|
[[Fil:Pahoeoe fountain original.jpg|thumb|Ti meter høj fontæne af lava]]
[[Fil:Aa_large.jpg|thumb|Bloklava eller aa-lava.]]
[[Fil:Nur05018.jpg|thumb|Pudelava.]]
[[Image:Close-up of a skylight on coastal plain, with lava stalactites forming on the roof of the tube.jpg|thumb|Et kig ned i den gloende lava, Hawaii Volcanoes National Park.]]
'''Lava''' er smeltet [[sten]]masse på jordoverfladen (hedder [[magma]] i dybden). Lava bruges også om det størknede materiale.
Lava flyder ud af vulkanen under udbrud og [[størkne]]r, når den afkøles. Lava kan strømme adskillige kilometer fra selve [[vulkanudbrud]]det.
Hvis overfladen størkner, og der stadig er bevægelse i lavaen, kan overfladen minde om mælkeskind. Det kaldes for reblava eller pahoehoe (hawaiiansk, helluhraun på islandsk).
Hvis den størknende lava forstyrres meget, kan den flydende og faste lava rekombineres i et kaotisk materiale, kaldet bloklava eller aa ([ah-ah] hawaiiansk, apalhraun på islandsk).
Hvis lava kommer frem under vandet, sker der en lynkøling af overfladen, og der dannes pudelava.
Et særligt fænomen kan opstå, hvor overfladen størkner, mens den flydende lava under overfladen bliver ved med at strømme og til sidst danner et hulrum. På denne måde opstår [[lavatunnel]]ler, der kendes fra mange vulkanske områder. Den længste lavatunnel man har fundet er på Hawaii og er 60 kilometer lang.
Aktive [[vulkan]]er er ret farlige områder, så optiske pyrometre på sikker afstand anvendes til at måle temperaturen på lavaer. [[Basalt]]iske lavaer flyder ved 1200°–1000° C, [[andesit]]iske lavaer flyder ved 1000°–800° C og [[rhyolit]]iske lavaer kan "flyde" ved 900°–600° C<ref>Side 67 i Brian J. Skinner & Stephen C. Porter, Physical Geology, 1987, John Wiley & Sons, ISBN 0-471-05668-5</ref>. Oldoinyo Lengai-vulkanen i [[Tanzania]] udleder den koldeste lava, nemlig karbonatit, der er flydende ned til 500° C<ref>[http://illvid.dk/spoerg-os/findes-der-kold-lava Findes der kold lava?] Ill. Videnskab 4. oktober 2010</ref>.
== Se også ==
| 