Finanskrisen på Færøerne 1989–1995: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Poul G (diskussion | bidrag) m kærne --> kerne |
→Baggrund: tilføjede oplysning om at Jørn Astrup Hansen blev sat i spidsen for oprydningsarbejdet |
||
Linje 9:
Den økonomiske fremgang betød også en kraftig importvækst, hvilket resulterede i et stort underskud på handels- og betalingsbalancen.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Samfund%2C_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomi_i_andre_lande/F%C3%A6r%C3%B8erne_(%C3%98konomi) Den Store Danske Encyklopædi]</ref> I 1989 begyndte konjunkturerne at gå nedad, og det med en kraftig virkning. Faldende priser og begrænsede fiskerettigheder i andre landes farvande førte i de følgende år til konkurser blandt redere, havbrugsopdrættere, fisketrawlerejere, værfter, serviceerhvervene og handelsfirmaer.
1993 kom det frem, at den færøske økonomi og banksystem var tæt på bankerot. Konkurserne i fiskeriet bidrog til, at Fossbankin gik konkurs. Lån på 2,7 milliarder kroner blev optaget i Danmark, og der blev indgået en aftale om tilbagebetaling af udlandsgælden. I oktober 1992 blev Sjóvinnubankin insolvent. [[Jørn Astrup Hansen]] blev sat i spidsen for oprydningsarbejdet og blev sat som direktør i [[Sjóvinnubankin]]. De to største banker, Føroya Banki og Sjóvinnubankin, blev i 1994 fusionerede under navnet [[BankNordik|Føroya Banki]] for at redde sig ud af truende konkurs, Astrup Hansen fortsatte som direktør i banken frem til 2005.<ref>{{cite web |url=https://nordjyske.dk/nyheder/erfaren-bankmand-i-spidsen-for-fallitboet/701ea8e6-2918-4604-b905-7150baab9f52/112/1513 |title=Erfaren bankmand i spidsen for fallitboet |last1= |first1= |last2= |first2= |date=24. november 2008 |work= |publisher=Nordjyske.dk |accessdate=10. februar 2017}}</ref> Den Danske Bank trak sig der efter ud af sit færøske engagement. I marts accepterede færøske forhandlere en plan, der gjorde landsstyret til ejer af Føroya Banki. I perioden 1992–1993 faldt lønningerne på Færøerne med 20 %, og 4.200-4.500 færinger (10 %) blev arbejdsløse. Omkring 10nbsp;% af befolkningen udvandrede, omkring halvdelen til Danmark, og en del uden at vende tilbage.
En del af fiskeflåden blev solgt til udlandet. Det betød, at gennemsnitsalderen på fiskeflåden omkring 1995 var steget til 23 år (15 år i 1989), og samtidig faldt antallet af fartøjer fra 256 til 189, i 1.000 BRT fra 67,8 til 51,9 BRT.
| |||