Versionen fra 31. jan. 2017, 13:54 redigér Rodejong (diskussion \| bidrag) 32.072 edits ups ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 1. feb. 2017, 00:52 redigér fjern redigering Dawikibot (diskussion \| bidrag) Botter 59.656 edits m Datomaerker kilde mangler-skabeloner Gå til næste forskel →
Linje 7: Qvam kom i disse år ind i det politiske liv og blev snart benyttet i forskellige offentlige tillidshverv. Han var således ordfører i Egge, hvor hans gård Gjævran ligger, i årene 1869—85. Allerede tidligt blev Qvam udpeget som [[tingmand]] for [[Nord-Trøndelag]]. Ved det første valg efter indførelsen af årlige [[Storting]] blev han fjerde suppleant (1871—73). Han rykkede ved det næste valg op i repræsentantrækken, i hvilken han oftest indtog førsteplads,{{kmkilde mangler\|dato=januar 2017}} indtil han 1885 fraflyttede distriktet. På Stortinget var han i flere perioder formand i Justitskomiteen, fra 1880 medlem af Valgkomiteen og fra 1883 af Fuldmagtskomiteen. Fra 1880 blev han medlem af Lagtinget og i perioden 1882—85 var han præsident for samme. Som sådan præsiderede han under de præliminære møder i [[Rigsret]]ten 1883, men blev udskudt af anklagede. I 1885 blev Qvam udnævnt til sorenskriver i [[Guldalen]], hvor han i 1886—88 repræsenterede [[Sør-Trøndelag]] og var under denne valgperiode Odelstingets præsident. Ved indførelsen af den ny rettergangsorden i 1889 blev han udnævnt til [[lagmand]] i [[Frostating]]s [[Lagdømme]]. Da ministeriet [[Johannes Steen\|Steen]] 6. marts 1891 blev dannet, blev han udnævnt statsråd og chef for Justitsdepartementet. Sammen med hele ministeriet afgik han 2. maj 1893 på vartpenge og blev udnævnt ved udgangen af det følgende år til [[amtmand]] i [[Nord-Trøndelag]]. Linje 13: Han repræsenterede Sør-Trøndelag på Stortinget 1895—97. Efter at være blevet valgt fra Nord-Trøndelag for perioden 1898—1901 indtrådte han 17. februar 1898 i det andet Steenske ministerium. I dette forestod han dels Justitsdepartementet, dels det 1900 oprettede Landbrugsdepartement. Da det Blehrske Ministerium 21. april 1902 afløste ministeriet Steen, blev Qvam [[Norges statsminister i Stockholm\|statsminister]] og formand for statsrådsafdelingen i [[Stockholm]], hvilken stilling han havde indtil ministeriets afgang 22. oktober 1903. Qvam blev efterhånden en af sit partis fornemste ledere. For [[jury]]ens indførelse var han meget virksom, særlig 1882—85 som formand i den parlamentariske jurykommission. Senere indtrådte han som medlem i [[straffelovs]]kommissionen og i den militære straffelovskommission, i hvilken sidste han ligeledes var formand. I alle disse hverv nedlagde han et betydningsfuldt arbejde, og leverede en væsentlig del af de forarbejder, hvorpå den så dybt indgribende lovgivning er bygget.{{kmkilde mangler\|dato=januar 2017}} Som statsminister indlagde han sig fortjeneste ved sit arbejde på løsningen af de [[svensk-norske union\|unionske]] tvistemål og ordningen af konsulatsagen. I litteraturen bidrog han med sin udgave af ''Den norske Straffeproceslov af 1. Juli 1887 med Kommentar'' (1889). I [[brochure]]r og i særdeleshed i avisartikler deltog han stadig i drøftelsen af samtidens politiske spørgsmål, ligesom han i en lang årrække var en af partiets dygtigste folketalere.{{kmkilde mangler\|dato=januar 2017}} == Kilder ==

Anton Qvam: Forskelle mellem versioner