente ikke at de økonomiske argumenter var holdbare, da den dårlige økonomiske situation i landet netop skulle tilskrives ugudeligheden. På grund af sin kritik af kongen og resten af regeringen i dette og andre skrifter, blev Thura af [[Ove Høegh-Guldberg|Guldbergstyret]] dømt til at opholde sig resten af sit liv på fæstningen [[Munkholmen]] i [[Trondheimsfjorden]].
 
Et andet skrift, som udkom anonymt efter Struensees fald i [[1772]] udkom anonymt under titlen ''Vartovskoners Fryde-Sang, i anledning af den 17 Januarii 1772'', som var en generel kritik af Struensee og hans politik, anså også denne for helligdagsreformens bagmand og ønskede de helligdage tilbage som "vi før har havt".<ref>Jens Toftgaard Jensen, s. 87-89.</ref>
 
Præsten Hans Hagerup Krog i Ibbestad sogn i det nordlige Norge protesterede også mod reformen ved at vedblive med at holde gudstjenester på de afskaffede helligdages datoerhelligdage. Toftgaard Jensen anslåer at der sandsynligvis var flere præster der gjorde det samme, men kan ikke dokumentere det, da de af naturlige årsager har formået at hemmeligholde deres protester overfor øvrigheden.<ref>Jens Toftgaard Jensen, s. 89ff.</ref>
 
== Henvisninger ==
Anonym bruger