Slaget ved Hastings: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m →‎Slaget: Linkfiks
Linje 66:
Først begyndte de normanniske bueskytter at affyre deres [[pil (våben)|pile]] mod englænderne med det resultat, at de fleste af dem fløj over den engelske hær eller satte sig fast i skjoldmuren.
 
Englænderne svarede derefter igen med [[spyd|kastespyd]] og [[kastekølle]]r. Herefter lod Vilhelm sit infanteri angribe.
 
I den tumult, der fulgte, faldt hertug Vilhelm af sin hest. Han fik imidlertid hurtig erstattet sin hest, men på det tidspunkt var meldingen om, at hertugen var faldet, begyndt at få konsekvenser for den normanniske hær, der straks begyndte at vige. Hertug Vilhelm skulle da efter sigende have kastet sig ind foran sine flygtende mænd, skubbet hjelmen tilbage og bekendtgjort, at han ikke var død, og at normannerne skulle sejre, da der ingen mulighed var for flugt.
Linje 72:
Normannerne havde fra Frankrig lært og afprøvet en teknik, hvor de foregav at give op - og flygte. Modstanderne griner af dem der flygter - føler sig overmodige.
 
TrikketTricket var så, at lade modstanderen, her englænderne, begynde at "løbe efter normannerne", og dermed komme ud af de formationer, som de normalt skulle blive i, indtil de fik besked om noget andet. De der løb frem, havde dermed ingen beskyttelse. Kort tid efter vender normannerne om og angriber de engelske soldater, som nu var aldeles ubeskyttede, de blev mejet ned en for en - alle sammen.
 
Krigslist eller ej, så har det været en drabelig situation. Hvis hertugen skulle falde, ville det være svært at fortsætte kampen. Nok kæmpede normannerne i små grupper, som var mere eller mindre uafhængige af hertugen, men lederens død har altid haft en negativ indvirkning på soldaternes moral. Hertugen har været hærens samlingspunkt, og hans banner har kunnet ses af alle, og skulle han falde, vil usikkerheden brede sig, og dermed er flugten eneste mulighed for overlevelse.