Base (kemi): Forskelle mellem versioner

 

[[Fil:SodiumHydroxide.jpg|thumb|Piller af [[natriumhydroxid]] (NaOH), et eksempel på en stærk base.]]

 

I vandig opløsning danner de fleste baser [[hydroxid]]ioner (OH⁻). Baser med denne egenskab kaldes også [[Svante Arrhenius|Arrhenius]]-baser (opkaldt efter den [[Sverige|svenske]] [[kemiker]] [[Svante Arrhenius]]). Arrhenius havde den teori, at baser indeholdt hydroxidioner, og at disse blev frigivet, når en base blev opløst i vand. Hans teori kunne dog ikke forklare, hvorfor f.eks. [[ammoniak]] (NH₃) og ammoniaks organiske [[derivat (kemi)|derivat]]er, [[amin]]erne, også dannede OH^- i vandig opløsning.<ref name="Chemistry 9E">{{en sprog}} Kenneth W. Whitten, Larry Peck, Raymond E. Davis, Lisa Lockwood, George G. Stanley. ''Chemistry'', 9th Edition (2009), side 363. ISBN 0-495-39163-8.</ref> Ammoniak reagerer med vand under dannelse af [[ammoniumion]]er (NH₄⁺) og hydroxid.<ref name="Chemical Principles">{{en sprog}} {{cite book|last1=Zumdahl|first1=Steven|last2=DeCoste|first2=Donald|title=Chemical Principles|date=2013|publisher=Mary Finch|page=257|edition=7.|accessdate=11 February 2015}}</ref> I denne reaktion er ammoniak basen, fordi ammoniakmolekylerne optager hydroner fra vandmolekylerne (H₂O), der således fungerer som en syre (i andre sammenhænge kan vand dog fungere som base – vand er en såkaldt [[amfolyt]]).