Rosettestenen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Rettede grammatik
Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp
Linje 12:
I juli 1799 var en gruppe franske soldater i færd med byggearbejde ved Fort Julien i nærheden af havnebyen [[Rachîd (Rosetta)|Rachîd]] (franskmændenes ''Rosette'') i [[Nilen|nildeltaet]]. Under nedbrydning af en gammel mur opdager den vagthavende ingeniørofficer Pierre Bouchard, at der i muren var indfældet en sort stele dækket med inskriptioner. Inskriptionerne var delt i tre afsnit: øverst en tekst med hieroglyffer, i midten en tekst med kursiverede tegn, som minder lidt om arabisk, og nederst en tekst på græsk. Videnskabsmændene oversatte den græske tekst, som viste sig at være et dekret fra [[farao Ptolemæus V]] (regerer fra 205 f. Kr. – 180 f. Kr.) til hans undersåtter, skrevet af en egyptisk [[præst]] i [[Memphis (Egypten)|Memphis]] i 196 f. Kr. Man formodede, at det er den samme tekst, der er skrevet på stenen med hieroglyffer. De franske videnskabsmænd nåede ikke langt med tydningen, og de måtte aflevere stenen til englænderne. Efter fredsslutningen i [[1802]] blev stenen, som er 118 x 77 x 30 cm og vejer 3/4 ton, overført til [[British Museum]], hvor den har befundet sig siden. De franske videnskabsmænd havde kopieret stenens inskriptioner, som hurtigt blev genstand for indgående studier af den [[akademisk]]e verden.
 
Den svenske tidligere diplomat [[Johan David Åkerblad]] arbejdede udelukkende med den demotiske skrift og kunne på to måneder i 1802 at fortolke alle rigtige navne og andre ord, der også fandtes i den græske tekst. Desuden bemærkede han, at den demotiske skrift var rent alfabetisk og fortolkede 15 enkelte bogstavers lydværdi helt korrekt. Han viste også lighed med den [[Kopter|koptiske]] (som han mestrermestrede) og kunne bevise, at dette sprog var en rest af det gamle egyptiske.{{kilde mangler|dato=juni 2015}}
 
En af de mange, som kastede sig over tydning af Rosettestenen, var den engelske fysiker [[Thomas Young]]. I en alder af 14 år beherskede han græsk, [[latin]], [[fransk (sprog)|fransk]], [[Italiensk (sprog)|italiensk]], [[hebræisk]], [[aramæisk]], [[syrisk]], [[arabisk (sprog)|arabisk]], [[persisk]], [[Tyrkisk (sprog)|tyrkisk]] og [[etiopisk]]. Herudover studerede han [[Lægevidenskab|medicin]] og [[botanik]]. I [[1814]] blev Young opmærksom på, at mange grupper af hieroglyffer er omgivet af en oval ramme, en [[kartouche]]. Den mindede om et navneskilt, men er egentlig en løkke af reb, som skal beskytte den navngivne person mod farlig magi og trolddom. Han er klar over, at de "indrammede" hieroglyffer har en særlig betydning – muligvis navnet på den farao, som forekommer i teksten. Da han kan finde Ptolemæus' navn i den græske tekst, formodede Young, at det er hans navn. Det viser sig at være et gennembrud. Desværre forfølger Young ikke denne linje, da den ikke passer med antagelsen om, at hieroglyfferne er et billedsprog – og ikke [[Fonetik|fonetisk]] baseret. Han mente, at forklaringen på skrivemåden for Ptolemæus er, at denne farao jo ikke er af egyptisk oprindelse. Young indstiller sine forsøg på tydning af skrifterne.