Versionen fra 17. okt. 2016, 23:48 redigér Staunited (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 7.075 edits m indbyggertal opjusteret ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 22. feb. 2017, 16:30 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m rettet intern henvisning Gå til næste forskel →
Linje 30: Bad Segeberg skylder sin eksistens til en forekomst af [[gips]] og [[kalksten]], kaldet Kalkberg, som i en tid med slotsbygning udgjorde en udfordring ved en fastsættelse af grænsen mellem Sachsen og slavere. [[Knud Lavard]] anerkendte vigtigheden af det på den tid 120 meter høje bjerg, og havde i 1128 den hensigt at bygge et slot der, "mansiunculas" (rum til indkvartering). Denne første middelalderlige bjergbesiddelse blev imidlertid i 1130 elimineret af [[Adolf 1. af Holsten\|Adolf I af Schauenburg og Holsten]], der frygtede for dens magt og indflydelse. Munken og missionæren over [[vagrier]]e og [[abodriter]], [[~~Vizelin~~Vicelin]], gjorde kejser [[Lothar]] opmærksom på den strategiske betydning af Kalkbjerget, hvor i [[1134]] en første borg blev bygget, som fik navnet [[Siegesburg]] (deraf Segeberg). Ikke langt fra bjerget blev den første [[kirke]] og tidlige klostre bygget. Men da et par år senere kejser Lothar døde, "udnyttede [[Pribislaw]] af [[Lübeck]] lejligheden, samledes en røverbande sammen og ødelagde byflækken Segeberg og omliggende områder, hvor sachsere boede, grundigt" ([[Helmold]]). Først i 1143 var slottet af Adolf II. genopført. Vizelin flyttede det til Neumünster/Faldera udvidede kloster efter Högersdorf, slavisk Cuzalina, og helligede sig i stigende grad til [[mission]]svirksomhed. Fra 1152 fandtes et middelalderligt [[hospital]] for [[spedalskhed\|spedalske]] syd for byen, på Gieschenhagen, kaldet St. Jürgenshof. I 1230-erne modtog Segeberg Lübecks købstadsrettigheder. Under [[Gerhard 2. af Holsten\|Gerhard II]] Og [[Gerhard 3. af Holsten\|Gerhard III]] blev befæstningen udbygget på kalkbjerget, hvilken i [[1459]] kom i [[Christian I af Danmark]]s besiddelse. Længe var Segeberg sæde for den kongelige danske amtmand. Den mest berømte af dem var [[Henrik Rantzau]] i det 16. århundrede under [[Frederik II]] af Danmark. Under Henrik Rantzau blev den i 1534 under [[Grevens Fejde]] af kommandøren i Lübeck Marx Meyer næsten fuldstændig ødelagte by genopbygget.

Bad Segeberg: Forskelle mellem versioner