Forskel mellem versioner af "Ivar Knudsen"

8 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
m
ingen redigeringsopsummering
(wikilink)
m
Knudsen begyndte kort efter sin ansættelse i firmaet en omfattende modernisering af maskinfabrikken og opførte et stor-smederi i forbindelse med et stålstøberi, således at man blev i stand til at udnytte det stålaffald, som blev tilovers her i landet, en gren af virksomheden, som særlig under [[1. verdenskrig]] fik meget stor Betydning dels for firmaet selv og dels for den danske maskinindustri, som derigennem var mere uafhængig af tilførsler fra udlandet. [[Centrifuge]]fabrikationen, som tidligere havde haft stor betydning for firmaet, var, da Knudsen tiltrådte, gået meget tilbage, men det lykkedes Knudsen ved forbedrede Konstruktioner og en betydningsfuld opfindelse at udvikle fabrikationen således, at firmaet senere på fordelagtig måde kunne overdrage denne til et specialfirma og bedre blive i stand til at optage andre nye fabrikationsgrene. Gennem Knudsens store interesse for alle nye opfindelser og fremskridt på maskinindustriens område var firmaet stadig i første række ved optagelsen af fabrikationen af nye maskintyper som [[dampturbine]]r, [[jævnstrøm]]smaskiner og først og fremmest [[dieselmotor]]en. Det skyldtes Knudsens initiativ, at firmaet allerede 1897 overtog [[Rudolf Diesel]]s [[patent]]er for Danmark, inden dieselmotoren endnu var fuldt udviklet, og først [[1903]] lykkedes det firmaet dels ved egne konstruktioner og dels ved konstruktioner fra Rudolf Diesels licenshavere i udlandet, at gøre motoren praktisk brugbar. Fabrikationen af denne maskine krævede den største nøjagtighed og viste, i hvor fuldkommen en grad det var lykkedes at modernisere selskabets værksteder [[1895]]—1903.
 
[[1911]] blev [[M/S Selandia|det første store dieselskib]] på foranledning af [[Østasiatisk Kompagni]] sat i bygning, og [[1912]] gennemførtes denne store opgave under Knudsens ledelse, og grundlaget var derved lagt for en dansk skibsmotorindustri, som gjorde Knudsen og det selskab, han ledede, kendt over hele verden. Når det var lykkedes Burmeister & Wain under Knudsens ledelse så heldigt at gennemføre den vanskelige opgave, som bygningen af et stort søgående dieselmotorskib var, så tilkommer der Knudsen den fulde ære herfor. Han havde som ledende direktør for selskabet taget ansvaret for skibets bygning og gennem sit mangeårige arbejde i selskabet skabt de værksteder og samlet og udviklet den stab af dygtige mænd, som muliggjorde opgavens heldige løsning, der var betinget ikke så meget af de enkelte opfindelser ved detaillerne som ved hele den konstruktive og praktiske udførelse af anlægget. [[1. april]] [[1919]] fratrådte Knudsen værftets daglige ledelse og trådte ind i selskabets bestyrelse som [[kommitteret]]. Men gennem sit arbejde med dieselmotorskibene var Knudsen kommet i forbindelse med flere af [[England]]s ledende finansmænd, og han fik af disse opfordring til at bistå ved starten af store industrielle foretagender, en opgave, som viste, i hvor høj grad Knudsen havde vundet anseelse i udlandet, og hvilken ære han havde gjort sit land og den danske ingeniørstand ude i den store verden. Denne opgave medførte forskellige rejser og til sidst en rejse til [[Indien]], hvorunder han pådrog sig en [[:en:Ptomaine poisoning|ptomain]]-[[forgiftning]] af fordærvetfordærvede madfødevarer, som pludselig midt i hans betydningsfulde virksomhed medførte døden. Han er begravet på [[Hellerup Kirkegård]].
 
Han var i bestyrelsen for [[Dansk Ingeniørforening]] [[1898]]-[[1901]], blev Ridder af [[Dannebrogordenen]] 1900 og [[Dannebrogsmand]] [[1907]]. [[1912]] fik han [[Fortjenstmedaljen i guld]].
8.473

redigeringer