Danmarks økonomi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→1980' og 1990'erne: linkfix : Aktivering (arbejdsmarkedsforanstaltning) |
→Grønland og Færøerne: opdatering |
||
Linje 212:
Siden lukningen af Grønlands sidste [[bly]]- og zinkmine i [[1989]] er øens økonomi ene og alene afhængig af fiskeindustrien og de danske bevillinger. Selv ikke genoptagelsen af flere interessante hydrokarbonat- og mineralundersøgelsesaktiviter har haft effekt, da det vil tage flere år, før produktionen kan påbegyndes. Grønlands rejefiskeri er den største indtægtskilde, dog er fangsterne dumpet til historisk lave niveauer. [[Turisme]] er den eneste sektor, der vil kunne føre til gevinster. Selv dette bidrag vil være minimalt, da sæsonen er kort og medfører høje udgifter. Den offentlige sektor spiller en dominerende rolle i Grønlands økonomi. Bevillinger fra Danmark og EUs fiskeriunderstøttelse udgør ca. halvdelen af Hjemmestyrets indtægtskilder.
[[Færøerne]] er ligesom Grønland også afhængigt af fiskeriet og relaterede eksportområder, men lakseopdræt er blevet en ligeså vigtig del af Færøernes økonomi og står for ca. halvdelen af Færøernes eksportværdi. i 2016 eksporterede Færøerne for 3,7 milliarder kroner i opdrættet laks, den samlede eksport var på knap 8 milliarder kroner.<ref>{{cite web |url=http://www.hagstova.fo/fo/tidindi/2017/02/utfluttu-fyri-8-mia-ut-vid-helvtin-er-laksur |title=Útfluttu fyri 8 mia, út við helvtin er laksur |last1= |first1= |date=17. februar 2017 |work= |publisher=Hagstova Føroya |accessdate=17. februar 2017}}</ref> Uden den danske stats økonomiske redningsaktioner i [[1992]] og 1993 ville den færøske økonomi være gået bankerot. Siden [[1995]] har den færøske økonomi set en stigende vækst, men kan fortsat være i fare for tilbageslag. Arbejdsløsheden er
== Nøgletal ==
|