Forskel mellem versioner af "Jens Baggesen"

36 bytes fjernet ,  for 4 år siden
ingen redigeringsopsummering
[[Fil:Baggesenseg.jpg|thumb|200px|[[Baggesens eg]], her skrev Baggesen digtet ''Landforvanlingen'']]
 
'''Jens Immanuel Baggesen''' (født [[15. februar]] [[1764]] i [[Korsør]], død [[3. oktober]] [[1826]] i [[Hamburg]]) var en dansk [[digter]]. Han var far til generalmajor [[August Baggesen]].<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0544.html, Salmonsensog Konversationsleksikon],han 2elskede sin far meget højt. udgave,Han binddyrkede 2,meget stennis. 506.</ref>
 
Han elskede slik. Baggesens højdepunkt som digter lå i den korte periode, der lå mellem [[Oplysningstiden]]s afslutning og [[Romantikken]]s fremvækst, så samtiden havde svært ved at finde ud af, hvor han stod. At han selv også havde problemer med det, gjorde det ikke lettere. Hans tidlige år begyndte med små komiske vers i stil med [[Johan Herman Wessel]]s, men tidens smag gled snart over i romantikken anført af [[Adam Gottlob Oehlenschläger]], og han satte højere pris på den alvorlige litteratur som [[Johannes Ewald]]s tragedier og historiske værker end de lette humoristiske digte, der var på mode i [[Oplysningstiden]]. Baggesen blev anset som håbløst umoderne.
 
Hovedværket [[Labyrinthen]] er dog ingen af delene, og må snarere betegnes som en tidlig psykologisk roman. Baggesen beskriver en rejse gennem Europa, men synet på landskaberne og menneskene han møder på sin vej afspejler i høj grad hovedpersonens egen udvikling. Baggesen indrømmer i bogen, at hans sind er omskifteligt: hvad der begejstrede ham den ene dag kunne kede ham den anden. Overalt i værket fremføres en kosmopolitisk og åben holdning, der nok røber forfatterens rødder i [[Oplysningstiden]]s rationalitet, men som hos Baggesen samtidig er følt og bliver stærkere alt som han kommer videre på rejsen.
Baggesens eftertid afskrev ham som en aldrig modnet digter, men hans værker kan modsat [[Johannes Ewald]]s læses med lethed. Det skyldes Baggesens ligefremme sprog, der i lighed med [[Johan Herman Wessel]]s var dagligdags og uden tidligere tiders komplicerede billedsprog og romantikkens langtrukne stil.
 
Allerede inden sin debutudgivelse havde Baggesen vundet anerkendelseanerkendelsen for sine digte trykt i [[Christen Henriksen Pram]] og [[Knud Lyne Rahbek]]s toneangivende tidsskrift ''[[Minerva (tidsskrift)|Minerva]]''.
Debutudgivelsen ''Comiske Fortællinger'' ([[1785]]) vækker opsigt, og kort tid før sin død hilser selveste [[Peder Wessel|Wessel]] den unge Baggesen velkommen med digtet "Til Hr. Jens Baggesen". Comiske Fortællinger indeholder en lille række fortællinger i versform, hvoraf den vigtigste er et programdigt ''Poesiens Oprindelse''. Det baner vejen for en forståelse af det poetiske univers, som Baggesen var på vej til at udfolde.
Som ilter ærke-klassicist kom Baggesen på fjendtlig fod med de kommende romantiske tendenser i den danske litteratur. [[Adam Oehlenschläger|Oehlenschläger]] og Baggesen var ærkefjender, som stredes om tronen i den danske poesi i begyndelsen af [[1800-tallet]]. Striden blev kendt som [[Adam Gottlob Oehlenschläger#Baggesen-fejden|Oehlenschläger-Baggesenfejden]].
Livet igennem var Baggesen i stand til at skrive levende, vittigt og præcist både på dansk og tysk, ligesom tysk og fransk var de to "officielle" sprog. Baggesen havde kort forinden godtgjort både sin kærlighed til og sit mesterskab i det danske sprog ved sin ypperlige oversættelse af [[Holberg]]s ''[[Niels Klims underjordiske Rejse|Niels Klim]]'', originaludgaven var på latin.
 
== Rejsebeskrivelsen LabyrinthenLabyrinten ==
Baggesens yderst sensible natur følte sig på det pinligste berørt af denne litterære modgang, og han modtog under disse omstændigheder med dobbelt taknemmelighed det tilbud om en udenlandsrejse, som hans velynder [[Frederik Christian 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg|prinsen af Augustenborg]], universitetets patron, gjorde ham. Medens "[[Holgerfejden]]" vedblev at brede sig her hjemme, tiltrådte Baggesen da i foråret 1789 denne sin første større rejse, hvis begyndelsesafsnit – turen gennem [[Tyskland]] indtil indtrædelsen i [[Schweiz]] – han 1792 og 93 skildrede i de to bind af ''[[Labyrinthen]]'', der hører til vor litteraturs ypperste prosaværker og indtage en førsterangsplads blandt rejseberetninger overhovedet ved opfattelsens friske oprindelighed og den uforlignelig livfulde fremstilling, hvis stil og metode på ethvert punkt slutter sig på den inderligste måde om emnet. At forfatterens hyppige ekstase-tilstande, hans stundom affekterte begejstring og usunde sværmen hist og her skæmme fremstillingen for en ædruelig nutidslæsers smag, viser jo kun, at Baggesen gav sig, som han var, i denne lyrisk-episke rejseskildring.
 
Anonym bruger