Ettore Bastico: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
Kemp (diskussion | bidrag) m Småret |
||
Linje 1:
'''Ettore Bastico''' ([[9. april]] [[1876]] – [[2. december]] [[1972]]) var en italiensk officer før og under [[2. verdenskrig]]. Han bestred højtstående poster under den [[Anden italiensk-abessinske krig]] i [[Etiopien]], den [[Spanske Borgerkrig]] og [[Felttoget i Nordafrika]].
Ettore Bastico blev født i [[Bologna]] i Italien. Da han blev voksen, kom han ind i den italienske hær og kæmpede i 1. Verdenskrig. Han var i 3. Bersaglieri
I denne rolle var Bastico mål for [[Giulio Douhet]] i ''Recapitulation'' (udgivet sammen med det berygtede værk ''[[Herredømmet i luften]]''. Douhet bruger mange sider på kritisk at gennemgå de seks "grundlæggende teorier", som Bastico havde fremlagt, og hvordan de forholder sig til fremtiden for et uafhængigt luftvåbens rolle i fremtidige krige.<ref>Douhet, Giulio; ''The Command of the Air'', 3. bog (Recapitulation), pp. 263-269; Office of Air Force History, Washington, D.C.</ref>
I [[1935]] havde Bastico kommandoen over den 1. italienske sortskjortedivision ''23 Marzo'' under den [[Anden italiensk-abessinske krig]]. I [[1936]] blev Bastico forfremmet til chef for III Korps i [[Etiopien]]. Fra [[1936]] til [[1937]] var han leder af II Korps.
I [[1937]] under de senere faser af den [[Spanske Borgerkrig]] erstattede Bastico [[Mario Roatta]] som øverstkommanderende for det italienske korps af frivillige (''[[Corpo Truppe Volontarie]]'', eller CTV) i [[Spanien]]. CTV blev sendt af sted for at hjælpe de spanske nationalister i krigen. Fra midten af [[1937]] kæmpede Basticos styrke i [[slaget om Santander]], en afgørende sejr for nationalisterne. I slutningen af 1937 blev Bastico udskiftet med [[Mario Berti]], og i februar [[1939]] forlod de italienske frivillige Spanien.
I 1939 blev Bastico valgt til [[senator]]. Han blev derefter tildelt kommandoen over en reservedivision i området ved floden [[Po]]. Da Italien gik ind i [[2. verdenskrig]], var Bastico generalguvernør over de italienske [[Dodekanesiske øer]]. Den [[19. juli]] [[1941]] blev Bastico øverstbefalende for aksemagternes styrker i [[Nordafrika]]. I 1942 blev han degraderet til kun at lede tropper i Libyen. [[Ugo Cavallero]] blev anfører for alle styrker længere østpå i Nordafrika. Til trods herfor blev Bastico forfremmet til marskal (''Maresciallo d'Italia'') den [[12. august]] [[1942]]. Tabet af Libyen efterlod ham uden kommando i resten af krigen.
Bastico døde i [[Rom]] efter at have tilbragt sine senere år med at studere historie.
| |||