Karl Gustav-krigene: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved TherasTaneel, fjerner ændringer fra 213.83.136.10 (diskussion | bidrag)
Rettede slåfejl
Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp
Linje 13:
 
Hvad danskerne var uvidende om, men som svenskerne vidste gennem opsnappede depecher, var, at [[Brandenburg]] og [[Østrig]] havde besluttet at sende 23.000 soldater til Danmark som hjælp mod svenskerne. De svenske fredsforhandlere sænkede derfor deres krav til landafståelser og fik meget travlt med at få freden undertegnet. Da danskerne fik nys om undsætningshæren, var det for sent.
 
== Anden del ==
{{uddybende|Anden Karl Gustav-krig}}
Den svenske konge, Karl X Gustav, var dog ikke tilfreds med aftalen. I august [[1658]] samlede han 6.000 soldater i [[Kiel]] og sejlede dem til [[Korsør]], hvor de gik i land. Hæren drog over Sjælland mod København, og efter nogle indledende kampe slog svenskerne lejr ved [[Brønshøj]] ([[Carlstad]]).
Hermed var [[Københavns belejring (1658-1660)|København belejret]].
 
København var under militær ledelse af [[Hans Schack (rigsfeltherre)|Hans Schack]]. Han mobiliserede københavnerne til forsvar, selv om både vand og fødevareforsyninger var afskåret. Den [[29. oktober]] ankom en [[holland]]sk undsætningsflåde, som havde kæmpet sig forbi det besatte [[Kronborg]] og videre ned gennem [[Øresund]]. Den tilførte både forsyninger og soldater til den trængte by.
 
Det største slag ved København var [[Stormen på København 1659|svenskernes storm]] den [[10. februar]] [[1659]]. Ved en solid kampindsats, og godt hjulpet af militær spionage, lykkedes det københavnerne at modstå stormen, og svenskerne måtte trække sig tilbage med svære tab.
 
Den svenske hær, som var involveret i besættelser i [[Preussen]] og [[Pommern]], blev nu presset sydfra af [[østrig]]ske og [[Polen|polske]] tropper, og den allierede hær under ledelse af [[Ernst Albrecht von Eberstein|Eberstein]] trængte op gennem [[Jylland]]. På søen var hollænderne den overlegne part.
 
Karl X Gustav indså efter den mislykkede storm, at en erobring af Danmark ikke var mulig, og han koncentrerede nu sine tropper på [[Fyn]]. Det blev Schack og Eberstein, som kom til at udkæmpe de endelige slag fra dansk og allieret side. De to mødtes til samråd i [[Egernførde]], og derefter sejlede Schacks tropper fra Kiel den [[27. oktober]] [[1659]]. I [[Storebælt]] forsøgte han et overraskelsesangreb på [[Nyborg]], men da det mislykkedes, besluttede han at gå i land ved [[Kerteminde]] den [[31. oktober]], og det angreb lykkedes.
 
Schacks hær stod på Fyn, og efter nogle dages hvil, hvor den svenske hovedstyrke trak sig tilbage mod Nyborg, rykkede Schack mod [[Odense]], hvor han holdt sit indtog den [[9. november]]. To dage senere mødte han Ebersteins hær, der havde have kæmpet sig over til [[Lillebælt]]. Den [[14. november]] begyndte [[slaget ved Nyborg]], og dagen efter overgav svenskerne sig.
 
Den [[26. maj]] [[1660]] blev der sluttet fred, og Danmark fik [[Bornholm]] og de [[Norge|norske]] områder tilbage. Indenrigspolitisk fik krigen store konsekvenser, da den ansporede [[Frederik 3.]]s statskup og indførelsen af [[enevælde]]n.
 
== Eksterne henvisninger ==