Den estiske selvstændighedskrig: Forskelle mellem versioner

*Britisk beskyttelse af den estiske venstre flanke ved søoperationer i [[Finske bugt]]. Blandt andet udførte britiske [[motortorpedobåd]]e sammen med [[Royal Air Force|RAF]]-fly verdens første kombinerede luft-sø-sejr mod bolsjevik-flåden i [[Kronstadt]]. Flere bolsjevik-skibe blev sænkedesænket, mens briterne mistede tre torpedobåde. Den britiske officer Augustus Agar fik [[Victoria Cross|Victoriakorset]] for at have sænket en sovjetisk krydser, og der etterderefter [[Distinguished Service Order]] for at have ledet et andet angreb, somder sænkede to store krigsskibe.

*Briterne udstyrede de hvide russere med blandt annet seks [[stridsvogn]]e sammen med frivillige førere, som var de eneste britiske soldater, somder kæmpede sammen med nordvesthæren. De britiske stridsvognsførere rykkede frem, til de var 20 km fra [[Petrograd]] i efteråret 1919. Alle stridsvognene overlevede slaget, selv om nogen havde tekniske problemer.

*Omtrent 3.850 [[Finland|finner]] kæmpede som frivillige som en del af ''[[heimosodat]]'', finske ekspeditioner for at hjælpe beslægtede folk (som esterne). Finnerne kæmpede i enheterneenhederne ''Pohjan Pojat'' og ''I Suomalainen Vapaajoukko''.

*Et [[Danmark|dansk]] frivilligt regiment med 200 mand blev også oprettet under kaptajn [[Richard Gustav Borgelin]]s kommando. Regimentet tog del i kampene mod bolsjevikkerne i Letland og nær Petseri. Borgelin blev udnævnt til oberst og fik en herregård for sine tjenester.{{km}} Efter hjemkomsten til [[Herning]] blev han under besættelsen agent for den tyske [[Abwehr]].

Selv om den britiske marine skaffede merkbarmærkbar støtte, har historikeren William Fletcher konkluderet, at: ''"den britiske marinestyrken ville have haft lille effekt på de baltiske affærer, hvis ikke esterne og letterne havde skaffet sig stærke og disiplinerede land- og søstyrker."''