Forskel mellem versioner af "Vejbyer i Danmark"

25 bytes fjernet ,  for 4 år siden
m
Nyt link til Geodatastyrelsens Kort på nettet jf. WP:AOB
(→‎Litteratur: Sorterer alfabetisk)
m (Nyt link til Geodatastyrelsens Kort på nettet jf. WP:AOB)
Blandt steder uden jernbane men med en stor befolkningsfremgang før 1900 kan nævnes Assens ved Mariager (med cementfabrik), Hammel (med tingsted og klædefabrik), Kjellerup (tingsted), Ørsted (sygehus). Kendetegnende for disse byer var afstanden til en større købstad. De største af tidens nye byer, der ved århundredeskiftet allerede havde mere end 500 indbyggeri, lå ofte mere end 10 km fra en købstad ligesom deres indbyrdes afstande også var mere end 10 km. Dette taler for, at en vigtig forudsætning for disse byers opkomst var et opland på 5 km eller mere; desuden voksede en del byer øjensynligt op i tilknytning til en større fabrik eller offentlig virksomhed. En sådan vejby var Ørsted på Norddjurs. Endnu frem til århundredeskiftet kunne byen hævde sin stilling i forhold til opkomlingene mod syd, stationsbyerne [[Allingåbro]] og [[Auning]]. Omkring år [[1900]] betegnedes Ørsted som en "''stor, købstadslignende Landsby med Kirke, Præstegd., Missionshus ("Bethesda", opf. [[1899]]), Skole, teknisk Skole (opr. [[1881]]), Tinghus (Lokale i Fattiggaarden) med Politistation, Syge- og Epidemihus (opf. af Amtet [[1885]], med 25 senge), Fattiggaard (paa Ørsted Mark, opr. 1881, Pl. for 32 Lemmer), privat Haandgerningsskole med Pogeskole, Distriktslægebolig, Lægebolig, Dyrlægebolig, Apotek (opr. [[1867]]), Farveri, Bryggeri, 2 Møller, Andelsmejeri, Købmandshdlr., m.m., Gæstgiveri, Statstelefonst. og Postkontor''"<ref>J.P.Trap: Danmark, 3 udgave, s. 920</ref>.
 
Den oprindelige Kjellerup landsby lå vest for et tilløb til Tange Å. Efter udskiftningen opstod en ny bebyggelse øst for dette vandløb i et vejkryds i [[Lysgård Herred]], der forbandt de to oprindelige landsbyer Hørup og Kjellerup (vejen mellem [[Thorning]] og [[Iller (Grønbæk Sogn)|Iller]]-([[Ans]])) krydsede den nord-sydgående [[landevej]] mellem [[Silkeborg]] og [[Viborg]]. Her udviklede sig en [[markedsplads]], [[apotek]], [[teglværk]], [[smedje]], [[mølle]] og skole.<ref>[httphttps://kmswww3.kmssdfekort.dk/kortpaanettet/index.htm?map=dkforspatialmap Geodatastyrelsen: Målebordsblade 1842-1899, søgeord: "Kjellerup"]</ref> I [[1869]] blev herredskontoret flyttet fra Hørup til Kjellerup. I 1875 omtales forholdene således: "Hørup med Thing- og Arresthuus, Vandmølle, Almtoft med Skole og Kjellerup med Skole, Apothek og Kro".<ref>[http://runeberg.org/trap/2-5/0559.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 461]</ref> I slutningen af 1800-tallet fortsatte en nye bydannelse sin udvikling, og omkring århundredeskiftet beskrives Kjellerup således: "''Kjellerup (1490: Koldrup) — 1/2 1901: omtr. 1000 Indb. — ved Landevejen, med Herredskontor (fra 1869), Herredsfogedbolig, Valgsted for Amtets 3. Folketingskr., Sessionssted for 5. Udskrivningskr.’ Lægd 61-86, Missionshus (opf. 1899), Skole, Forskole, Realskole (opr. 1890), teknisk Skole (opr. 1893), Apotek, Lægebolig, Sparekasse for Lysgd. m. fl. Herreder (opr. 4/4 1866; ..., Antal af Konti 1524), Købmandshdlr., Mølle, Maskinværksteder, Ølbryggeri, mange Haandværkere, Hotel, Markedsplads (Marked i Apr., Maj, Sept. og Okt.; paa Markedspladsen en 1894 rejst Mindestøtte for Folketingsmand Niels Albertsen), Telegraf- og Telefonst. samt Postkontor (Byen er mod V. og N. omgiven af en 1889-97 anl. Plantage)''".<ref>http://runeberg.org/trap/3-4/0781.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 745 </ref> Først i 1912 fik Kjellerup [[jernbanestation|station]] på [[Rødkjærsbro-Kjellerup Banen]].
 
I 1875 omtales Grindsted således: "''Grindsted ved Landeveien, med Kirke, Præstegaard, Skole, Districtslægebolig, Apothek og Kro''".<ref>http://runeberg.org/trap/2-6/0616.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 2. Udgave 6. Deel. Amterna Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; Kjøbenhavn 1879; s. 508</ref> Beliggenheden i et købstadstomt område ved landevejen mellem [[Varde]] og [[Vejle]], hvor sidevejen mod nord til [[Sdr. Omme]] gik fra, var fordelagtig. Det første marked afholdtes i 1870-erne i Grindsted.<ref>Balle-Pedersen, s. 37</ref> Endnu i 1880 havde byen kun 85 indbyggere og i 1890 123.<ref>Balle-Pedersen, s. 38</ref> Omkring århundredeskiftet blev Grindsted beskrevet således: "''Grindsted (Grinsted; c. 1340: Grimsteth), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Privatskole, meteorol. Station, Missionshus („Pella“, opf. 1891), Epidemihus (opf. 1903, med 8 Senge, for c. 32,700 Kr., Arkitekt: N. Christoph Hansen), Apotek, Distriktslægebolig, praktiserende Læge, Sparekasse for G.-Grene Sogne (opr. 1872; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 134,986 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 9598 Kr., Antal af Konti 602), Andelsmejeri (Kildevæld), Mølle, Bageri, Købmandshdlr., Dampfarveri med Uldspinderi og Klædefabrik, Skotøjsfabrik, m. m., Kro, Markedsplads (Marked i Juni og Sept.), Landbohjem, Postkontor og Telefonst.''"<ref>[http://runeberg.org/trap/3-5/0806.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 770]</ref> Allerede på dette tidspunkt havde Grindsted således udviklet sig til en mindre oplandsby med industri. I 1906 havde byen 307 indbyggere.<ref>Folketællingen 1911, s. 112</ref> I [[1908]] blev det besluttet at anlægge en [[Diagonalbanen|diagonalbane]] gennem Jylland mellem [[Randers]] og [[Esbjerg]]. Foruden denne [[DSB|statsbane]] fik Grindsted i årene [[1914]]-[[1919|19]] tre [[privatbane]]r, så [[Grindsted Station]] blev på få år et af Danmarks største jernbaneknudepunkter med baner i seks retninger.
12.818

redigeringer