Rumænien: Forskelle mellem versioner

{{hovedartikel|Rumæniens historie}}

===Tidlig historie===

Der er fundet jordiske rester af mennesker i [[Peștera cu Oase]] ("Hulen med knogler"), som har kunnet dateres til at være omkring 40.000 år gamle, hvilket dermed repræsenterer nogle af de ældste ''[[Homo sapiens]]'' i Europa.<ref>Europe Before Rome: A Site-by-Site Tour of the Stone, Bronze, and Iron Ages (T. Douglas Price) [https://books.google.com/books?id=h0BIkXNZJZsC&pg=PA61&dq=cave+romania+%22homo+sapiens%22&hl=ro&sa=X&ei=3L41VImMIanFygO7s4GIDQ&ved=0CD0Q6AEwBA#v=onepage&q=cave%20romania%20%22homo%20sapiens%22&f=false]</ref><ref>{{Cite journal|last=Zilhão|first=João|title=Neanderthals and Moderns Mixed and It Matters|journal=Evolutionary Anthropology|volume =15|pages=183–195|year=2006|doi=10.1002/evan.20110|issue=5}}</ref> [[Cucuteni]]-området i det nordøstlige Rumænien var i den [[yngre stenalder]] den vestlige region af en af de tidligste kendte europæiske civilisationer, kendt som [[Cucuteni-kulturen]].<ref>{{cite news|url=http://www.nytimes.com/2009/12/01/science/01arch.html?pagewanted=all |title=A Lost European Culture, Pulled From Obscurity|author=John Noble Wilford|publisher=The New York Times (30 November 2009)|date=1 December 2009}}</ref>

 

===Uafhængighed og monarki===

{{hovedartikel|Forenede Fyrstendømmer|Rumænske uafhængighedskrig|Kongeriget Rumænien}}

[[File:Carol_I_King_of_Romania.jpg|thumb|left|Kong [[Carol 1. af Rumænien]]]]

Under perioden med [[Østrig-Ungarn|østrig-ungarsk]] styre i Transsylvanien og osmannisk overherredømme over Valakiet og Moldavien havde de fleste rumænere meget få rettigheder<ref>[[David Prodan]], ''[[Supplex Libellus Valachorum]]'', [[Bukarest]], 1948.</ref> i et territorium hvor de ellers udgjorde befolkningsmajoriteten.<ref>{{Cite book|last =Kocsis |first =Karoly |last2 =Kocsis-Hodosi |first2 =Eszter| year =1999 |title =Ethnic structure of the population on the present territory of Transylvania (1880–1992)|url =http://www.hungarian-history.hu/lib/hmcb/Tab14.htm|archiveurl =//web.archive.org/web/20080222171134/http://www.hungarian-history.hu/lib/hmcb/Tab14.htm|archivedate =22 February 2008|accessdate=31 August 2008}}</ref><ref>{{Cite book|last=Kocsis |first =Karoly|last2 =Kocsis-Hodosi |first2 =Eszter|title =Ethnic Geography of the Hungarian Minorities in the Carpathian Basin|year =2001|page =102|publisher =Simon Publications|isbn =1-931313-75-X}}</ref> Under det [[valakiske oprør (1821)|valakiske oprør]] i 1821 og ved revolutionerne [[Valakiske oprør (1848)|i Valakiet]] og [[Moldaviske oprør (1848)|i Moldavien]] i 1848 blev nationalistiske temaer et centralt omdrejningspunkt. De valakiske revolutionære vedtog at anvende et trefarvet flag med horisontale linjer i blå-gul-rød (med blå øverst, i henhold til betydningen "Frihed, Retfærdighed, Broderskab"),<ref>Gazeta de Transilvania, year XI, no. 34 of 26 April 1848, p. 140.</ref> mens rumænske <!--TODO: Menes her mon moldaviske? -->studerende i Paris hyldede den nye regering med det samme flag "som et symbol på forening mellem moldaviere og valakiere".<ref>Dogaru (1978), p. 862.</ref><ref name="Căzănișteanu 1967, p. 36">Căzănișteanu (1967), p. 36.</ref> Det samme flag, med de tre farver påsat vertikalt i stedet for horisontalt, blev senere vedtaget som [[Rumæniens flag]].<ref>Năsturel (1900/1901), p. 257. Năsturel, Petre Vasiliu, ''Steagul, stema română, însemnele domnești, trofee'', Bukarest, 1903.</ref>

===Kommunismens indtog og omdannelse til socialistisk republik===

{{hovedartikel|Socialistiske Republik Rumænien}}

Under den [[sovjetiske besættelse af Rumænien]] udskrev den [[rumænske kommunistparti|kommunist]]-dominerede regering et [[Rumænske parlamentsvalg 1946|parlamentsvalg i 1946]], som kommunistpartiet gennem udbredt [[valgsvindel]] vandt med 70% flertal.<ref>Giurescu, "«Alegeri" după model sovietic", p.17 (citerer Berry), 18 (citerer Berry og note); Macuc, p.40; Tismăneanu, p.113</ref> Kommunisterne etablerede sig hurtigt herefter til landets førende politiske magt.<ref>{{cite web |url=http://lcweb2.loc.gov/frd/cs/rotoc.html#ro0037 |publisher=Federal research Division, Library of Congress|title=Romania: Country studies – Chapter 1.7.1 "Petru Groza's Premiership"|accessdate=31 August 2008}}</ref> [[Gheorghe Gheorghiu-Dej]], en kommunistisk partileder, der oprindeligt var blevet fængslet i 1933 og siden flygtet i 1944, blev Rumæniens første kommunistiske leder. I 1947 tvang han og andre [[Michael 1. af Rumænien|kong Michael 1.]] til at abdicere og forlade landet, og udråbte herefter Rumænien til en [[folkerepublik]].<ref>{{cite web|url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/ro.html|publisher=CIA – The World Factbook |title=Romania |accessdate=31 August 2008}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.ed-u.com/ro.html|title=Romania – Country Background and Profile|publisher=ed-u.com|accessdate=31 August 2008}}</ref> Rumænien forblev under [[Sovjetunionen]]s direkte militære besættelse og økonomiske kontrol frem til slutningen af 1950'erne. I denne periode blev Rumæniens mange naturressourcer drænet af en blanding af sovjetisk-rumænske virksomheder ([[SovRom]]-virksomheder), der var blevet oprettet til formålet.<ref>{{cite web |first=Carmen|last=Rîjnoveanu|title=Romania's Policy of Autonomy in the Context of the Sino-Soviet Conflict|year=2003|page=1|publisher=Czech Republic Military History Institute, Militärgeschichtliches Forscheungamt|url= http://www.servicehistorique.sga.defense.gouv.fr/07autredossiers/groupetravailhistoiremilitaire/pdfs/2003-gthm.pdf |archiveurl= //web.archive.org/web/20080624195137/http://www.servicehistorique.sga.defense.gouv.fr/07autredossiers/groupetravailhistoiremilitaire/pdfs/2003-gthm.pdf |archivedate= 24 June 2008|format=PDF|accessdate=31 August 2008}}{{dead link|date=February 2014}}</ref><ref>{{Cite book|last=Roper|first=Stephen D.|title=Romania: The Unfinished Revolution |place=London |publisher=Routledge|year=2000|isbn=90-5823-027-9|page=18}}</ref><ref>{{Cite book|last=Cioroianu|first=Adrian|author-link=Adrian Cioroianu |title=On the Shoulders of Marx. An Incursion into the History of Romanian Communism|language=Romanian|publisher=Editura Curtea Veche|year =2005|location=Bucharest|pages=68–73|isbn=973-669-175-6}}</ref>

 

I 1948 påbegyndte staten en [[nationalisering]] af private virksomheder og [[kollektivisering]] af landbruget.<ref>{{Cite book|first=Stan|last=Stoica|title=Dicționar de Istorie a României|publisher=Editura Merona|location=Bucharest|year=2007 |pages= 77–78; 233–34|language=Romanian|isbn=973-7839-21-8}}</ref> Frem til starten af 1960'erne undertrykkede regeringen via det hemmelige rumænske politi [[Securitate]] enhver form for politisk modstand, og igangsatte flere udrensningskampagner mod "[[fjender af staten]]" og "parasitiske elementer", som blev straffet via deportation, intern eksil og internering i tvangsarbejdslejre og fængsler, ofte på livstid, såvel som udenomsretslige drab.<ref>{{Cite book|first=Cicerone|last=Ionițoiu|title=Victimele terorii comuniste. Arestați, torturați, întemnițați, uciși. Dicționar|publisher=Editura Mașina de scris |location=Bucharest |year=2000 |isbn= 973-99994-2-5|language=Romanian}}{{Page needed|date=September 2010}}</ref> På trods af disse tiltag var den rumænske antikommunistiske modstandsbevægelse en af de længstvarende modstandsbevægelser i [[Østblokken]].<ref>Consiliul National pentru Studierea Ahivelor Securității, ''Bande, bandiți si eroi; Grupurile de rezistență și Securitatea (1948–1968)'', Editura Enciclopedica, București, 2003</ref> En kommission vurderede i 2006 antallet af direkte ofre{{vague|date=April 2015}} for den kommunistiske undertrykkelse til at ligge på to millioner mennesker.<ref name=autogenerated3>{{cite report|title=Raportul Comisiei Prezidențiale pentru Analiza Dictaturii Comuniste din România|publisher=Comisia Prezidențială pentru Analiza Dictaturii Comuniste din România|date=15 December 2006|pages=215–217}}</ref>

 

I 1965 kom [[Nicolae Ceaușescu]] til magten og begyndte at føre en udenrigspolitik, der var mere uafhængig af Sovjetunionen. Rumænien var således det eneste [[Warszawapagt]]land, der nægtede at deltage i den sovjetledede [[Warszawapagtens invasion af Tjekkoslovakiet|invasion af Tjekkoslovakiet]] (Ceaușescu fordømte sågar invasionen som "en stor fejltagelse, [og] en alvorlig fare for freden i Europa og kommunismens skæbne i verden"<ref>{{cite AV media|language=Romanian|url=http://www.britishpathe.com/video/political-tension/query/nicolae|title=Political Tension 1968|publisher=British Pathé|date=21 August 1968|location=Bucharest}}</ref>); der var herudover den eneste kommunistiske stat, der vedligeholdt diplomatiske relationer med [[Israel]] efter [[seksdageskrigen]] i 1967; og etablerede diplomatiske forbindelser med [[Vesttyskland]] samme år.<ref>{{cite web|url=http://countrystudies.us/romania/75.htm |publisher=Country Studies.us|title=Romania: Soviet Union and Eastern Europe|accessdate=31 August 2008}}</ref> På samme tid tillod landets tætte bånd med de arabiske lande og [[PLO]] Rumænien at spille en central rolle i fredsforhandlingerne mellem Israel og [[Egypten]] samt mellem Israel ogPLO.<ref>{{cite web |url=http://countrystudies.us/romania/80.htm |publisher=Country Studies.us| title=Middle East policies in Communist Romania|accessdate=31 August 2008}}</ref>

 

 

===Udenrigspolitik===

Rumænien har været med i [[IMF]] og [[Verdensbanken]] siden 1972. Siden december 1989 har Rumænien søgt at styrke sine bånd til [[Vesten]]. Landet er et af de grundlæggende medlemmer af [[WHO]],<ref>{{cite web|url=http://www.wto.org/English/thewto_e/whatis_e/tif_e/org6_e.htm |title=Understanding the WTO – members |publisher=WTO |accessdate=29 August 2011}}</ref> blev medlem af [[NATO]] 29. marts 2004 og EU 1. januar 2007.

 

== Geografi og klima ==

{{hovedartikel|Rumæniens geografi}}

[[File:Moldoveanu-from-vistea.jpg|thumb|right|[[Moldoveanu]], Rumæniens højeste bjerg]]

Med et areal på {{convert|238391|km2|sqmi|}} er Rumænien det største land i Sydøsteuropa og det tolvtestørste i Europa.<ref name="statistical">{{cite web|url=http://www.insse.ro/cms/files/pdf/ro/cap1.pdf|title=Geography, Meteorology and Environment|year=2004|publisher=Romanian Statistical Yearbook|language=Romanian|accessdate=7 September 2009}}</ref> Landet ligger mellem [[breddegrad]]erne 43° og 49° N, og [[længdegrad]]erne 20° og 30° E. Terrænet består nogenlunde ligeligt af bjerge, bakker og sletter.

== Kultur ==

{{Uddybende|Rumæniens kultur}}

 

===Kunst og monumenter===