Versionen fra 28. jul. 2016, 12:23 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m bot: subst PAGENAME ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 5. feb. 2017, 16:19 redigér fjern redigering Sarah Layton (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere 26.904 edits udbygget side Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Adolf IV von Schauenburg 01.jpg\|thumb\|Adolf 4. af Holsten]] '''Adolf 4. af Holsten''' (født før [[1205]], død [[8. juli]] [[1261]]) var en [[Tyskland\|tysk]] [[greve (titel)\|greve]] fra [[Huset Schauenburg]], der var greve af [[Grevskabet Schauenburg\|Schauenburg]] fra [[1225]] til [[1238]] og greve af [[Grevskabet Holsten\|Holsten]] fra [[1227]] til [[1238]]. '''Adolf 4. af Holsten''', søn af [[Adolf 3. af Holsten]], havde længe kun ringe udsigt til at generhverve sin faders besiddelser, som [[Valdemar Sejr]] havde vundet og fået kejser Frederik 2.s brev på, men kong Valdemars tilfangetagelse på [[Lyø]] forandrede alle forhold, og Adolf vendte tilbage til det fædrene grevskab. Kong Valdemars [[slaget ved Bornhøved\|nederlag ved Bornhøved]] sikrede ham besiddelsen af det. I 1229 sluttede han endog et venskabsforbund med den danske konge, og 1234 gjorde begge i forening et tog mod [[Lübeck]]. I 1237 giftede han sin datter med Valdemars søn [[Abel af Danmark\|Abel]]. ▼ == Biografi == I [[1238]] efter gjorde Adolf et [[korstog]] til [[Livland]], og dette blev indledningen til, at han helt helligede sig religionen. Han overgav formynderskabet over sine sønner til Abel og indtrådte 1239 selv i [[Maria Magdalene-klosteret]] i [[Hamborg]], som han havde stiftet til minde om sejren i [[Slaget ved Bornhøved]]. Senere drog han som [[pilgrim]] til Rom og blev til sidst endog præsteviet. ▼ ▲~~'''~~Adolf 4. ~~af Holsten''',~~var søn af [[Adolf 3. af Holsten]], men havde længe kun ringe udsigt til at generhverve sin faders besiddelser, som kong [[Valdemar Sejr]] af Danmark havde vundet og fået [[Frederik 2. (Tysk-romerske rige)\|kejser Frederik 2.]]'s brev på,. ~~men~~Men kong Valdemars tilfangetagelse på [[Lyø]] forandrede alle forhold, og Adolf vendte tilbage til det fædrene grevskab. Kong Valdemars [[slaget ved Bornhøved\|nederlag ved Bornhøved]] sikrede ham besiddelsen af det. I 1229 sluttede han endog et venskabsforbund med den danske konge, og 1234 gjorde begge i forening et tog mod [[Lübeck]]. I 1237 giftede han sin datter [[Mechtilde af Holsten\|Mechtilde]] med Valdemars søn [[Abel af Danmark\|Abel]]. ▲I [[1238]] ~~efter~~ gjorde Adolf et [[korstog]] til [[Livland]], og dette blev indledningen til, at han helt helligede sig religionen. Han overgav formynderskabet over sine sønner til Abel og indtrådte 1239 selv i [[Maria Magdalene-klosteret]] i [[Hamborg]], som han havde stiftet til minde om sejren i [[Slaget ved Bornhøved]]. Senere drog han som [[pilgrim]] til Rom og blev til sidst endog præsteviet. Højagtet af alle tilbragte han sine sidste leveår i [[Marieklosteret i Kiel]], hvor han døde 1261.

Adolf 4. af Holsten: Forskelle mellem versioner