Tamilsagen: Forskelle mellem versioner

12 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
m
Småret
m (Småret)
'''Tamilsagen''' er navnet på en sag om [[familiesammenføring]]er for [[tamil]]ske [[flygtning]]e fra det [[borgerkrig]]shærgede [[Sri Lanka]]. Sagen fik den [[De Konservative|konservativt]] ledede [[regering]] til at gå af efter [[Tamilrapporten]] af [[Mogens Hornslet]] i januar 1993. 11. juni 1993 blev en [[rigsret]]ssag imod daværende [[justitsminister]] [[Erik Ninn-Hansen]] indledt ved en Folketingsbeslutningfolketingsbeslutning.
 
Hvad der også huskes fra sagen, er den daværende statsminister [[Poul Schlüter]]s såkaldte ''[[gulvtæppetalen|gulvtæppetale]]'', hvor han sagde:
{{citat2|Der er ikke fejet noget ind under [[gulvtæppe]]t|Poul Schlüter}}
 
Sagen begyndte i [[1987]], da mulighederne for at holde igen på antallet af familiesammenføringer for tamilske flygtninge blev diskuteret på et ministermøde. Et par måneder efter ministermødet præsenterede Ninn-Hansen en plan om bl.a. [[repatriering]], som regeringens flygtningeudvalg var positiv over for. Denne plan blev dog aldrig realiseret. Men Ninn-Hansen gav umiddelbart efter mundtlig ordre til, at man indstillede behandlingen af sager om familiesammenføring med tamilske flygtninge, på trods af [[retskrav]]et om familiesammenføring.
 
Ordren gav god mening, hvis der var begrundet formodning om en snarlig bedring af forholdene på Sri Lanka, men lovligheden var diskutabel akkurat som embedsmændenes manglende reaktion. Ninn-Hansens mundtlige ordre berørte 5-6000 tamilske flygtninge, og der var op til 16 måneders ventetid på sagsbehandling. Sagerne blev dog behandlet i [[Direktoratet for Udlændinge]] – man undlod blot at orientere ansøgerne om afgørelserne, før Ninn-Hansen gik af som justitsminister i [[1989]].
 
<!--
Den borgerlige regering var en [[mindretalsregering]], og da sagen dukkede op, satte et parti{{hvem?|dato=2009}} sig imod genvalg af Ninn-Hansen som justitsminister, mens et andet parti{{hvem?|dato=2009}} krævede en undersøgelse af sagen.
Man undersøgte ansvarsforholdene, og der blev rejst [[tjenestemandssag]]er mod fire embedsmænd: Den for udlændingeområdet ansvarlige afdelingschef [[Claus Tornøe]] [[Justitsministeriet]], direktøren for Direktoratet for Udlændinge [[Frederik Schydt]], [[statsministeriet]]s [[departementschef]] og en [[kontorchef]]. Disse blev bl.a. forflyttet og irettesat, men undgik egentlig straf. Der blev rejst [[tiltale]] for Rigsretten mod Ninn-Hansen, hvilket er temmelig alvorligt.
-->
Sagens meget snirklede forløb, skitseret i de væsentlige offentlige bidrag,<ref>Flemming Rønø, [http://muis.skysite.dk/?side=23323 muis.skysite.dk]</ref>
 
* [[Folketingets ombudsmand]] gavafgav 1. marts 1989 en betænkning (FOB 1988.100ff).
* Socialdemokratiet og SF foreslog 25. april 1989 nedsætningnedsættelse af kommisionsdomstolen kommissionsdomstol, hvilket afvistes.
* I [[Alex Frank Larsen]]s tv-dokumentar ''Blodets bånd'' sendt den 23. april 1990 på DR beskyldtes Ninn-Hansen for lovbrud.<ref>{{Cite news
| author = [[Alex Frank Larsen]]
}}</ref>
* Den 8. maj 1990 kræver Centrum-Demokraterne og [[Erik Ninn-Hansen]]<nowiki/> uafhængigt af hinanden en kommissionsundersøgelse, der sættes i gang af statsminister [[Poul Schlüter]].<ref>Beretning om Tamilsagen, bd. 1, kap. 1, s. 2</ref>
* Advokat Kristian Mogensen gav,afgav 6. december 1990, en 14 siderssider lang klage til Menneskerettigskommisionen,Menneskerettighedskommissionen over kommissionsundersøgelsen på vegne af Ninn-Hansen – bl.a. over, at undersøgelsen foregårforegik for lukkede døre. Klagen førerførte til, at undersøgelsen bliverblev offentlig..
* I løbet af januar 1991 opnår sagsfremlæggelsen stor mediedækning.
* Den 14. januar 1993 ervar Højesteretsdommerhøjesteretsdommer Mogens Hornslets 6.000 sider tamilrapport klar, og forelæggesforelagt statsministeren, Ninn-Hansens partifælle Poul Schlüter.
* Den 14. januar 1993 kl. 1800 meddelermeddelte statsministeren, at regeringen går af.
 
Regeringen trak sig tilbage som direkte følge af sagen og kritikkenden heraf afledte kritik, og der blev dannet en [[Socialdemokratiet|socialdemokratisk]] regering. Justitsministeriet blev frataget udlændingeområdet, som blev lagt under [[Indenrigsministeriet]].
 
== Rigsretssag ==
Ved folketingsbeslutning af 11. juni 1993 rejste folketingetFolketinget tiltale mod Ninn-Hansen for overtrædelse af ministeransvarsloven.
 
Den 22. juni [[1995]]
<ref>[http://www.folketinget.dk/Samling/20021/udvbilag/KOU/Almdel_bilag84.htm 2002-03 – Kommunaludvalget, Alm. del – bilag 84]</ref>
-->
blev Ninn-Hansen med dommerstemmerne 15-5 fundet skyldig i overtrædelse af ministeransvarsloven. Med dommerstemmerne 12-8 blev han idømt fire måneders betinget frihedsberøvelse, med 1 års prøvetid. Mindretallet på 8 dommere havde stemt for at idømme ham 15 dagbøder á 1.000kr000 kr med forvandlingsstraf af [[Hæftestraf|hæfte]] i 15 dage.
Der er tidligere kun blevet ført rigsretssag fire gange før i Danmarkshistoriendanmarkshistorien, sidst i [[1910]].
 
Efter dommen klagede Ninn-Hansen til [[Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol]] og klagede blandt andet over, at Rigsretten ikke var en upartisk domstol. Menneskerettighedsdomstolen afviste klagen d. 18. maj 1999.<ref>[http://hudoc.echr.coe.int/sites/eng/pages/search.aspx?i=001-4583 Decision as to the admissibility of Application no. 28972/95 by Erik Ninn-Hansen against Denmark]</ref>
 
== Se også ==
7.692

redigeringer