Egernførde: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PerV (diskussion | bidrag) langskabelon |
Rmir2 (diskussion | bidrag) →Historie: småret |
||
Linje 38:
[[Fil:EgernborgKongsborg.png|thumb|Egernborgs beliggenhed ved Dannevirkes/Østervolds østlige ende]]
Egernførde opstod omkring år [[1200]] som [[fiskerleje]] ved vadestedet mellem [[Egernførde Fjord]] og [[Vindeby Nor]]. Den omtales første gang i kong [[Valdemar 2. Sejr|Valdemars]] Jordebog i [[1231]] som Ykærnæburgh (''Egernborg''). Formålet med oprettelsen af borgen kan have været at hindre fjender at komme længere mod nord i [[Jylland]]. Borgen lå på en banke nord for byen i den nuværende bydel [[Borreby (Egernførde)|Borreby]] (''Borby'') og var muligvis en del af [[Danevirke]]s [[Østervold (Dannevirke)|østervold]]. I [[1345]] fik byen købstadsrettigheder. Egernførde udviklede sig til en lille købstad med søtrafik til de danske øer og [[Skåne]].
I 1481 gav dronning Dorothea rendsborgerne privilegium på at købe korn og andre varer til eget behov i Kiel og Egernførde.<ref>Klem, s. 209</ref>
Da [[Christian 3.]] i [[1544]] delte [[hertugdømmerne]] i en kongelig og hertugelig del, kom byen under [[Slesvig-Holsten-Gottorp|Gottorperne]]. Først i 1721 efter den [[Den Store Nordiske Krig|Store Nordiske Krig]] forenedes de gottorpske dele af [[Sønderjylland]] igen med de kongelige dele. Under de store krige i 1400- og 1500-tallet og især under [[Trediveårskrigen]] udsattes byen for store ødelæggelser, og byen blev plyndret af kejserlige tropper. I 1600-tallet fulgte [[pest]]en, og størstedelen af byens indbyggere døde. På samme tid levede byens berømte [[billedskærer]]e, Hans Gudewerdt den Ældre (1570-1640) og [[Hans Gudewerdt den Yngre]] (1600-1671).
Det ser ud til, at der i begyndelsen af 1600-tallet blev oprettet [[skibsbyggeri]] i byen: i 1619 omtales Pauwel Esckel, i 1624 Hans Jacobsen, i 1689 Thiess Hass fra [[Lütjenburg]] og i 1693 Claus Rehbehn fra [[Sønderborg]]. Også i begyndelsen af 1700-tallet fandt skibsbyggeri sted, især i [[Borreby (Egernførde)|Borreby]], hvor mindst 7 skibsbyggere virkede, om ikke alle samtidigt.<ref>Klem, s. 210</ref>
Under [[Store Nordiske Krig]] blev byens skibsfart hårdt ramt: i 1721 var der 38 hjemmehørende skibe, de fleste ret små, idet kun 6 havde over 30 læster. Men efter [[Københavns brand i 1728]] var der et stort behov for [[teglsten]] til byens genopbygning, og en stor del heraf kom fra [[teglværk]]erne ved [[Flensborg Fjord]], hvilken transport Egernførdes skibe deltog i.<ref>Klem, s. 210</ref>
Efter de mange krige udviklede byen sig igen til en større [[havneby]] med handel og søfart. Men i antal skibe kunne byen ikke konkurrere med søfartsbyer som [[Flensborg]] og [[Aabenraa]]. Ved siden af handel dreves fiskeri og landbrug. I 1700-tallet drev købmanden [[Christian Otte]] en omfattende rederivirksomhed. Hans sønner kom til stor velstand og etablerede en række virksomheder i Egernførde. De drev blandt andet en stor fajancefabrik (''Egernførde Fajance''), et spinderi og et farveri. Meget kendt var byens mørke [[øl]], ''Kakabelle øl'', som blev drukket ved det kongelige hof i [[København]] og på [[Gottorp Slot]] i Slesvig.
| |||