Glasmaleri: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Bruxels April 2012-11a.jpg|thumb|left|Tre scener fra legenden om det mirakuløse sakramente. Blyindfattede ruder i St. Michael og St. Gudula katedralen, Bruxelles, byaf [[Jean-Baptiste Capronnier]] (ca. 1870)]]

Endnu i 16. århundredes begyndelse frembringer den middelalderlige glasmalerkunst et så betydeligt værk som vinduerne i [[Kölner Dom]] nordlige sideskib, som dog tillige røber en vis tendens til realisme og bevæget komposition, der passer mindre godt med glasmaleris dekorative væsen. På overgang mellem gotik og renæssance står bl.a. nogle vinduer i domkirken i [[Freiburg]], i flere kirker i Paris og England, samt i [[St. Michael og St. Gudula katedralen]] i [[Bruxelles]], de sidste med arkitektonisk baggrund i rig renæssancestil. Glasmalerne nærmer sig mere og mere til oliemaleriets teknik og misforstår således deres kunstarts væsen, men dog har både Frankrig og fornemmelig Nederlandene endnu i slutningen af 16. og begyndelsen af 17. århundrede betydelige glasmalere at opvise, således [[Dirk Crabeth]] og [[Wouter Crabeth]], glasmaleri i [[Sint-Janskerk]] i Gouda 1555—77, [[Abraham van Diepenbeeck]], som overførte sin lærers, maleren [[Rubens]]’ kompositioner på glas, og flere. De store glasmaleri forsvinder efterhånden fra kirkerne, og man nøjes med at indsætte små malede tavler i de klare ruder, såvel i kirker som fornemmelig i rådhuse og privatboliger. Sådanne tavler skænkedes ofte af frænder og venner ved opførelsen af et hus (glarøl, fensterbier), eller af borgmestre og rådmænd til rådhuset, og forsynedes da gerne med giverens våben eller bomærke, portræt, navn, sentenser etc.; denne smag bredte sig også ud til bønderne og holdt sig i lang tid hos dem. Den rigeste samling af den art små glasmaleri i [[Danmark]] findes i [[Odense Museum]] og stammer fra byens gamle skomagerlavshus. Prøver på slige små malede glastavler ses på den farvelagte planche. De herlige glasmaleri, som nederlænderen Evert Crynss udførte til ''Kongens Stol'' i Frederiksborgs Kapel, ødelagdes ved branden. I øvrigt blomstrede denne art "kabinetsmaleri" især i [[Schweiz]] i 16. og 17. Århundrede, og selv betydelige kunstnere som [[Hans Holbein den yngre]] gav tegninger til dem. I trods alt havde hele kunsten dog nu fået noget håndværksmæssigt over sig, bl.a. fordi teknikkens stigende vanskelighed mere og mere hindrede de egentlige kunstnere i selv at udføre glasmaleri i løbet af 17. og 18. århundrede forsvandt glasmaleri så godt som fuldstændig (undtagen i England, hvor en Nederlændernederlænder, [[Bernard van Linge]], under Jakob I stiftede en skole, som har holdt sig ned i nutiden). DetteDet hang dels sammen med de blyindfattede ruders afløsning med i større støbte glasruder, indfattede i træsprosser (1688 genopfandt man nemlig i Frankrig den gamle romerske kunst, at støbe glastavler på sand), dels med den herskende [[klassicisme]]s uvilje mod alt for spraglede farver. Dog krævedes f.eks. i København hele 18. århundrede igennem som mesterstykke et vindue i kunstfærdigt blymønster med en malet tavle, og endnu 1829 udførtes en sådan i København, men om praktisk brug er her ikke tale. I [[Holsten]] udførtes glasmaleri i årene efter 1780 i Hennestedt Sogn, ruder bemalede alene med navne endnu i året 1800.