Karantæne: Forskelle mellem versioner

Sundhedssystemet i [[Norditalien]] blev et forbillede for resten af [[Europa]] i bekæmpelsen af pest. I efteråret [[1627]] kom den [[island]]ske [[præst]] Oluf Eigilsson til [[Livorno]] på sin vej mod nord for at skaffe [[løsepenge]] for de islændinge, der blev holdt som [[slave]]r i [[Nordafrika]]. Oluf beskriver, hvordan en lokal læge kom om bord i skibet, hvor Oluf befandt sig, befalede de ombordværende af begge køn at klæde sig af, undersøgte dem under hænderne og rundt kønsdelene (frygt for [[syfilis]]), og derefter erklærede dem smittefri. Da den danske skibslæge [[A.G.Anders Georg Drachmann]] kom til Livorno i 1800-tallet på en [[fregat]] med sygdomsudbrud, måtte han i stegende sol dissekere en af de afdøde søfolk foran en række svedende myndighedspersoner fra byen. Drachmann fjernede organ efter organ, og holdt dem op foran delegationen, til han skulle til at save skallen over på afdøde for at tage hjernen ud. Da blev han afbrudt af embedsmændene, som erklærede skibet smittefrit.<ref>Jens Riise Kristensen: ''Barbariet tur-retur'' (s. 71), forlaget Ørby, 2003, ISBN 87-89797-17-5</ref>