Forskel mellem versioner af "Kumulus"

42 bytes fjernet ,  for 4 år siden
navne rettelser
(navne ret.)
(navne rettelser)
[[Fil:Cumulus clouds panorama.jpg|right|350px|Cumulusskyer]]
 
'''Kumulus''' eller '''Kumulusskyer'''<ref>[[Retskrivningsordbogen]]</ref> ({{la sprog}}[[Latin|latinsk: cumulus]]) betyder 'høj, dynge, toppunkt') kaldeser ogsåen fortype '''klodeskyer''' og i daglig tale også '''godt-vejrs-skyer''' og '''blomkålsskyer'''[[sky]]er. De er kuppelformede, flade i bunden, men med et [[mønster]] næsten som et blomkålshoved ovenover. På vejrkort angives de med symbolet ''Cu''.
 
CumulusskyerneKumulus dannes i [[troposfære]]n. Normalt forekommer de i 500-6000 meter spredt over [[himmel|himlen]] eller i sammenpakkede grupper. [[sky (meteorologi)|Skyerne]] dannes ved at [[termik|varm luft]] med [[vand]]damp bevæger sig opad og herved afkøles ved den såkaldte [[adiabatisk proces|tør-adiabatisk proces]]. Når afkølingen når luftmassens [[dugpunkt]] i ''kondensationsniveauet'', vil vanddampen begynde at [[fortætning|fortættes]] til bittesmå vanddråber. Skyernes flade underside "afslører" den højde kondensationsniveauet ligger i.
 
Som regel bliver cumulus-skyerkumulusskyer ikke højere, end hvad svarer til det blomkålsagtige. Nogle gange kan de dog blive som små tårne; da kaldes de for "opptårnet cumulus" ''(Tcu)''. Hvis atmosfæren er meget ustabil, ender man med en anden slags sky, nemlig en stor [[cumulonimbus]] ''(Cb)'', eller "uvejrssky".
 
CumulusskyerKumulus er tegn på [[termik]], og er godt vejr til [[svævefly]]vning.
 
== Cumulusarter ==
=== Cumulus humilis ===
{{Uddybende|Cumulus humilis}}
'''Cumulus humilis''' eller '''godtvejrscumulus''' er en form for [[cumulussky]]kumulussky og den mindste af slagsen. Skyen er lavthængende og blomkålsformet og giver ingen regn.<ref name="burroughs194">Burroughs, William J.; Crowder, Bob; Robertson, Ted; Vallier-Talbot, Eleanor; Whitaker, Richard. ''Gyldendals bog om vejret'' (2. reviderede udgave), Nordisk Forlag A/S 2002, side 194. ISBN 87-02-01166-2.</ref>
 
Cumulus humilis opstår ved, at vanddamp fortættes i en forholdsvis lav højde og danner en blomkålsformet sky. Højden er normalt 600 meter i fugtige områder, mens den kan være op til omkring 1000 m i tørre områder. Derefter sørger svag [[konvektion]], dvs. en svag grad af opadstrømmende luft, for, at skyerne får deres endelige form, der oftest består i rundede toppe og flade undersider. Manglende konvektion gør, at skyer ikke kan dannes over [[Antarktis]]. Et krav til disse skyer, hvis de skal kunne kaldes cumulus humilis, er, at de, set fra jorden, skal hænge i en højde, der er mindre end deres bredde.<ref name="burroughs194" />
62.239

redigeringer