Europa-Kommissionen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Rettelse af tastefejl og forkert apostrof-s-genitiv |
SorenRK (diskussion | bidrag) m Ændrer navn efter artiklens navn og EU-traktaterne + linkfix og smårettelser |
||
Linje 60:
|data16 = [http://ec.europa.eu/index_en.htm ec.europa.eu]
}}
'''
Kommissionen arbejder på samme måde som en [[Kabinet (regering)|kabinetregering]], med 28 kommissionsmedlemmer (uformelt kendt som "kommissærer").<ref>{{cite book|isbn=92-79-02225-3|url=http://ec.europa.eu/publications/booklets/eu_glance/53/2006-en.pdf|title=How the European Union works: Your guide to the EU institutions|author=European Commission|year=2006|format=PDF|accessdate=4 December 2011|page=20|quote=Informally, the appointed members of the Commission are known as 'commissioners'.}}<br />{{cite web|url=http://ec.europa.eu/about/index_en.htm|title=About the European Commission|author=European Commission|accessdate=4 December 2011|quote=A new team of 27 Commissioners (one from each EU country) is appointed every five years.}}</ref> Der udpeges en kommissær pr. [[Den Europæiske Unions medlemsstater|medlemsstat]], men kommissærerne er bundet af deres ed til at repræsentere EU's samlede interesser, snarere end deres hjemlands.<ref name=oath/> En af de 28 kommissærer er [[Europa-Kommissionsformand|Kommissionsformand]], udpeget af [[Det Europæiske Råd]]<ref>[http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=OJ:JOL_2014_192_R_0010]</ref> og valgt af [[EU-Parlamentet]].<ref name="Schütze 2012">{{cite book|last1=Schütze|first1=Robert|title=European Constitutional Law|date=2012|publisher=Cambridge University Press|isbn=978-0521-73275-8|pages=99–100, 118}}</ref> [[Rådet for Den Europæiske Union|EU-Rådet]] nominerer derefter de andre 27 medlemmer af kommissionen i samråd med den nominerede kommissionsformand, og de 28 medlemmer skal derefter, som samlet gruppe, godkendes af [[EU-Parlamentet]].<ref>[[s:en:Consolidated version of the Treaty on European Union/Title III: Provisions on the Institutions#Article 17|Treaty on European Union: Article 17:7]]</ref> Den nuværende kommission er [[Juncker-kommissionen]], som blev taget i ed i slutningen af 2014.
Linje 81:
De tre organer sameksisterede frem til 1. juli 1967 da de, under [[Fusionstraktaten]], blev kombineret til en enkelt administration under formanden [[Jean Rey (politiker)|Jean Rey]].<ref name="ENA commission history"/> På grund af fusionen voksede [[Rey-kommissionen]] midlertidigt til at bestå af 14 medlemmer, omend efterfølgende kommissioner blev reduceret til ni, efter formlen med et medlem for små stater og to for store stater.<ref name="ENA composition">{{cite web|title=Composition|publisher=CVCE|url=http://www.cvce.eu/obj/composition_of_the_european_commission-en-4b39ad5f-6376-44e4-8144-07e1f84647aa.html}}</ref> Rey-kommissionen fuldendte Fællesskabets [[toldunion]] i 1968 og var fortaler for et mere magtfuldt, folkevalgt [[EU-Parlamentet|Europa-Parlament]].<ref name="Meet Rey">{{cite web|title=Discover the former Presidents: The Rey Commission|publisher=Europa (web portal)|url=http://ec.europa.eu/commission_barroso/president/history/rey/index_en.htm|accessdate=23 August 2007}}</ref> På trods af at Rey var den første formand for de kombinerede fællesskaber, betragtes Hallstein normalt som den moderne Kommissions første kommissionsformand.<ref name="ENA commission history"/>
[[Malfatti-kommissionen|Malfatti-]] og [[Mansholt-kommissionen|Mansholt-kommissionerne]] fulgte, og arbejdede med samarbejde om pengepolitik og den første [[Udvidelsen af EU|udvidelse af det Europæiske Fællesskab]] mod nord i 1973, da blandt andre [[Danmark]] kom med i fællesskabet.<ref name="Meet Mansholt">{{cite web|title=Discover the former Presidents: The Mansholt Commission|publisher=Europa (web portal)|url=http://ec.europa.eu/commission_barroso/president/history/mansholt/index_en.htm|accessdate=23 August 2007}}</ref><ref name="Meet Malfatti">{{cite web|title=Discover the former Presidents: The Malfatti Commission|publisher=Europa (web portal)|url=http://ec.europa.eu/commission_barroso/president/history/malfatti/index_en.htm|accessdate=23 August 2007}}</ref> Med udvidelsen voksede Kommissionens medlemsskab også til tretten under [[Ortoli-kommissionen]] (Storbritannien blev, som et stort medlemsland, tildelt to kommissærer), som forsøgte at håndtere det udvidede fællesskab i en tid med økonomisk og international ustabilitet.<ref name="ENA composition"/><ref name="Meet Ortoli">{{cite web|title=Discover the former Presidents: The Ortoli Commission|publisher=Europa (web portal)|url=http://ec.europa.eu/commission_barroso/president/history/ortoli/index_en.htm|accessdate=23 August 2007}}</ref> Fællesskabets eksterne repræsentation blev styrket da kommissionsformand [[Roy Jenkins]], der oprindeligt var blevet rekrutteret til formandsposten i januar 1977 fra sin rolle som [[Home Secretary]] i Storbritanniens [[Labour]]-regering,<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/january/3/newsid_3287000/3287511.stm | publisher=BBC News|title=1977: Jenkins quits Commons for Brussels|date=3 January 1977}}</ref> blev den første kommissionsformand til at deltage i et [[G8]]-topmøde på vegne af Fællesskabet.<ref>{{cite web|url=http://www.deljpn.ec.europa.eu/union/showpage_en_union.external.g8.php|title=EU and the G8|accessdate=25 September 2007|publisher=European Commission}}</ref> Efter [[Jenkins-kommissionen]] beskæftigede [[Gaston Thorn]]
===Jacques Delors' revitalisering af Kommissionen (1985-1994)===
[[
{{hovedartikel|Delors-kommissionen}}
Kommissionens formandskab blev i 1985 overtaget af den franske økonom [[Jacques Delors]], som tilførte den en ny dynamik og en fornyet idé om retning,<ref>{{cite web|publisher=Burson-Marsteller|title=The new Commission – some initial thoughts|year=2004|url=http://www.bmbrussels.be/box_bmnewcomm.php|accessdate=17 June 2007|archiveurl=https://web.archive.org/web/20060923001700/http://www.bmbrussels.be/box_bmnewcomm.php|archivedate=23 September 2006}}</ref> og blev den første til at besidde formandsposten i hele tre embedsperioder: Nemlig i perioden 1985-1988, perioden 1989-1992 og igen i perioden 1993-1994. Delors og hans hold betragtes ofte som "[[euro]]ens grundlæggere".<ref name="Meet Delors">{{cite web|title=Discover the former Presidents: The Delors Commission|publisher=Europa (web portal)|url=http://ec.europa.eu/commission_barroso/president/history/delors/index_en.htm|accessdate=23 August 2007}}</ref> ''[[International Herald Tribune]]'' bemærkede om Delors arbejde ved udgangen af hans anden embedsperiode i 1992: "Mr. Delors reddede det Europæiske Fællesskab fra et dødvande. Han ankom fra Europessimismen var på sit højeste. Selvom han var en lidet kendt tidligere fransk finansminister, pustede han liv og håb ind i EF og ind i den mismodige Bruxelles-Kommission. I sin første periode, fra 1985 til 1988, samlede han Europa om kaldet for et enkelt marked, og da han blev udpeget til en anden periode begyndte han at opfordre europæere til [at arbejde mod] de langt mere ambitiøse mål om økonomisk, monetær og politisk union".<ref name="IHT Delors quote">{{cite web|last=Merritt|first=Giles|title =A Bit More Delors Could Revamp the Commission|work=International Herald Tribune|date=21 January 1992|url=http://www.iht.com/articles/1992/01/21/edgi_0.php|accessdate=17 October 2007|archiveurl=https://web.archive.org/web/20080121053056/http://www.iht.com/articles/1992/01/21/edgi_0.php|archivedate=21 January 2008}}</ref>
Linje 115:
==Magt og funktioner==
[[
Kommissionen blev fra starten struktureret til at fungere som en uafhængig supranational autoritet separat fra regeringerne; den er blevet beskrevet som "det eneste organ, der betales for at tænke europæisk".<ref name="Day">{{cite web|title=Interview with European Commission Secretary-General Catherine Day|publisher=EurActiv|date=25 September 2006|url=http://www.euractiv.com/en/future-eu/interview-european-commission-secretary-general-catherine-day/article-158149|accessdate=17 June 2007}}</ref> Medlemmerne nomineres af medlemstaternes regeringer, med et medlem nomineret fra hver regering. De er dog forpligtet til at agere uafhængigt – neutralt fra andre påvirkninger såsom de regeringer, der nominerede dem. Dette står i kontrast til [[Rådet for Den Europæiske Union|EU-Rådet]], som repræsenterer regeringerne, [[EU-Parlamentet]], som repræsenterer de europæiske borgere, [[Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg]], som repræsenterer de organiserede civilsamfund, og [[Det Europæiske Regionsudvalg]], som repræsenterer lokale og regionale autoriteter.<ref name="Europa Institutions"/>
Linje 144:
===Udnævnelse===
[[
[[Europa-Kommissionsformand]]en foreslås til at begynde med af [[Det Europæiske Råd]], som tager de seneste [[
Formandskandidaten har ofte været en ledende national politiker, men dette er ikke et krav. Der er også andre kriterier der påvirker valget af formandskandidat, heriblandt hvilket område af Europa som kandidaten kommer fra; kandidatens politiske indflydelse, som helst skal være stor, men ikke stor nok til at dominere kommissionsmedlemmerne for meget; sprog spiller også en rolle, da Frankrig betragter det som en nødvendighed at formanden er fransktalende; samt integrationsgrad, hvorvidt deres stat er medlem af både [[eurozone]]n og [[Schengen-
Efter valget af kommissionsformand, samt Det Europæiske Råds udpegelse af den [[EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik|højtstående repræsentant]], nomineres hver EU-kommisær af sin medlemsstat (med undtagelse af de medlemsstater, som kommissionsformanden og den højtstående repræsentant kommer fra) i samråd med kommissionsformanden, idet kan dog ikke har magt til at ændre et medlemslands valg af EU-kommissær. Kommissionsformanden har dog eneret på tildelingen af porteføljer, og er generelt mere tilbøjelig til at tildele magtfulde porteføljer til de EU-kommissærer, som han finder mest talentfulde. Formandens hold skal herefter igennem høringer i EU-Parlamentet, som vil stille dem spørgsmål og efterfølgende stemme om deres egnethed som samlet entitet. Hvis nogle medlemmer af holdet findes for uegnede, skal kommissionsformanden omrokere porteføljer eller alternativt bede den pågældende medlemsstat om en ny kandidat, medmindre han vil risikere at hele Kommissionen bliver nedstemt. Da Parlamentet ikke kan stemme mod individuelle kommissærer indgås der normalt et kompromis hvorved de værste kandidater fjernes, men mindre indvendinger sættes til side således at Kommissionen som helhed kan tages i ed. Når først holdet er blevet godkendt af Parlamentet, tages det formelt i ed af et kvalificeret flertal i [[Det Europæiske Råd]] i henhold til EU-Traktatens Artikel 17, stk. 7.
Linje 163:
==Forvaltning==
{{uddybende|EU-forvaltninger}}
[[
Kommissionen er opdelt i [[generaldirektorat]]er, der kan sammenlignes med departementer eller [[Ministerium|ministerier]]. Hvert generaldirektorat dækker et specifikt policyområde såsom Landbrug og Udvikling af Landdistrikter eller Forskning og Innovation eller interne tjenester, og ledes af en generaldirektør, der er under en specifik kommissær. En kommissærs portefølje kan understøttes af flere GD'er, de kan forberede forslag for dem som, hvis de godkendes af et flertal af kommissærerne, kan gå videre til Parlamentet og Rådet .<ref name="Europa Institutions"/><ref>{{cite web|title=Eurojargon|publisher=Europa (web portal)|url=http://europa.eu/abc/eurojargon/index_en.htm|accessdate=18 June 2007}}</ref> [[EU-forvaltninger|Kommissionens forvaltning]] ledes af en [[EU-Kommissionens generalsekretær|generalsekretær]].
Den stærkt fragmenterede GD-struktur er blevet kritiseret for at spilde for meget tid på interne stridigheder hvor de forskellige departementer og kommissærer konkurrerer med hinanden. Ydermere kan GD'erne udøve betragtelig kontrol over en kommissær, da kommissæren ofte har meget kort tid til at forsøge at få kontrollen over sin stab.<ref name="LEM">{{cite web|last=Amies|first=Nick|title=Former EU Mandarin Spills the Beans on Commission Intrigue|publisher=Deutsche Welle|date=21 September 2007|url=http://www.dw-world.de/dw/article/0,2144,2790009,00.html|accessdate=17 October 2007}}</ref><ref name="Press Releases"/>
Ifølge Kommissionens egen statistik var der i september 2012 ansat 23.803 personer hos Kommissionen som embedsmænd og midlertidigt ansatte. Herudover var der 9230 "eksternt personale" (f.eks. kontraktansatte, udstationerede nationale eksperter, unge eksperter, praktikanter osv.). Det største GD er [[Generaldirektorat for Oversættelse|Generaldirektoratet for Oversættelse]], som har en stab på 2309 ansatte, mens den største nationale gruppe er [[
===Presse===
[[
Kommunikation med pressen håndteres af [[Generaldirektoratet for Kommunikation]]. Kommissionens talsmand er <!-- TODO: hent fra Wikidata --> Ricardo Cardoso, som afholder middags-pressemøder. De finder sted på hverdag i Kommissionens presselokale i Berlaymont, hvor journalister kan stille Kommissionens embedsfolk spørgsmål om ethvert emne, og forvente at få et officielt svar til live-tv - noget, der er relativt unikt på verdensplan.<ref>{{cite news|last =Lynam|first=Joe|title=The peculiar world of the European Union|publisher=BBC News|date=1 April 2007|url=http://news.bbc.co.uk/1/hi/business/6496813.stm|accessdate=17 June 2007}}</ref>
Linje 187:
== Placering ==
Europa-Kommissionen holder primært til i [[Bruxelles]], hvor Formandens kontor og Kommissionens møderum ligger på 13. etage i [[Berlaymont-bygningen]]. Kommissionen har også kontorer i [[Bruxelles og EU|forskellige andre
== Se også ==
|