Johann Christian Ravit: Forskelle mellem versioner

Efter at have studeret rets- og [[statsvidenskab]] i [[Kiel]], [[Heidelberg]] og [[Jena]] tog han [[juridisk embedseksamen]] i Slesvig 1831 og blev derefter [[volontær]] i [[Rentekammeret]] i [[København]], hvor han 1834 blev [[fuldmægtig]], 1839 [[kontorchef]]. I 1840 blev han [[kammerråd]]. Under sit ophold i København skrev han indledning til det statistiske tabelværks fremstilling af [[befolkning]]sforholdene i [[hertugdømmerne]] (1842). I 1842 udnævntes han til ordentlig [[professor]] i nationaløkonomi og [[statistik]] i Kiel, hvor han året efter blev [[æresdoktor]]. I de følgende år betroedes der ham forskellige hverv, for eksempel sæde i bestyrelsen for [[jernbane]]n fra Kiel til [[Altona]], men hans optræden under [[Treårskrigen|oprøret]] foranledigede, at han i 1851 [[afsked]]igedes, og han førte nu en ret urolig tilværelse. I [[Hamborg]] grundede han et [[brandforsikring]]sselskab (1854), blev i 1856 direktør for et [[bank]]institut i [[Meiningen]], men trådte allerede tilbage efter et års forløb, da banken forlod den oprindelige plan, der gik ud på at fremme store industrielle foretagender. Han oprettede så en bank i [[Oldenburg]], men bosatte sig snart efter i [[Lybek]]. I 1865 var han i København for at deltage i [[forhandling]]erne om det finansielle mellemværende mellem Danmark og hertugdømmerne, men trak sig tilbage, inden forhandlingerne vare til ende. Han opholdt sig nu i nogen tid i Kiel og Hamborg. Ravits betydning som [[forfatter]] er ikke synderlig stor. Han har været med i forskellige litterære foretagender, redigerede således 1845-1848 en [[årbog]] for [[lovgivning]] og [[forvaltning]] i hertugdømmerne, 1849 en ztatshaandbog for [[Slesvig-Holsten]] og 1862-63 ''Archiv staatswissenschaftlicher Abhandlungen''. Han behandlede end videre i nogle [[afhandling]]er [[mønt]]forhold og [[skattevæsen]] (således 1862 en afhandling om [[Progressiv skat|progressiv]] [[indkomstskat]]).