Neandertaler: Forskelle mellem versioner

Fra [[1856]] er der fundet [[skelet]]rester fra over 275 [[individ]]er fra mere end 70 steder. <ref>Jeffrey K. McKee, ‎Frank E. Poirier, ‎W. Scott Mcgraw: ''Understanding human evolution'' (s. 277), ISBN 978-0131113909</ref> [[Evolution]]smæssigt var neandertalerne menneskets nærmeste slægtninge. <ref>https[http://www.experimentariumpolitiken.dk/forsiden/viden/nyt-fra-naturvidenskabenart5009376/artikel/viVi-har-alle-lidtfire-procent-neandertaler-i-os/ Vi har alle fire procent neandertaler i os]</ref>

Forskere sammenlignede kranier fra 32 moderne mennesker og 13 neandertalere, fra mellem 27.000 og 75.000 år tilbage. Det fremkom, at neandertalerne havde betydeligt større øjenhuler.<ref>[http://www.seeker.com/neanderthals-lacked-social-skills-1767294231.html Neanderthals Lacked Social Skills]</ref> Dette har givet anledning til at tro, at større dele af deres hjerne end vores var knyttet til synet, så de skulle kunne orientere sig i de lange, mørke nætter i Europa; og at det er gået på bekostning af evne til analytisk tænkning; hvad der også kan have bidraget til, at de forsvandt. <ref>[http://www.bbc.com/news/science-environment-21768626 Neanderthal extinction linked to large eyes]</ref>

Der er ikke fundet neandertaler-DNA i vore [[mitokondrie]]r. Dermed har vi ikke arvemateriale direkte fra mandlige neandertalere – kun fra kvinderne. <ref>[http://forskning.no/dna-dyreverden-aper-primater-evolusjon/2013/02/dode-ut-i-ensomhet Døde ut i ensomhet]</ref>

Neandertalerne viser tegn tilpå at have været udsat for [[sygdom]]me som [[tuberkulose|TB]], [[tyfus]], [[brucellose]], [[kighoste]] og [[forkølelse]]. [[Bakterie]]n ''Heliobacter pylori'', der fremkalder [[mavesår]], kom til Europa med ''Homo sapiens'' og kan have smittet neandertalere, som ikke havde nogen modstandskraft mod sygdommen. Selv om de pådrog sig skader under jagt, viser deres knogler også tegn tilpå [[betændelse]]r og [[infektion]]. Teorien har været, at smitsomme sygdomme først blev et problem for mennesker for omkring 11.000 år siden, da folk blev bofaste og holdt [[husdyr]]. Nu viser det sig, at mange af nutidens sygdomme allerede fandtes, da neandertalerne befolkede store dele af Europa og Asien for omkring 250.000 siden. Tidligere har man anset TB, tyfus og brucellose som [[zoonose]]r, der smittede fra [[kvæg]] til mennesker; mens smitten måske i virkeligheden er opstået hos mennesker og derefter overført til husdyr, da [[landbrug]]et opstod for omkring 8.000 år siden. DNA arvet-arven fra neandertalere indeholdt gener, der gav [[resistens]] mod virusinfektioner, såsom [[hjernehindebetændelse]] efter smitte fra [[parasit]]ter, der lever i europæiske skove, og gener, der beskyttede mod bakteriel [[blodforgiftning]]. Neandertalerne har udviklet modstandmodstandskraft modoverfor en del sygdomme, der må være opstået, længe inden der fandtes landbrug og husdyrhold. <ref>[http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-3021779/Neanderthals-killed-diseases-modern-humans-gave-resistance-illnesses-finds-study.html Neanderthals were killed off by diseases from modern humans - but gave us resistance to some illnesses, finds study]</ref>

Neandertalerne havde eksisteret i omkring 200.000 år, før de mødte moderne mennesker, og nogle af deres tilpasninger blev arvet af fælles efterkommere, [[hybrid]]erne. Især har neandertalergener for immunitet vist sig arvelige. Nyser man af [[pollen]], eller reagerer [[allergi]]sk på [[kat]]te, kan det altså være et udslag af neandertaler-DNA. Hos nogle befolkningsgrupper i Asien og Europa har disse gener overlevet hos halvpartenhalvdelen af befolkningen. <ref>[http://www.amren.com/news/2016/01/your-neanderthal-dna-may-help-you-fight-disease-and-give-you-allergies/ Your Neanderthal DNA May Help You Fight Disease, and Give You Allergies]</ref> En del af vort [[immunsystem]], der hjælper [[hvide blodlegemer]] til at genkende og ødelægge indtrængere i kroppen, kan skyldes neandertaler-DNA. Nogle forskere mener, at netop arvestofarvemateriale fra neandertalere gør ikke-afrikanere mere sårbare overfor [[diabetes mellitus type 2]]. <ref>[http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-3046838/Now-S-caveman-Neanderthal-fell-sinkhole-150-000-years-ago-starved-death-FUSED-walls.html Now THAT'S a caveman! Neanderthal who fell down sinkhole 150,000 years ago starved to death and FUSED with its walls]</ref> Nye fund knytter tilbøjelighed til afhængighed (fx af [[Tobaksrygning|rygning]]) og til at udvikle diabetes og [[depression]] til gener fra neandertalere. <ref>[http://www.bbc.com/news/science-environment-25959072 Neanderthals gave us disease genes]</ref> Man har også sporet en forbindelse mellem [[virus (biologi)|virus]] hos neandertalere og moderne sygdomme såsom [[AIDS]] og [[kræft]]. <ref>[http://www.ancient-origins.net/news-evolution-human-origins/neanderthal-viruses-dating-back-500000-years-discovered-modern-human Neanderthal viruses dating back 500,000 years discovered in modern human DNA]</ref>

Forskere fra en række lande har samarbejdet om at undersøge generne fra tre neandertalere fundet i Spanien, Kroatien (Vindija-hulen) og Sibirien. De tre individers arvestofarvemasse varierer påfaldende lidt i betragtning af de store afstande og de mange tusinde år, der skilte dem. Variationen de tre imellem var mindre end hos moderne mennesker. Deraf kan sluttes, at neandertalere sandsynligvis levede i små, isolerede grupper. Dermed ændrede arvestoffetarvemassen sig kun langsomt. Hos moderne mennesker ses meget forskellige [[hudfarve]]r, fra blåsort til mælkehvid, mens neandertalere havde en ret ens hudfarve. Der var også mindre variation i de gener, der påvirker [[adfærd]]. Derimod var der større variation i skelet og kropsfaçon end hos moderne mennesker. Når det gælder arvestofarvemasse som kontrollerer [[stofskifte]]t, har europæere tre gange så meget neandertaler-DNA som asiater. Der er tale om den del af stofskiftet, som kontrollerer spaltning og nedbrydning af [[næringsstof (fødemiddel)|næringsstof]]fer, og påvirker europæeres [[fordøjelse]] positivt. <ref>[http://forskning.no/menneskekroppen-dna-evolusjon/2014/04/du-har-hud-og-har-fra-neandertaleren Du har hud og hår fra neandertaleren]</ref>

Med prøver fra 51 ''Homo sapiens'', som levede i Europa for mellem 45.000 og 7.000 år siden, har man kunnet fastslå, at de havde arvet 3-6 pct neandertaler-DNA, hvor nutidens europæere kun har omkring 2 pct. Gennemgående slår nedarvet neandertaler-DNA uheldigt ud, og af studienstudiet fremgår, at [[Evolution|naturligtnaturlig udvalgselektion]] gradvis vil gøre dettedenne arvestofdel af arvemassen endnu sjældnere hos mennesker. <ref>[http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-3569545/The-founding-fathers-Europe-DNA-reveals-Europeans-related-group-lived-Belgium-35-000-years-ago.html The 'founding fathers' of Europe: DNA reveals all Europeans are related to a group that lived around Belgium 35,000 years ago]</ref>

[[Fil:Oase 2-Homo Sapiens.jpg|thumb|right|250px|Kranium fra Peştera cu Oase i Rumænien.]]

Liget af en mand fundet i [[2002 ]] i Peştera cu Oase, [[Rumænien]], havde arvet DNA efter en stamfar, der havde havde haft sex med en neandertaler omkring 200 år (eller 4-6 generationer) tidligere. <ref>[https://www.theguardian.com/science/2015/jun/22/my-neanderthal-sex-secret-modern-europeans-great-great-grandparent-link My Neanderthal sex secret: modern European's great-great grandparent link]</ref> Han levede for mellem 37.000–42000 og 42.000 år siden. Når 6–9 pct af hans genom stammer fra neandertalere, må han have tilhørt en meget tidlig gruppe af moderne mennesker, der har blandet sig med neandertalere, men ikke har efterladt særlige spor i nutidens europæiske befolkning. <ref>[http://phys.org/news/2015-07-scientists-early-modern-human-neanderthal.html#nRlv Scientists discover an early modern human with a recent neanderthal ancestor]</ref>

I [[2013]] fandt man i Monti Lessini-regionen i Italien rester efter et individ, der havde levet for 30.000-40.000 år siden, og så ud til at være en [[hybrid]] af neandertaler og moderne menneske. Kæben viste sig at indeholde mtDNA fra en neandertaler. Individet må derfor have været barn af en neandertalerkvinde og en mandlig ''Homo sapiens''. <ref>[http://www.seeker.com/first-love-child-of-human-neanderthal-found-1767365937.html First Love Child of Human, Neanderthal Found]</ref>