Ramones: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pyrros (diskussion | bidrag) m kuriøsitet → kuriositet |
links |
||
Linje 12:
|Pladeselskab =
|Associerede acts =
|Tidligere medlemmer =Johnny Ramone <br /> Dee Dee Ramone <br /> Tommy Ramone <br /> Joey Ramone<br /> Marky Ramone
|Hjemmeside =http://www.ramones.com/
}}
Linje 19:
== Historie ==
===1974-1979 ===
Til at begynde med bestod bandet af [[Joey Ramone]] (Jeffrey Hyman) på trommer, [[Johnny Ramone]] (John Cummings) på guitar og [[Dee Dee Ramone]] (Douglas Colvin) på bas og vokal. Det viste sig hurtigt, at Dee Dee ikke kunne spille og synge på samme tid (dog blev han ved med at tælle sangene i gang med det karakteristiske 1-2-3-4). Joey overtog derfor vokalarbejdet og [[Tommy Ramone]] (Thomas Erdelyi), der var bandets manager, blev hentet ind som trommeslager. Dee Dee var den første til at kalde sig Ramone – inspireret af [[Paul McCartney|Paul Mcartneys]] brug af pseudonymet Paul Ramon – og overtalte de øvrige medlemmer til at bruge det som henholdsvis bandnavn og kunsternavn. Bandet spillede sin første koncert den 30. marts 1974 i Performance Studios i New York.
De første par år spillede bandet rundt omkring på klubber i New York; bl.a. på legendariske CBGB´s, der også var stedet, hvor grupper som [[Blondie (rockgruppe)|Blondie]], [[Television (band)|Television]] og [[New York Dolls]] slog deres første folder. Koncerterne var korte, som regel ikke mere end tyve til tredive minutter, og alle sange blev spillet i en køre, kun afbrudt af interne skænderier om setlisten. Bandet blev hurtigt et tilløbsstykke og i 1975 fik de en pladekontrakt med [[Seymour Stein]]'s [[Sire Records]], hvis hustru, [[Linda Stein]], havde set dem spille på [[CBGB's]]. Linda Stein blev senere, sammen med [[Danny Fields]], manager for bandet.
Bandets debutalbum blev optaget (i mono) kort tid efter på et meget lille budget (omkring 6400$). Albummet udkom i 1976 og blev mødt med heftig kritik for bl.a. at forherlige stofmisbrug i [[Now I Wanna Sniff Some Glue]] og for at synge om nazistiske stormtropper i [[Today Your Love, Tomorrow the World]], men var med kort spilletid og ultrakorte, aggressive og simple sange tro mod det image bandet havde bygget op live. Albummet blev mere eller mindre ignoreret i USA, men fik en del mere opmærksomhed i Storbritannien og deres koncert i The Roundhouse i London den 4. juli 1976 var direkte inspirationskilde for medlemmer af bl.a. [[The Clash]], [[The Damned]] og [[Sex Pistols]].
De to næste album, [[Leave Home]] og [[Rocket to Russia]] fra 1977 (co-produceret af [[Tony Bongiovi]], [[Jon Bon Jovi]]'s fætter), kastede – trods strålende anmeldelser – heller ikke den store kommercielle succes af sig. Den 31. december optoges It's Alive i Londons Rainbow Theatre – hvis titel i øvrigt er en reference til en skrækfilm af samme navn fra 1974 – og udsendtes i april 1979. Da bandet returnerer til USA forlader Tommy – træt af turnelivet – bandet for at hellige sig en karriere som producer. Han erstattes af
De tre første albums indeholdt primært sange skrevet før pladekontrakten var i hus. [[Road to Ruin]] fra september 1979 bestod af nye sange og varslede en ny stil og lyd for bandet. Nu var lyden mere poleret, og der var også blevet plads til sange på over tre minutter samt enkelte ballader garneret med akustisk guitar. Heller ikke disse tiltag var noget, der slog hul i muren til et bredere publikum.
1979 er også året, hvor bandet medvirker i [[Roger Corman]]'s [[Rock 'n' Roll High School]], som de også skriver titelsangen til. Filmen flopper kommercielt og formår således heller ikke at introducere bandet for et bredere publikum. Filmen kan i dag bedst betegnes som en kultfilm, en kuriositet eller et makværk alt efter temperament.
| |||