Karl Gustav-krigene: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rettede slåfejl
Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp
m Gendannelse til seneste version ved Villy Fink Isaksen, fjerner ændringer fra 213.83.136.10 (diskussion | bidrag)
Linje 2:
[[Fil:Tåget över bält2.jpg|thumb|Karl X Gustav overværer sine troppers krydsning af isen. Malet af [[Johan Philip Lemke]]]]
'''"Karl Gustav-Krigene"''' var to [[krig]]e mellem [[Danmark-Norge]] og [[Sverige]] i perioden [[1657]]-[[1660]]. De udgjorde den 5. og 6. krig i de 12 krige, der kaldes [[Svenskekrigene]]. Krigene endte med, at [[Danmark]] afgav landskaberne [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]] til Sverige, og [[Norge]] afgav [[Bohuslen]] til Sverige. [[Bornholm]] og de norske landskaber [[Trøndelag]], [[Romsdal]] og [[Nordmøre]], som også blev overdraget til Sverige ved den første fredsslutning i [[1658]] ([[Freden i Roskilde]]), kom tilbage til henholdsvis Danmark og Norge ved den anden fredsslutning i 1660 ([[Freden i København]]).
 
== Første del ==
{{uddybende|Første Karl Gustav-krig}}
Kong [[Frederik 3.]] erklærede [[Sverige]] og Kong [[Karl X Gustav]] krig den [[1. juni]] [[1657]]. "Karl Gustav-krigen" skulle være revanche for nederlaget i [[Torstenson-krigen|Torstensonkrigen]] i [[1645]]. Først den 20. juni modtog svenskekongen krigserklæringen i den vestpreussiske by Thorn, nu [[Torun]] i Polen.
 
Efter et mislykket dansk angreb på det svenske [[bispedømme]] [[Bremen-Verden]] besatte svenskerne [[Jylland]], mens Danmark sejrede i [[Halland]] og generobrede de i [[1645]] afståede norske landsdele [[Jemtland]] og [[Herjedalen]].
 
I oktober indtog svenskerne [[Frederiksodde]] ([[Fredericia]]) efter et slag, hvor over 1.000 danske soldater faldt, og [[rigsmarsk]] [[Anders Bille (rigsmarsk)|Anders Bille]] blev, dødeligt såret, taget til fange.
Det blev isvinter, og bælterne frøs til, så de svenske tropper kunne gå over bælterne; først til [[Fyn]], som de nåede [[30. januar]] [[1658]]. Via [[Tåsinge]], [[Langeland]], [[Lolland]] og [[Falster]] nåede svenskerne [[Sjælland]], og allerede den [[15. februar]] stod de 20 km fra [[København]]. Den danske ledelse var lammet af panik, og Frederik 3. indgik den ydmygende [[Freden i Roskilde|fredsaftale i Roskilde]].
 
Hvad danskerne var uvidende om, men som svenskerne vidste gennem opsnappede depecher, var, at [[Brandenburg]] og [[Østrig]] havde besluttet at sende 23.000 soldater til Danmark som hjælp mod svenskerne. De svenske fredsforhandlere sænkede derfor deres krav til landafståelser og fik meget travlt med at få freden undertegnet. Da danskerne fik nys om undsætningshæren, var det for sent.
 
== Anden del ==