Forskel mellem versioner af "Karantæne"

97 bytes fjernet ,  for 3 år siden
Under [[kolera]]-udbruddet i 1800-tallet blev rejsende til Danmark, der blev anset som mulige smittebærere, isoleret i tyve døgn på en af de fem karantænestationer på afsidesliggende øer. På [[Saltholm]] internerede man rejsende til [[Sjælland]]; på [[Sprogø]] rejsende til [[Fyn]]; på [[Askø (Smålandsfarvandet)|Askø]] rejsende til [[Lolland-Falster]]; og på Brandø og [[Kyholm]] rejsende til [[Jylland]]. <ref>ttps://books.google.no/books?id=GzsSSn1rHXMC&pg=PA128&lpg=PA128&dq=kyholm+flak&source=bl&ots=c0NoC513Ms&sig=6x-Heho7cnVWQ-sSXdCMUYdE_gg&hl=no&sa=X&ved=0ahUKEwj4l93K4eDMAhUCNxQKHeBrB94Q6AEIKDAB#v=onepage&q=kyholm flak&f=false</ref>
 
I [[1796]] foretog en kommission en udredning af spørgsmålet om et karantæne-lasaret for [[Danmark-Norge]] og [[Slesvig-Holsten]]. ManDen fandt, at [[Kristiansand]] var bedst beliggende. SkibSkibe fra de almindeligste pesthavne kom forbi på vejen, uafhængigt af, hvor i tvillingrigerne de havde tænkt sigskulle. ManDen valgte [[Odderøya]], pga. kort afstand til byen, derog var udstyret med endens fæstning og en garnison som var behjælpelig medafså vagthold. Ved kongeligt reskript af 5. juli [[1799]] besluttedes at anlægge en karantænestation for [[Danmark]], [[Norge]] og [[Holsten]] på Odderøya.
 
LasarettetLazarettet blev opført i [[1800]]-01, nedbrændte før det var taget i brug, og stod omsider færdig til brugfærdigt i [[1804]]. Man havde beregnet plads til 250 senge. Karantænestationen var højere beliggende end byens andre huse, ud fra datidens teori om at sygdomssmitte skyldtes opstigende, skadelige [[gas]]ser. Første kontrol påhvilede [[lods]]en, som undersøgte hvor skibet kom fra, lasten, og om der havde været sygdom undervejs. Ved kongelig forordning af [[1805]] var der [[dødsstraf]] for en skipper, der holdt skjult at han havde smitsom sygdom om bord, eller havde overtaget gods eller personer fra et smittet skib. Ved mistanke om smitsom sygdom, hejste lodsen et gult [[flag]] og førte skibet til østre havn. Der ventede man så, til sundhedskommissionen ankom. Den bestod fra 1805 af læge, søofficer, øverste [[told]]funktionær og en øvrighedsperson. Skibspapirene blev fugtet med [[eddike]] og røget i en særlig ovn, før de med båd blev fragtet til fæstningen og overrakt vagten der med en jernstang. Lægen kaldte så alle på dæk, udspurgte dem om helbred og foretog en fuld undersøgelse. Syge blev bragt til lasarettetlazarettet, og skibet,skib samtog lodsen,lods blev sat i karantæne. Skibets rum skulle rengøres og luftes, alt tøj luftes på dæk, og mandskabet dagligt vaske ansigt og hænder. Var det sommer, skulle de bade. Mad blev fragtet ud og hejst om bord. Efter at maden var leveret, skulle flåden flere gange overskylles med søvand. Læger og plejere var pålagt at fugte hænder og ansigt med eddike før de gik ind til patienterne, og bagefter skulle de straks skifte tøj, og hænge det brugte tøj til luftning. Patienternes hænder og næsebor blev fugtet med [[klor]]kalk-opløsning fra en [[svamp]]. Gulvene blev vasket med klorkalk to gange dagligt. Frem til [[1859]] benyttede man ''parloiret'' (af [[Fransk (sprog)|fransk]] ''parler'' = at tale) til samtaler mellem personer fra byen og dem, der var i karantæne. Denne "talestue" var delt i midten af et trægitter og et net, og papirer blev overrakt ved hjælp af træklemmer efter at være røget og dynket med eddike. Behovet for stationen var enormt: I [[1831]] lå der hele 339 skibe i karantæne.<ref>http://www.tidsskriftet.no/?seks_id=1311642 (s. 2)</ref>
 
Karantænestationen på Odderøya var den største i [[Nordeuropa]] og i drift frem til [[1914]]. Kristiansands kommandant, oberst Undahl, døde selv af [[tyfus]] han pådrog sig under et besøg på et fransk skib. Stationen fik sin egen gravplads, som efterhånden blev kendt som [[Kolera]]kirkegården. Den, som sidst blev gravlagt der, var englænderen William Petrie, der døde i [[1892]]. Tre [[Wehrmacht]]-soldater blev hængt på Odderøya i [[1943]] for at have samarbejdet med den norske [[modstandsbevægelse]], og smidt i en grav på Kolerakirkegården. De blev dog overført til Oddernes kirkegård efter krigen.<ref>[http://loype.kulturminneaaret2009.no/kulturminneloyper/odderoeya-2013-201dden-ubetalelige-herlighed201d/karantenestasjonen Karantenestasjonen — Kulturminneaaret 2009<!-- Bot genereret titel -->]</ref>.
 
== Karantæneforordningen af 19. juni 1831 ==
Anonym bruger