Komfur: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Større udbygning, men der kan tilføjes mere (mikrobølge, feltkomfur). I høj grad en forkortet udgave af den engelske + "Danske Antikviteter ..." |
→El-komfurer: udbyg |
||
Linje 29:
===El-komfurer===
Med udbygningen af et [[elnet]], blev elektricitet også populært til opvarmning af komfurer som alternativ til forbænding. Et tidligt elkomfur blev patenteret af canadieren [[Thomas Ahearn]] i [[1892]]. Han var medejer af ''Ottawa's Chaudiere Electric Light and Power Company''. Komfuret blev udstillet i [[Chicago]] i [[1893]]. Det elektriske komfur var, modsat gaskomfuret, ret længe om at slå an. Både ukendskabet til den nye teknik, manglen på et ordentligt elnet og elektricitetens høje pris satte begrænsninger. Der var også problemer med at regulere effekten, og holdbarheden af varmelegemerne var i begyndelsen for kort.
Varmelegemerne kunne have forskellige udformninger. Meget kendte er de skiveformede ''masseplader'' og ''spiralpladerne''.
Et tidligt kogeapparat med induktion blev præsenteret i [[1909]], og et induktionskomfur blev fremvist af General Motors i [[1950'erne]]. En egentlig produktion startede først [[1970'erne]] af Westinghouse Electric Corporation i USA.
En ovn opvarmet med mikrobølger blev skabt kort efter [[2. Verdenskrig]] baseret på den erfaring, at højfrekvente [[radiobølger]] fra en [[radar]] kan opvarme visse stoffer. Netop opfindelsen af [[magnetron]]en muliggjorde en praktisk mikrobølgeovn. Det tog dog lang tid, før ideen slog igennem.
I det glaskeramiske komfur er varmekilderne anbragt under varmefast glas, og kogegrejet opvarmes i høj grad ved [[infrarød stråling|infrarøde]] stråler fra varmelegemerne. Typens største fortrin er, at det er let at holde rent.
==Kogebøgerne==
| |||